'Synspunkt' er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.
De seneste år er der jævnligt poppet nyhedshistorier op på mit Facebookfeed. Historierne omhandler børn fra hele landet, der er kommet i klemme i skolesystemet. Det er ofte børn, der har en ADHD-diagnose, en Autisme Spektrum Forstyrrelse eller en psykisk lidelse. Beretningerne er ofte den samme tragiske historie.
Som drengen med ADHD-diagnosen fra Ålborg, der bruger det meste af sin skoledag alene i et lukket lokale, kun underholdt af sin mobiltelefon. Forældrene har ikke noget at udsætte på lærernes arbejde, de har gjort alt, hvad de kunne – det er de forkerte rammer.
Eller den 15-årige Johann, der har oplevet lange perioder af sin skoletid, hvor han ikke har været i skole. Han kunne ikke holde støjen ud. Det endte med raserianfald og nedsmeltninger, og at han følte sig uintelligent og dum.
Medierne er desværre fyldt med historier om børn, der ikke trives i deres skoletilbud. Og hvor der alt for ofte ikke skeles til, hvilket skoletilbud der passer til barnet, hvilket resulterer i mistrivsel.
Stigning af elever på specialskoler
I følge Vive-rapporten ’Støtte, støttebehov og elevresultater. Delrapport 1 Inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand’ er der sket en kraftig stigning af elever af elever på specialskoler.
- Andelen er steget fra 1,8 procent i 2012/13 til 2,2 procent i 2019/20.
- Andelen af elever i specialskolerne med en Autisme Spektrum Forstyrrelse er steget fra 24,4 procent i 2011/12 til 39,9 procent i 2019/20.
- Andelen af elever i specialskolerne med en psykisk lidelse er steget fra 5,9 procent i 2011/12 til 11 procent i 2019/20.
Vi har altså set en stigning af børn, der har brug for et specialundervisningstilbud. Hvis vi ikke sikrer et dækkende ressourcegrundlag til gode skoletilbud, vil dette presse den almene folkeskole, lærerne og særligt de elever, der har brug for et specialundervisningstilbud.
Manglende økonomi til specialundervisning
Sidste år kunne DR beskrive, hvordan almene folkeskoler selv skal betale, hvis de henviser en elev til et specialundervisningstilbud. I København oplevede vi sidste år, at folkeskolerne skulle spare 30 millioner kroner på grund af, at de almene folkeskoler havde henvist flere elever til specialskoler end budgetteret. Der er dog afsat midler i overførelsessagen til delvist at dække besparelsen.
I Københavns Kommunes budget for 2024 lægges der op til at skære i behandlingsskolerne. Det betyder, at 30 elever, der har behov for en plads på en behandlingsskole, nu skal inkluderes på almenskolerne i et billigere skoleflexPLUS-forløb.
Sådanne øvelser har konsekvenser for de forebyggende indsatser ude på skolerne. Det betyder færre læsevejledere og lærere, der arbejder med trivsel. Det har konsekvenser for de elever, der har brug for ekstra støtte.
Besparelser er ikke løsningen
Vi må sikre, at alle børn får en skoletid, hvor de trives og udvikler sig fagligt. Også de børn der er ramt af en ADHD- eller autismediagnose eller en psykisk lidelse. Nogle af disse elever har i perioder eller i hele deres skoletid et behov for specialundervisning på en specialskole, en specialklasserække eller en behandlingsskole for at komme i trivsel.
Med en stigning af børn med ADHD- eller autismediagnose eller en psykisk lidelse, der har behov for et specialundervisningstilbud, er besparelser på specialundervisning ikke den rette løsning. For alle børn har ret til et undervisningstilbud, der passer dem, og som sikrer deres trivsel og faglige udvikling.
Jeg håber, at mit Facebookfeed fremover vil være fyldt af nyhedshistorier om børn, der trives.
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.