”Jeg brænder ikke kun for at få min egen stemme frem, men også mine venners og mine venners venners stemme, for det er virkelig vigtigt at få de unges perspektiver frem, for vi har en masse at byde ind med. Samtidig føler vi et ansvar over for vores verden, som vi ønsker at gøre bedre”.
Sådan lyder det fra Alma på 13 år, der går i 8.klasse på Skolen på Islands Brygge. Hun forklarer, at Ungeråd KBH’s arbejde består i at gøre København til et bedre sted. Det kan for eksempel være inden for klima, sundhed eller udsatte unge.
”Vi har forskellige arbejdsgrupper, hvor de i klimagruppen for eksempel kan arbejde med at få flere skraldespande i Københavns gader for at reducere mængden af affald. Når vi er blevet enige om et forslag, vi ønsker, at politikerne tager stilling til, anmoder vi Borgerrepræsentationen om at behandle det på et af deres møder. Det har vi endnu ikke oplevet, at de ikke vil. Forvaltningen regner på, hvor mange penge vores forslag vil koste at gøre til virkelighed, og hvad det vil betyde for København, at der kommer flere skraldespande. Forslaget går derefter gennem kommunens system og bliver til sidst behandlet af politikerne i Borgerrepræsentationen, som vil kunne stemme forslaget ind”, forklarer hun som eksempel på, hvordan de arbejder i Ungeråd KBH.
”Mit mål er at gøre lærergerningen attraktiv igen”
Alma stillede for første gang op, da Ungerådet blev stiftet for to år siden. Det samme gjorde 14-årige Maya, der også går på Skolen på Islands Brygge, men i 9.klasse. Hun er også en del af Ungeråd KBH, og i dag er Maya og Alma blevet gode veninder. Mayas mærkesager var dengang klima og ligestilling i forhold til køn og identitet. Når hun stiller op til næste valg er hendes mærkesager stadig klima, men denne gang brænder hun også for at optimere folkeskolerne i Københavns Kommune.
”Jeg stillede første gang op, fordi jeg godt kunne lide at diskutere, og jeg havde samtidig mange stærke holdninger. Jeg går blandt andet ind for at skabe bedre arbejdsbetingelser for lærerne. Efter skolereformen er de blevet pressede på tid, hvilket går ud over undervisningskvaliteten”, siger Maya og fortsætter.
”En gang var det attraktivt at være folkeskolelærer, men der har været mange ændringer, der gør, at det er mindre attraktivt nu for eksempel, at lærerne ikke kan forberede sig derhjemme. Jeg går meget ind for folkeskolen, fordi det er mere inkluderende at gå på en folkeskole. I folkeskolen møder du en masse forskellige mennesker fra forskellige sociale lag med forskellige ressourcer ”, lyder det fra Maya.
Et af hendes mål er derfor at gøre lærergerningen mere attraktiv, fordi det er et vigtigt erhverv.
”Det er i folkeskolen, at vi går fra at være legende børn til selvtænkende individer. Derfor er det vigtigt, at lærerne har tid til den enkelte elev. De er ikke kun undervisere, de er med til at forme en. Det er derfor vigtigt, at de har overskuddet til at have interesse i eleven”.
Ungerådet handler om medindflydelse, medansvar og medborgerskab
Maya elsker ligesom Alma at arbejde med konkrete forslag til politisk behandling, fordi hun her kan følge, hvordan 35 unge med mange forskellige ønsker for byen kan blive enige om en idé, som de i fællesskab former til et mere og mere konkret forslag og derefter se udviklingen i forhold til, hvordan politikere modtager det.
”Det er fedt at følge det arbejde, vi laver i ungerådet. Vi oplever, at alle vores forslag bliver taget rigtig godt imod af politikerne. Og selvom vi sidste år ikke fik stemt nogle af vores forslag direkte igennem af politikerne, så har vi alligevel været med til at sætte et vigtigt aftryk på byen”, siger Maya.
Ungerådet KBH har eksempelvis præget byen ved at udforme et forslag om et kulturklippekort, der giver unge gratis adgang til museer og andre kulturinstitutioner for at sikre lige økonomisk mulighed for at få stillet den kulturelle nysgerrighed. Klippekortet fik ikke politisk tilslutning. Til gengæld medførte forslaget, at en udstilling om unge og klima på Dansk Arkitektur Center blev gjort gratis for alle unge under 26 år. Maya påpeger, at der bor mange unge i København. Det er derfor vigtigt at inddrage de unges meninger og perspektiver.
