Dennis Kristensen, formand for FOA, er klar i spyttet i pressemeddelelsen: ”Kampen for den gode folkeskole er for vigtig at overlade til lærerne alene,” siger han.
Derfor har FOA nu dannet et partnerskab med Danmarks Lærerforening og 3F - for at sikre den fælles, gratis danske folkeskole. For at kæmpe for den.
En stigende privatisering på grundskoleområdet truer nemlig folkeskolen, påpeger de tre fagforeningsformænd i en kronik, der stod at læse i Berlingske forleden.
Antallet af børn på privatskoler er således steget er med hele 28 procent siden 2007, og i dag går hvert sjette danske barn faktisk i privatskole.
Folkeskolen er truet
Kronikken, som er det første initiativ fra den nye partnerskab, har den sigende overskrift ” Folkeskolen er truet: Fem dogmer for Fællesskabets Skole”.
”Jeg kan ikke komme i tanke om en sag, der er vigtigere at kæmpe for, end denne,” siger formand for 3F, Per Christensen.
”Folkeskolen er helt afgørende for vores sammenhængskraft. Alle børn skal havde de bedste muligheder,” tilføjer han.
Fællesskabets skole
Desuden har partnerskabet udgivet en bog, ”Fællesskabets skole – 14 fortællinger til politikere og vælgere”. En række kendte danskere fortæller her om, hvad folkeskolen har gjort for dem dannelsesmæssigt og kundskabsmæssigt - Per Stig Møller, Mogens Lykketoft, Ritt Bjerregaard m.fl.
Partnerskabet har sendt ”Fællesskabets skole” til samtlige landets byrådsmedlemmer, elektronisk. Du kan læse bogen på dlf.org.
”Det er hverken en partipolitisk kamp eller en fagspecifik kamp”, siger Dennis Kristensen om den kamp, som partnerskabet nu har skudt i gang.
”Det gælder børnenes hverdag og trivsel her og nu, og det gælder deres muligheder på lang sigt. Derfor er det et fælles anliggende for samfundet i sit hele,” tilføjer han og fortsætter:
”Skolen kan modvirke ulighed senere i livet og give alle lige muligheder ved at gøre noget forskelligt for elever med forskellige forudsætninger.”
’Engelske tilstande’
Lærernes formand Anders Bondo Christensen har gennem de seneste år gentagne gange advaret mod ’engelske tilstande’ i Danmark - altså den situation, at elitens børn tager deres uddannelse i et privat uddannelsessystem, og derfor aldrig møder de mennesker, som de kommer til at bestemme over, når de er færdiguddannede.
”Derfor er det fantastisk, at vi sammen med 3F og FOA kan sende et klart signal om, at folkeskolen skal prioriteres politisk i Danmark,” siger Anders Bondo Christensen.
”Folkeskolen er den største og vigtigste kulturbærende institution, vi har”, tilføjer han og fortsætter:
”Det er her, børn fra alle samfundslag mødes og knytter bånd på tværs af socialgrupper, etnicitet og religion. Det giver det fælles udgangspunkt, der er en af grundpillerne i vores demokrati”.
Dogmer for Fællesskabets Skole
De tre fagforeninger endvidere formuleret en række dogmer for den gode folkeskole, som de benævner ’Fællesskabets Skole’:
1. Alle børn får lige muligheder. 2. Alle børn sikres grundlæggende kundskaber og sociale kompetencer. 3. Alle børn lærer at tilegne sig viden. 4. Alle børn lærer kritisk at vurdere udsagn og informationer. 5. Alle lærer at respektere alle.
Youtubere, professorer og traktorførere
Du kan som sagt læse bogen ”Fællesskabets Skole” via lærerforeningens hjemmeside, dlf.org. Det er gratis at downloade den. Her er medrivende fortællinger fra:
- journalist og tv-vært Abdel Aziz Mahmoud
- professor Ekse Willerslev
- traktorfører Finn Skou Nielsen
- Youtuber Lousie Bjerre
- politiker Mogens Lykketoft
- motorikkonsulent Nanett Borre
- direktør for Nationalmuseet Rane Willerslev
- lærer Pia Henriksen
- kajakroer René Holten Poulsen
- politiker Ritt Bjerregaard
- skuespiller Tammi Øst
Alle skal med
For eksempel siger den tosprogede Journalist og TV-vært Abdel Aziz Mahmoud, der gik i folkeskole fra 1989 til 1999 på Østre Skole i Middelfart og Toftehøj Skolen i Ølstykke, i bogen:
”Jeg tror, det var en af de vigtigste værdier, jeg fik med fra skolen. Det med at man skal huske at have alle med. Måske er det også en meget dansk tankegang: At uanset hvilket politisk parti, du holder med, så er der rigtig mange, der har den her solidariske tankegang om, at vi alle skal give en hånd med i samfundet. Og at ingen skal lades tilbage. At vi alle har ansvar, pligt og mulighed for at være noget for nogen. Ligesom i folkeskolen.”
Et pusterum i observationsklassen
Traktorfører hos SAS Finn Skou Nielsen, der gik i folkeskole fra 1968-1978 på Søndervangskolen og Gildhøjskolen i hhv. Glostrup og Brøndby, fortæller:
”Selvom jeg fik at vide af blandt andre min stedfar, at det at gå i observationsklassen ikke var noget, man skulle være stolt af, så så jeg det som noget positivt”.
”For mig var det et pusterum, og når jeg kom tilbage til ’den normale klasse’ efter et par timer, så tog jeg det gode med fra observationsklassen: Jeg var opmærksom, rolig og mere modtagelig over for indlæring. Det betød virkelig noget for mig at få den ekstra opmærksomhed og den ekstra hjælp.”
Politiske diskussioner i klassen
Og direktør for Nationalmuseet Rane Willerslevik beretter om sin skolegang på Maglegårdsskolen i Hellerup fra 1977 til 1987:
”Folkeskolen blev en platform, hvor man kunne tage de her enorme, politiske diskussioner. De diskussioner om samfundet, om hvordan det skulle være, og hvordan verden skulle se ud, var i høj grad med til at forme os. Det er i min optik en af folkeskolens fornemmeste opgaver: at gøre os til demokratiske borgere. Og den opgave løste min skole utrolig godt. Der var et meget engageret politisk miljø, og lærerne var gode til at skabe rum for de her diskussioner, så de fyldte i mange forskellige fag.”
Der vil komme flere udspil fra det nye partnerskab om folkeskolen fremover, oplyser Danmarks Lærerforening.
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere