I 2030 vil der mangle 35.600 uddannede lærere, sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere. Det viser en analyse fra Damvad Analytics. Af dem er 13.100 lærere. Det svarer til, at der kommer til at mangle 18% læreruddannede.

 Af:  Inge Thomsen

'Synspunkt' er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk. 

Hvis denne udvikling ikke ændres, vil mange klasser opleve at være uden læreruddannet personale i store dele af undervisningen.

I 2012 var det 10,3 procent af underviserne i folkeskolen, som ikke havde læreruddannelse. Siden er det gået ned ad bakke, godt hjulpet på vej af en fejlslagen folkeskolereform, ovenfra kommende styring og regulering af vores arbejdstid ved lov, så de aktuelle tal i dag er 19 procent ikke-læreruddannede på landsplan og 26 procent i København. Dertil skal så lægges en stor procentvis stigning, hvis det ikke lykkes at ændre udviklingen.

Folkeskolen er en vigtig grundsten i vores velfærdsstat, og det er derfor på høje tid, at der sættes en stopper for denne glidebane. Der skal handles på flere fronter:

Det skal være attraktivt at uddanne sig til lærer og til arbejdet i folkeskolen. Der er brug for at få flere unge til både at vælge uddannelsen og blive på uddannelsen.

De nyuddannede skal tages godt imod på skolerne med fx mentorer og nedsat tid, så de kan holde til jobbet.

Det nytter ikke meget at få nye lærere ind, hvis de efter få år stopper, fordi arbejdsforholdene ikke er i orden. Så det skal være attraktivt at blive i jobbet som lærer i folkeskolen, og den københavnske folkeskole skal være det naturlige førstevalg for nyuddannede lærere i København. Lige netop her er der et kæmpe potentiale for forbedring, for lærerne vælger folkeskolen fra – mere end hver tredje læreruddannede arbejder uden for folkeskolen.

Vil man gøre noget ved lærerflugten fra folkeskolen, er det værd at genbesøge en UCC-rapport fra 2016.

En forskergruppe fra UCC undersøgte i 2016 bevæggrundene for at søge væk fra folkeskolen i en kvalitativ undersøgelse blandt lærere, der har sagt op i den danske folkeskole i 2013-15.

Undersøgelsen viste, at lærerne stopper i folkeskolen, når tilliden er væk, og at der er fire grunde til det tillidstab, der fører til, at lærerne vælger folkeskolen fra:

  1. Forjagede arbejdsmåder
  2. Udefra og ovenfra kommende styring
  3. Tidspres og klokkeslæt
  4. Dårlig ledelse

De begrundelser, lærere havde for at forlade folkeskolen, er ikke overraskende. Og det er min påstand, at det er samme begrundelser, som gør sig gældende i dag, når lærere søger væk fra folkeskoler.

Vil politikerne i stat og kommune have en attraktiv folkeskole, hvor lærerne gerne vil arbejde og ikke mindst, hvor eleverne møder stabilt, læreruddannet personale, så skal der handles på ovennævnte.

Det er rammerne, styring og ressourcerne, det drejer sig om.

Arbejdsforholdene for lærerne skal forbedres, ikke kun for lærernes skyld, for lærerne er i en situation med lærermangel, så vi kan hurtigt søge væk fra skoler og kommuner, hvor arbejdsforholdene ikke er attraktive.

Fra forskningen ved vi, at den vigtigste faktor for elevernes udbytte af undervisningen, er læreren. Så det kan ikke gå for langsomt med at arbejde for attraktive lærerstillinger og folkeskoler. Det fortjener eleverne, folkeskolen og samfundet.

 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.