Arabisk, tysk og fransk styrker elevernes dansk

Over otte år har det landsdækkende projekt ’Tegn på sprog - tosprogede elever lærer at læse og skrive’ undersøgt, hvordan man kan hjælpe eleverne til at udvikle deres skriftsproglige kompetencer. De endelige konklusioner kommer i 2016, men i foråret har tre skoler og to daginstitutioner i København videreudviklet på nogle af de erfaringer, der allerede er kommet fra projektet.

Det er sket i pilotprojektet Tegn på sprog København, hvor Børne- og Ungdomsforvaltningen i samarbejde med UCC har arbejdet på at inddrage de sprog, eleverne har med sig fra hjemmet, i undervisningen for på den måde at styrke elevernes skriftsprogstilegnelse – og det har fungeret rigtig godt, fortæller lektor i dansk som andetsprog ved UCC Lone Wulff, som har været konsulent på pilotprojektet.

”Eleverne har rigtig mange erfaringer fra sprog og skriftsprog hjemmefra. Vores opgave har været at få lærerne til at se på, hvad eleverne har med sig, og hvordan kan vi få det i spil i skolen. Vi har ikke kunnet måle på, om eleverne er blevet bedre – men de har fået en langt større metasproglig opmærksomhed og mere lyst til at lære det,” siger Lone Wulff.

At læse er en kompetence – også selvom det er på et andet sprog

Pilotprojektet er udført på Bavnehøj Skole, Grøndalsvængets Skole og Holbergskolen i børnehaveklasserne og en enkelt 1.klasse. Lone Wulff forklarer, at elevernes forskellige sprog blandt andet er kommet i spil gennem et tema i undervisningen om vejr. Der er blevet tegnet tegninger af forskellige vejrfænomener og skrevet billedtekster på alverdens sprog.

”Når elever og lærere undervejs har talt om vejret, har en elev sagt, at sol, som starter en ’ssss-lyd’, også har en s-lyd på tyrkisk, og at det tyrkiske bogstav ’e’ ligner det danske, men udtales på en anden måde. Så ved at sætte de mange forskellige sprog i fokus, vækkes elevernes nysgerrighed også til at udforske skriftsproget og de lyde og tegn, det indeholder. Så er man allerede langt i børnehaveklassen,” siger Lone Wulff og tilføjer:

”Eleverne er hæmmet af, at de får at vide, at de arabiske bogstaver ikke kan bruges, når man skal lære dansk. At det er noget, de skal lægge væk. Men at læse er at læse – og kompetencerne fra at kunne læse arabisk kan sagtens bruges, når eleven skal lære at læse dansk”.

Aktionslæring har klædt lærerne på

Børnehaveklasseledere og lærere fra indskolingen på de tre skoler har været på kursusdage, hvor de er blevet undervist i inkluderende sprogpædagogik, og har planlagt de forløb, de ville gennemføre med deres egne elever.

Derefter har lærerne gennemført projektet på egen skole, mens Lone Wulff har været ude og observere og sparre med lærerne. Til slut er der blevet vidensdelt på tværs af skoler og daginstitutioner, så lærere og pædagoger kunne reflektere over deres oplevelser sammen med de andre og være med til at udvikle på projektet fremtidige liv på andre skoler også.

En af de børnehaveklasseledere, som har deltaget i pilotprojektet, er Charlotte Rønnebæk Larsen fra Holbergskolen. Hun er meget begejstret over forløbet, som de også har valgt at holde fast i med de nye børnehaveklasser dette skoleår.

”Det har virket super godt at inddrage elevernes forskellige modersmål. De har været så stolte over at kunne bruge deres sprog til noget, og vi har fået et helt andet syn på det potentiale, der ligger i sproget,” siger børnehaveklasselederen.

Hun fortæller, at de for eksempel med projektet opdagede, at en af eleverne kunne skrive flydende tyrkisk, og at også flere engelsktalende elever havde stort kendskab til at skrive. Det smittede af på de andre elever:

”Også i legetimerne kunne vi høre eleverne tale om, hvad ting hedder på andre sprog. De brugte google translate til at læse højt og tegnede og skrev. Selv i frikvarteret lød det: Hvad er det nu, sjippetov hedder på tyrkisk?”.

Forældrene inddraget i sprogundervisningen

På Holbergskolen inddragede de også med stor succes forældrene i den flersproglige undervisning, fortæller Charlotte Rønnebæk Larsen. De skrev remser og rim ned på deres modersmål, som blev hængt op på tavler i skolegården, og kom forbi timerne for at læse dem op.

”Vi optog det på min telefon, når forældrene læste op, og så gentog vi remserne, så godt vi kunne. Forældrene lyste helt op over, at de kunne bruges. Det var rigtig godt!”.

Større selvtillid og bedre inklusion

Lone Wulff kan sagtens genkende Charlotte Rønnebæk Larsens erfaringer med, at det ikke kun er elevernes sprogtilegnelse, der er blevet styrket af pilotprojektet:

”Eleverne er vant til, at deres sprog fra hjemmet ikke kan bruges til noget i skolen, for der skal man lære dansk. Men når eleverne oplever, at deres sprog hjemmefra har en værdi, styrkes både deres selvtillid og deres sprogtilegnelse. Eleverne føler også, at de magter opgaverne bedre, fordi de oplever, at de allerede kan meget,” siger hun og uddyber:

”De føler sig mere accepterede, når vi er nysgerrige på deres sprog, og det er rigtig godt for inklusionen, at de oplever, at alle sprog er vigtige og har værdi. Det har været lidt som at trykke på en knap: Når vi anerkender og interesserer os for deres sprog, har de virkelig åbnet op.”