”Der er rigtig mange gode grunde til, at unge bliver spurgt og lyttet til, da meget politik handler om vores fremtid. Rent praktisk er det derfor smart at inkludere unge. Selvom vi ikke har stemmeret, kan vi stadig få indflydelse gennem ungerådet”, siger Maya.
For sekretariatsleder i Ungeråd KBH, Ida Nørgaard Otte, er det at opbygge stærke demokratiske borgere og få unges stemmer afspejlet i politikken i Københavns Kommune, essensen af ungerådet.
”Det er vigtigt, at unge sætter deres præg på København, for det er dem, der skal bruge byen i fremtiden. Derudover er et af ungerådets fineste formål at opbygge stærke demokratiske borgere. Ungerådsmedlemmerne skal kunne samarbejde. De skal kunne gå fra idé til handling, sætte sig i andres sted og repræsentere unge – ikke bare på tværs af rådet, men på tværs af hele byen. De skal kunne argumentere for deres sag og finde kloge måder at kæmpe for det, de brænder for. Samtidig får de indsigt i, hvordan beslutninger træffes i kommunen med alt, hvad det indebærer af sagsbehandlingstid, begrænsninger og nogle gange også manglende politisk opbakning til et forslag. Det er med til at give demokratisk dannelse”, siger hun.
Venskaber på tværs af holdninger og aldersgrupper
Både Alma og Maya oplever, at Ungerådet er som en lille familie. Her får de mulighed for at arbejde med andre unge på tværs af aldersgrupper og holdninger. Ifølge Alma er de alle ofte enige om målet, men vejen dertil kan de sagtens være uenige om.
”Bølgerne går til tider højt, fordi vi er meget forskellige selvom, vi har mange fælles interesser. Men ungerådet er et safe space, hvor ingen dømmer dig, og hvor det er okay at være uenige. Vi lærer meget af hinanden. En på 20 år lærer noget af mig på 13 år, og jeg kan lære noget af en på 20 år. Ungerådet er en familie, der har været med til at udvikle mig som person”, siger Alma.
Maya er enig med Alma i, at ungerådet også handler om tætte venskaber og et fællesskab, hvor forskellige meninger prises i stedet for at blive kritiseret. Derfor glæder hun sig til en ny sæson i ungerådet, hvis hun vælges ind, når valget starter den 13. september.
Der skal vælges 35 medlemmer og 15 suppleanter til Ungerådet
Opstillingsperioden startede 11. august og kører til 11. september. Derefter er der valg fra den 13.- 25. september. Alle kandidater skal være mellem 12 og 20 år, bo i Københavns kommune og stille op med tre mærkesager. Sekretariatsleder Ida Nørgaard Otte forklarer, at ungerådsvalget efterligner en normal politisk valgkamp, men at alt foregår digitalt på ungerådkbh.dk.
”Dem, der ønsker at blive en del af ungerådet skriver lidt om dem selv, og hvilke tre mærkesager de ønsker at arbejde med, hvis de vælges ind i ungerådet. Det er også muligt at lave en opstillingsvideo, hvor man fortæller om sit kandidatur”.
Når opstillingsperioden slutter kan alle unge i alderen 12-20 år, der er bosat i Københavns Kommune, gå ind på ungerådkbh.dk og stemme på deres favorit. Afstemningen slutter 25. september og afsluttes med en valgfest. Ifølge Alma skal nye kommende ansigter i ungerådet ikke være bange eller generte for at stille op.
”Jeg var ikke så sikker på mig selv, da jeg stillede op første gang. Jeg har aldrig været tilbageholdende, men jeg kunne ikke lide at tale foran mange mennesker. Men det har jeg med tiden lært, hvis jeg skal give et råd til kommende repræsentanter er det derfor at slappe af og fokusere på, hvad du vil arbejde med”, siger Alma, der suppleres af veninden Maya.
”Lad dig ikke presse over valgkampen. Det er ikke ligesom et ’voksenvalg’, hvor du skal have 10.000 stemmer. Men prøv at spørg på din skole, om der er mulighed for at sige noget til en fællessamling om, at du stiller op og håber, at du har skolens støtte. Du kan også skrive et opslag på Facebook, hvis du gerne vil have stemmer”, siger Maya.
Hun slutter af med at sige, at man ikke skal lade sig slå ud, hvis man ikke vælges ind i Ungeråd KBH med det samme. Der er nemlig mulighed for at blive suppleant og senere komme ind i ungerådet.
Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere