Årets Sveske er kåret

Onsdag blev en af Københavns mest markante skolepolitikere og ivrige debattører kåret som Årets Sveske af foreningen Sveskens Venner i et hyggeligt forsamlingshus i den gamle Kødby. Prisen uddeles til personer, der på markant vis har deltaget i den offentlige debat om folkeskolen – og det har Jan Andreasen (S), ifølge Sveskens Venner, gjort flittigt.

På Politiken.dk har Jan Andreasen i de seneste år skrevet debatindlæg i stimer, der tydeligt har udpenslet hans holdning til folkeskolereformen og de få, men stærke kræfter, der, ifølge Jan Andreasen, har omvæltet skolen til det værre.

Tidligere Sveske-prismodtager Asger Baunsbak-Jensen, der selv har en politisk baggrund og en fortid som direktør i Undervisningsministeriet, motiverede kort baggrunden for, at Jan Andreasen blev dette års prismodtager, og understregede, at han uden forbehold delte Jans synspunkter: 

”Den skarpe kritik af folkeskolereformen deler jeg og den kritik, der retter sig mod regeringen og forligspartierne – du revser dit parti uden at forlade det – det er også noget fint”, lød det fra Asger Baunsbak-Jensen, som tilføjede: ”Du er udholdende, du er velskrivende. Det er en fornøjelse at læse dig, dit sprog er nuanceret og klart”.

Ikke spanske tilstande endnu

Jan Andreasen takkede for prisen og kvitterede for Asger Baunsbak-Jensens rosende ord.

I sin tale til de fremmødte gav Jan Andreasen udtryk for sine bekymringer for folkeskolens fremtid. Han sammenlignede det danske skolesystem med det spanske, som han oplevede på et studieophold i Barcelona for nogle år siden. Her så han, hvordan det spanske skolesystem var inddelt i A- og B-skoler. A-skolerne er privatskolerne for dem, der har penge, det vil sige overklassen og den øvre middelklasses børn – altså skoler, der ikke mangler resurser, mens B-skolerne er for resten af befolkningen – hvor forældrene ikke selv har en uddannelse og ikke har en særlig høj indkomst. Offentlige skoler kæmper konstant med faglige, sociale og økonomiske problemer, ifølge Jan Andreasen fordi samfundseliten ikke prioriterer dem.

SE VIDEOINTERVIEW MED PRISVINDEREN

”De offentlige skoler i Spanien er overladt til dem selv. Den offentlige debat om skolerne er stort set ikke eksisterende”, forklarede Jan Andreasen. Derfor var reaktionerne også meget uventede, da delegationen fortalte om den danske skoledebat til de spanske lærere og skolefolk:

”I det mindste diskuterer I jeres problemer, det gør vi slet ikke”, lød svarene.

Selvom Jan ikke mener, at vi i Danmark har spanske skoletilstande, så er der nok at tage fat på. I sin tale listede han en lang række af uhyrligheder op, som han mener, folkeskolen i de seneste år har været udsat for fra politikernes og embedsværkets side.

”Heldigvis er vi mange, der har sagt fra, og debatten om folkeskolen foregår ikke kun i snævre cirkler blandt lærere og særligt interesserede forældre. Folkeskolen interesserer langt de fleste danskere sig for. Det er den opløftende side af Lov 409 og folkeskolereformen, som langt fra er slut endnu”, betonede Jan Andreasen.

Den negative debat om folkeskolen fylder mest

”Vi har faktisk en meget omfattende debat i disse år, hvor mange deltager; elever, forældre, lærere osv. Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at vi alle sammen holder fast. Det drejer sig faktisk om folkeskolens fremtid og overlevelse”, sagde han.

Desværre er det den negative del af debatten, der fylder mest ifølge Jan Andreasen. Årsagen skal især hentes i processen op til og efter vedtagelsen af reformen og Lov 409 – en proces som Jan Andreasen bramfrit sammenlignede med Maos kulturrevolution:

”En elitær og udemokratisk proces gennemført af en lille, indesluttet kreds af politikere, eksperter og embedsmænd på Christiansborg uden kendskab til folkeskolen med Finansministeriet i spidsen, der bare tromlede andre ned. Fuldstændig uden hensyn til omkostningerne. Det er som taget ud af Maos lille røde bog”, sagde Jan Andreasen.

I videoklippet ovenfor kan du høre Jan Andreasen fortælle, hvad prisen ’Årets Sveske’ betyder for ham og hans fortsatte engagement i debatten om folkeskolen.