Åbent brev: Vellykket inklusion kræver tilstrækkelige ressourcer

Til politikerne i BUU

Vi ønsker jer et godt budgetseminar.

Udgifterne til Specialområdet vokser år efter år og udvalget skal på budgetseminar drøfte inkluderende fællesskaber og i budget 2020 vedtage indsatsplanen Inkluderende fælleskaber i perioden 2020-2030.

Vi mener, det er vigtigt at holde sig for øje, at vellykket inklusion kræver tilstrækkelige ressourcer, lærere med viden og uddannelse i specialpædagogik og styring. Dette uanset om det foregår på en specialskole eller på den lokale folkeskole. Skal inklusion lykkes, må indsatserne ikke være et spareobjekt. Vi mener, at det vil blive meget dyrere på den lange bane – både økonomisk og menneskeligt. Vi oplever, at der i Københavns Kommune er et stort fokus på økonomi på bekostning af elevernes trivsel og udvikling.

Vi har brug for et skoleområde, der kan leve op til målsætningerne i Københavns Kommunes strategi for børn og unge ”Vores børn – fælles ansvar”. Hvoraf det fremgår, ”at alle københavnske børn skal indgå i stærke fællesskaber og have et godt dag- og skoletilbud”, samt at ”…alle børn kan rummes i det store fællesskab”.

Det vil uvægerligt gå ud over kvaliteten i undervisningen for elever med særlige undervisningsbehov, når klassekvotienter bliver for høje, og når de rette kvalifikationer blandt personale til elever som inkluderes, ikke er til stede. Vi ser med dyb bekymring på, at vilkårene forringes yderligere for de mest udsatte elever.

Det er stærkt bekymrende, at udvalget vedtager og udmønter en ekstraordinær besparelse midt i et skoleår. På nuværende tidspunkt er skoleåret sat i gang med den bemanding, der var råd til i forhold til det udmeldte budget. En besparelse nu kan ikke lade sig gøre, hvis man fx forestillede sig en reduceret bemanding, så vil opsigelsesvarsler betyde, at besparelsen ikke kan opnås i indeværende år. Det må betyde, at skolerne med de store nye besparelser ender året med et underskud, der skal føres over i næste skoleår. Dette gør det stort set umuligt for skolerne at planlægge indsatser og levere et godt skoletilbud. Til stor skade for de svageste elever i København. 

Københavns Lærerforening har nogle forslag til forbedringer af inkluderende fællesskaber i København:

Pengene SKAL følge eleverne helt ud i klasserne:
På mange skoler oplever lærerne at have elever i deres klasser, som har brug for en særlig indsats, men som ikke får den tilstrækkelige støtte. Dette på trods af, at skolen har fået penge til en indsats for eleven. Læreren står ofte alene med opgaven, og det er svært at lykkes med den. 

Korps af BUF-Flex undervisere:
Der lægges i indsatsplanen op til, at flere elever skal i BUF-flexforløb i stedet for at komme på specialskole.  For at sikre kvaliteten i BUF-flexordningerne er det nødvendigt, at det er lærere med viden og uddannelse i specialpædagogik, der arbejder med denne elevgruppe. I dag får skolen bevillingen og kan ansætte, hvem de vil til opgaven. Antallet af støttetimer eleverne modtager varierer fra skole til skole, det samme gør, hvem der varetager undervisningen. Det ses, at det er personale uden faglig uddannelse, uden specialpædagogisk viden og uden læreruddannelse.  Et centralt korps af undervisere med den nødvendige viden og uddannelse vil kunne sikre større kvalitet i undervisningstilbuddet og den nødvendige styring og ensartethed over hele byen. Dette korps kunne med fordel have et tæt samarbejde eller knyttes til kompetencecentrene/ fagligt center, samt have deres daglige gang på skolen og indgå i samarbejde med lærerteamet omkring eleven. Dette vil sikre en helhedsorienteret indsats omkring den enkelte elev.

Kompetenceløft:
Ethvert team, der modtager en BUF-flex elev, skal tilbydes et kursus med det samme, så man så hurtigt som muligt kan opbygge viden og give den nødvendige støtte.

2-lærerordning:
På skoleområdet taler vi ikke om normeringer som i institutioner, men for at inklusion skal lykkes er det vigtigt, at der er kvalificeret personale og nok personale i klasserne. Ingen skal stå alene, det betyder for os, at to- lærerordning i klasser, hvor det er nødvendigt, har stor betydning, ligesom det betyder noget, at der ansættes uddannede til området. Overgangen fra børnehave til skole, hvor normeringen går fra 8 børn/pr. pædagog til op til 28 børn/pr. børnehaveklasseleder/lærer meget af tiden, har også konsekvenser. 

Vi mener, at det er urealistisk, at indsatsplanen for inkluderende fællesskaber kan lykkes, når området samtidig er udsat for massive besparelser. Vi håber, I vil tage vores forslag med i jeres overvejelser.

På vegne af Københavns Lærerforenings bestyrelse

Lars Sørensen, formand

Inge Thomsen, næstformand