Hvis nogen var i tvivl om Købehavns Lærerforening mangler opbakning fra medlemmerne, så tager de fejl. På mindre end en uge blev en stor underskriftsindsamling iværksat og gennemført efter ønske fra en række tillidsrepræsentanter. I dag kunne KLF's formand Jan Trojaborg så aflevere de mange underskrifter til Københavns overborgmester på et møde for 55 tillidsvalgte på Hotel Storebælt, hvor Frank Jensen var inviteret til at holde oplæg. Overborgmesteren fortalte de tilhørende om kampen for mere lighed i København. Et arbejde som Frank Jensen brænder for og politisk har sat fokus på i sin tid som overborgmester.
Opbakning til KLF fra medlemmerne
Med underskrifterne bakker lærerne i København op om KLF's forhandlingslinje i lokalaftaleforhandlingerne med skolelederne (SKK) og Forvaltningen (BUF), hvor man ønsker at sikre øget fleksibilitet og et større professionelt råderum til lærerne.
LÆS OGSÅ: Over 2000 lærerunderskrifter til BR
Efter sammenbruddet i forhandlingerne om en lokalaftale, har Københavns Borgerrepræsentation vedtaget at opfordre forvaltningen til at genoptage forhandlingerne med SKK og Københavns Lærerforening. Det første forhandlingsmøde efter sammenbruddet var således 27. september. Næste møde mellem parterne er 10. oktober, hvor forhandlingerne fortsætter.
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere