Udvidet vejledningstilbud til afgangseleverne i dette forår har været en succes, skriver to uddannelsesvejledere, der anbefaler, at politikerne åbner op for, at uddannelsesparate unge også fremover kan modtage vejledning efter behov.

Debatindlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.

Af Sussie Johansen og Morten Petersen, TR og TR-suppleant Uddannelses og Ungdomsvejledningen

Mere end 1.000 elever i udskolingen i København har i år valgt at takke ja til et ekstraordinært tilbud om individuel uddannelsesvejledning til uddannelsesparate elever. Normalt er denne brede elevgruppe afskåret fra at modtage individuel vejledning, men i lyset af COVID-19-krisen har Børne- og Ungdomsudvalget i år valgt at give en håndsrækning til eleverne i forbindelse med forårets valg af ungdomsuddannelse.

Tilbuddet faldt på et tørt sted, fordi eleverne i udskolingen gennem de sidste to skoleår er gået glip af størstedelen af de aktiviteter, der plejer at danne grundlag for et kvalificeret valg af ungdomsuddannelse eller anden aktivitet efter folkeskolen. Det drejer sig om lovpligtige aktiviteter som introduktionskurser og brobygningsforløb på ungdomsuddannelserne, samt særlige københavnske tiltag som ottende klasse på EUD, hvor eleverne får ’hænderne ned i bolledejen’ gennem deltagelse i læringsforløb på en erhvervsuddannelse.

Henvendelserne fra de unge, der tog imod det ekstraordinære vejledningstilbud, omhandlede alt fra praktisk-teknisk hjælp, behov for afklaring af uddannelsesvalget til regulære vejledningssamtaler. Det er positivt, at så mange unge gerne vil gøre brug af vejledningen, når muligheden byder sig, men samtidig tegner der sig også et billede af en generation af unge, der er præget af usikkerhed og bekymringer for fremtiden.

Indsatsen peger på, at der er mange unge, der på trods af, at de formelt set er uddannelsesparate, ofte er uafklarede om valget. De har brug for at tale med en vejleder i et fortroligt rum, hvor fokus bliver lagt på den unges ressourcer, så han eller hun ikke oplever at stå alene med et vigtigt livsvalg.

En af vejledernes kernekompetencer er netop at facilitere et rum, hvor en ung trygt, neutralt og institutionsuafhængigt kan gøre sig disse overvejelser. Det er derfor slående, at vejledere ofte bruger allermest tid på at have med unge at gøre med problematikker, som psykologer eller socialrådgivere er bedre klædt på til at håndtere. Men, vejledning af ikke valgparate elever, dem bruger vi ikke meget tid på, fordi de er vurderet parate af deres lærere. Vi vil derfor opfordre Børne- og Ungdomsudvalget til at åbne op for, at uddannelsesparate unge også fremover kan modtage vejledning efter behov.