Dette har sammen med inflation og krigsflygtninge fra krigen i Ukraine, presset den københavnske folkeskoles økonomi yderligere, end den i forvejen var.
Derfor er det også dybt problematisk, at Københavns Kommune igen varslet besparelser på folkeskolen.
De seneste år har vi gentagende gange oplevet, at politikkerne har været nødt til at genåbne børne- og ungdomsforvaltningens budgetter for at finde besparelser på folkeskolen, hvilket presser både lærere, elever og udviklingen af folkeskolen.
Der er behov for, at der sættes en prop i, og at der åbnes for det varme vand, før det bliver lunkent. For det er ikke nok at stoppe for besparelserne, der skal investeres!
Konsekvenser for lærerne
Den pressede økonomi presser lærerne, både på de mange lektioner de skal forberede, og kan mærkes helt ud i klasselokalet, hvor alt for mange elever har det svært.
Der er i forvejen for få lærere i folkeskolen. Fra 2009 til 2020 er antallet af lærere i folkeskolen reduceret med 10.000 lærere, hvilket svarer til 19 procent. Samtidig skal lærernes undervise mere, og opgaven med at inkludere børn i undervisningen, der har det svært på grund af en diagnose eller mistrivsel, er kun vokset.
Lærerarbejdet bør være det mest meningsfulde arbejde. Men med færre lærere til at forberede flere lektioner, løse inklusionsopgaven, og at der samtidig er mindre tid til det vigtige relationsarbejde med eleverne, oplever mange lærere flere dage, hvor de tager hjem fra arbejde med en følelse af utilstrækkelighed. Så ryger noget at det meningsfulde ved lærerarbejdet.
Måske er det en af grundene til, at alt for mange læreruddannede lærere har forladt folkeskolen, og at flere end 29 procent at lærerene i København, ifølge Arbejdernes Erhvervsråd, ikke har en læreruddannelse.
Der er derfor behov for, at der investeres i lærerne i folkeskolen, så folkeskolen blever det naturlige førstevalg, når ansøgningerne skal sende.
Alle børn har ret til det rigtige skoletilbud
Målet med inklusion må være, at alle skoler og skoletilbud drives efter folkeskoleloven, og at alle skoler, også specialskoler, har som mål at inkludere alle børn til samfundet. Alle børn har ret til et skoletilbud, der passer til dem, og hvor undervisningen varetages af lærere. Dette kræver at, der investeres.
Hvis vi ikke lykkes med dette, går det udover alle elevers faglige udvikling og trivsel. I København går 23 procent af eleverne på en fri- eller privatskole. Der kan være flere grunde til at vælge folkeskolen fra, men grunden må ikke være en presset folkeskolens økonomi.
Folkeskolen skulle nødig ende som den gamle molbohistorie om bondemanden, der var træt af prisen på såsæd blev ved med at stige, så han købte lidt mindre år for år og glædede sig over alle de penge han sparede, lige ind til den dag, hvor han kunne glæde sig over ikke at skulle på maskinstationen og leje en mejetærsker til høsten.
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.