Anders Bondo om OK18: "Vi skal tilbage på samarbejdssporet"

Det blæser uden for Amager Bio. Men luften er mild. Københavnske lærere strømmer til. I hundredevis. De skal til medlemsmøde om OK18. Mødet begynder klokken 17.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, vil komme og gøre status på den situation, at der nu tales om reelle forhandlinger mellem LC og KL. Konkrete forslag fra begge parter er således lagt på bordet.

Nu er klokken snart 17.

Dér kommer han, lærerformanden, i rask trav. Slank. Smilende. I form.

Der ligger konkrete forslag på bordet nu – hvad består de af?

”Hvis man vil have nogle gode forhandlinger, er det afgørende, at man forhandler omkring bordet og ikke igennem pressen. Det har altid været et godt princip. Så det er ikke noget, vi udtaler os om nu”, svarer Anders Bondo Christensen.

Hvad kan lærerne håbe på at få i den her overenskomst?

”Det skal jeg ind og prøve at fortælle på det medlemsmøde, der er lige nu, og det er klart, at vi skal tilbage på banen; vi skal have en forhandlet aftale; vi skal have nogle regler, som - i det omfang vi overhovedet kan blive enige med vores modpart om det - selvfølgelig skal passe til skolen.”

”Men der er i hvert fald ét sted, vi har fokus, det er, at lærerne efter det her ikke skal have dårligere regler end alle andre. Og det er helt afgørende for os, at vi kan se en ny start i de her overenskomstforhandlinger. Det håber vi meget, at KL også kan se en interesse i”.

”Vi har brug for at komme tilbage til forhandlingsbordet. Tilbage på samarbejdssporet. Og det er også en væsentlig del af den her overenskomst.”

Ikke ringere vilkår end de andre kommunale grupper – hvad tænker du konkret på dér?

”Jamen, det har vi simpelthen formuleret i vores krav. Vi har skrevet, at vi skal have nogle regler, der passer til skolen, selvfølgelig, og som kan understøtte lærerne i deres arbejde. Og så siger vi, at den aftale, vi indgår, skal modsvare de rettigheder alle mulige andre kommunalt ansatte har. Og det er det, vi vil vurdere en aftale ud fra. Og det er det, der ligger i, at vi ikke skal have dårligere regler end alle andre.”

Og hvilke rettigheder kunne det være, for eksempel?

”Enhver overenskomst har en masse regler – for eksempel ved man, hvornår man skal på arbejde, og hvornår man har fri. Altså, sådan noget banalt noget har vi jo ikke i de regler, der regulerer vores arbejdstid i øjeblikket. Og det skal vi have. Vi skal have nogle regler, som modsvarer det, alle andre har”.

Hvad skal lærerne ikke regne med, at de får i denne her overenskomst?

”Nu sidder vi ved forhandlingsbordet; nu ser vi, hvad vi kan få ud af den overenskomst, og den tager vi derfra”.

Jeg har også et langhåret spørgsmål: KL og Finansministeriet vil normalisere lærernes arbejdsforhold, men jeg kan ikke forstå normaliseringsbegrebet i forhold til formålsformuleringen i folkeskoleloven, hvor der står, at ”skolens virke skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati”?

”Der er jo rigtig meget, vi ikke har kunnet forstå siden 2013 - og måske ovenikøbet et par år inden, hvor man prøver at nedgøre lærerens arbejdsindsats. Nej, der er mange ting, som virker… ja, i modstrid. Men altså, det er jo det, vi må prøve at få en fælles forståelse med arbejdsgiverne om. Vi står med en kæmpe rekrutteringsudfordring i folkeskolen. Over alt i landet mangler vi lærere. Nu skal vi tilbage og have et samarbejde omkring skolen, og det skal den her overenskomst blandt andet bruges til”.

Skolen som arbejdsplads og organisation skal vel være gennemsyret af demokrati, hvis lærerne skal kunne løfte deres demokratiske dannelsesopgave?

”Det skulle den gerne. Men lad os nu koncentrere os om at lave en arbejdstidsaftale”, siger Anders Bondo Christensen og iler ind i den propfyldte, tidligere biografsal.

Denne artikel udtrykker ikke nødvendigvis KLF's synspunkter. Læs mere.