Åbent brev: Til medlemmerne af Børne- og Ungdomsudvalget

Hverken inklusionstiltagene i Københavns Kommune under børne- og ungeborgmester Anne Vang i 2011-12 eller skolereformen fra 2014, som var fuld af ord om, hvordan skolen skulle blive bedre for de mest udfordrede elever, kom i mål. 

Ingen undersøgelser tyder på, at der er kommet noget godt ud af de forsøg. Tværtimod. 

Nu får vi den følelse, at det sociale eksperiment skal gentages.

I skal vide, at der blandt lærerne på Blågård Skole, så godt som ingen optimisme er i forholdt til de forslag, I skal tale om. 

Vi hverken kan eller vil fortælle om den konkrete dagligdag og vores arbejde med alle børn, selvom det er i den virkelighed, argumenterne er. Det siger sig selv. Selvom I taler med flotte ord, så er vi egentlig overbeviste om, at I godt ved, at det, I diskuterer, er yderst vanskeligt i virkeligheden. 

I dagligdagen oplever vi, at selvom vi har arbejdet meget med det inkluderende klasserum, den differentierede undervisning, det gode børnefællesskab og et børnesyn der er rummeligt og anerkendende, så kan ganske få elever vælte en klasse og en årgang. 

Det helt centrale problem er, at klassen og undervisningen skal have fokus og optimalt input samtidig med, at de store udfordringer, der knytter sig til det eller de enkelte børn, også skal have optimalt fokus for at genoprette mulighederne for at deltage og trives. 

Det er en opgave, som til tider er meget krævende. Og som derfor ikke altid lykkes. Hvilket vel inde i kernen er grunden til at PPR visiterer 6 % af børnene til andre skoletilbud. 

Hverken lærere/pædagoger, børnefællesskabet eller det sårbare barn får følelsen af at slå til i den skole, I træffer beslutninger om. 

Der er noget med rammer, kompetencer og ressourcer, som gør, at vi ikke allerede er kommet i mål med inklusion. 

I, kære Børne- og Ungdomsudvalg, skal tale om, hvad man kan få for 100 millioner om året i 4 år, og hvilke tiltag der så er de bedste for de ”mange” penge. 

Hvad kan man faktisk få? Man kan få omkring i omegnen af 55 lærerlektioner om ugen på en mellemstor skole med 22-26 klasser. Så det er godt 2 lektioner pr. klasse i et skoleskema på mellem 25 og 32 lektioner. Forudsat alle pengene bruges på co-teaching, forudsat alle pengene bruges på lærerkræfter, og at budgettet for skolen er det samme næste år! 

I kalder de 100 millioner ”nye penge”. Men de kommer til at dække gamle huller. Alene sidste år blev der sparet 65 millioner. Det hul kunne man jo starte med at reparere, før man kalder noget for ”nye penge”. Vi kender ikke økonomien i detaljer. Men vi er sikre på, at skolernes budgetter er flere gange 100 millioner dårligere end sidst, der blev forsøgt med inklusion i stor skala. 

Når vi ikke tror på forslaget, er det dels fordi vi oplever dagligdagen. 

Det er måske også, fordi vi lever i to forskellige narrativer? Borgmesteren taler om, at kommunen skal være danmarksmester. Narrativet er, at det går godt i folkeskolen. Vi oplever snarere, at politikere generelt ikke til bunds har forstået, at det bedste, I kan gøre, er at rydde op efter de skandaløst dårlige beslutninger, der er truffet om skolernes virke og økonomi gennem de sidste godt 10 år. 

Vi vil intet hellere end at levere god skole til alle!! 

Men giv os rammer, der giver os en chance. Og, i det mindste, lyt grundigt, før I begår fortidens fejltagelser igen. 

På vegne af lærerne på Blågård Skole.

Merve Kotan, TR-suppleant

Johan Elkjær, TR