Arbejdstidsaftale – der forhandles stadig

Som sædvanlig var der mange punkter, der kaldte på fremlæggelser og forklaringer. Dette TR-møde blev en ganske levende blanding af meddelelser fra bestyrelsen og indlæg fra salen. Et punkt på dagsordenen skilte sig ud på grund af den store betydning, det har for elever og lærere i de københavnske folkeskoler: nemlig forhandlingerne om en lokal arbejdstidsaftale.

Status for den midlertidige aftale, som KLF har med BUF, er, at den udløber 31. juli i år. Aftalen blev indgået fra august 2016 og forlænget i 2018, fordi det ikke var muligt at lave en lokalaftale i forbindelse med OK-18. Hvis ikke der kommer en ny aftale eller eventuelt en forlængelse af den eksisterende, men utilfredsstillende inden 31. juli, er der kun lov 409 at rette sig efter.

KLF arbejder på at indgå en ny aftale, der indeholder skønnet tid på lærernes forskellige opgaver. Det vil give mulighed for at prioritere, hvor meget tid der er til en opgave, og hvilket niveau opgaven kan løses på.

Fra skolebesøgene lyder det

På TR-mødet gav formand Lars Sørensen et overblik over de nuværende forhandlinger om en ny lokal arbejdstidsaftale, som KLFs bestyrelse i særlig grad har beskæftiget sig med de senere måneder. Og efter denne grundige gennemgang blev forsamlingen sat i storgrupper med henblik på at vurdere, forholde sig til, foreslå eller opfinde løsninger på arbejdstidsaftaleudfordringen.

Først Lars Sørensen. Bestyrelsen var i starten af skoleåret på frikvartersbesøg på de fleste skoler for at høre, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer. I efteråret har KLF sammen med BUF og skolelederforeningen indsamlet data, der kan beskrive den københavnske folkeskoles attraktivitet, undervisningens kvalitet og de ansattes arbejdsmiljø.

KLF sendte i efteråret de beslutninger og resolutioner, der blev vedtaget på den ordinære generalforsamling til BUF og skolelederforeningen. Deres indhold var temmelig konkrete og præget af skolebesøgene. De meldinger, som KLF har modtaget fra de mange skolebesøg, går hovedsageligt på:
– at den individuelle forberedelsestid udhules,
– at der kommer hele tiden nye opgaver til,
– at der er et stigende antal elever, der kræver særligt samarbejde,
– at inklusionsarbejdet presser,
– at klasselæreropgaven opleves som væsentlig, men også som truet,
– at der er stor tilfredshed med paragraf 16b, der åbner for kortere skoledage,
– og at der er udbredt tilfredshed med, at kunne placere de 5 timer fleksibelt ifølge den nuværende aftale. 

Illustrativ data-pakke

Data-pakken, der er udarbejdet sammen med BUF og skolelederforeningen, viser,
– at 52% af lærerne på de københavnske folkeskoler har været ansat i 4 år eller mindre,
– at 31% af lærerne har 4 års erfaring som lærere eller mindre,
– at tæt på 15% af lærerne i 2017 forlod de københavnske folkeskoler,
– at 14,5 procent af lærerne i 2017 havde ingen læreruddannelse og tallet var stigende i 2018,

­– at kun 3% af lærerne er +60 år – en illustration af det pres, der er på lærerarbejdet,
– at elevtallet er meget højt i klasserne,
– at linjefagskompetencen har været stigende for et par år siden, men nu falder den igen.

Skønnet tid på opgaver og forberedelse

Lars Sørensen sagde, at i nogle kommuner ligner billedet det københavnske på nogle områder, men bestemt ikke alle steder. Læreromsætningen er fx markant højere i København end i de andre store byer i Danmark. De utilfredsstillende arbejdsforhold, hvor man som lærer oplever ikke at kunne lykkes med opgaverne, bevirker, at nyansatte hurtigt søger videre til bedre steder. De mange indtryk fra møder på skolerne og konkrete data peger på, at det er nødvendigt, at der sættes skønnet tid på lærernes opgaver.

”Det er et centralt element også af hensyn til den individuelle forberedelsestid. Det er vores indtryk, at skolerne ikke generelt forholder sig til problematikken, for der kommer hele tiden nye opgaver og stadigt færre lærere”, var meldingen fra Lars Sørensen. Han omtalte også, at parterne står langt fra hinanden, og at KLF bruger tid på at forklare, hvorfor foreningens krav ikke er et opgør med ledelsesretten og et forsøg på at komme tilbage til tiden før 2013. KLF har aldrig anfægtet ledelsesretten, endsige bedt om at skrue tiden tilbage.

”Det er ledelsens ret at sætte skønnet tidsforbrug på en opgave. Det giver læreren et godt udgangspunkt for at drøfte og forholde sig til indholdet af opgaven. Skønnet tid på forberedelse vil give læreren en mulighed for at kunne løse undervisningsopgaven kvalificeret. Det vil også få stor betydning for at kunne fastholde nyansatte”, fastslog Lars Sørensen. 

Vi skal sætte ind på alle planer

Diskussionerne gik livligt i de seks storgrupper, og emnerne var forhandlingsforløbet, KLFs initiativer, TRs initiativer i KLF-afdelingen og KLF i forhold til omverdenen.

Svarene fra grupperne gik blandt andet på betydningen af en tæt kontakt mellem TR og KLF. Også vigtigt at have kontakt med forældrene, skolebestyrelsen, den øvrige omverden og halvdelen af lærerne, der ikke har oplevet 2013 som lærere. Tanken om at ryge tilbage på lov 409 er skræmmende for nogle, mens andre så det som en omvej eller måske en genvej til en lokalaftale, fordi en tilbagevenden til lov 409 nok hurtigt ville være ubærligt for alle parter.

Da etableringen af en arbejdstidsaftale ikke drejer sig om lærernes velbefindende, men om muligheden for at skabe en forberedt og velfungerende skoledag for eleverne, er der god grund til at fremhæve de nuværende tilstandes omkostninger for eleverne. Ingen ansvarlig skoleledelse kan tillade sig at lukke øjnene for, at lærere er nødt til at møde uforberedte.

Som et illustrativt sidetema gav ph.d. Nana Vaaben et oplæg efter frokosten med den sigende titel: ’Når verdens bedste job bliver for hårdt’ – en undersøgelse af, hvordan lærere har det i folkeskolen.

KLFs formand stopper i DLFs hovedstyrelse

Blandt mange andre punkter var der DLFs hovedstyrelse, som der er valg til i efteråret. Lars Sørensen meddelte, at han stopper i hovedstyrelsen, da Københavns Lærerforening så rigeligt tilbyder tilstrækkeligt mange opgaver til en arbejdsuge.

Tre KLF-kandidater præsenterede sig og omtalte nogle af de emner, som de særligt vil arbejde for. De tre kandidater er Inge Thomsen, Kjell Nilsson og Katrine Fylking. KLF har altså to kandidater i hovedstyrelsen i øjeblikket, mens Århus har tre, skønt der er 1.000 færre lærere i den forening. Hvis flere københavnske lærere stemmer, fx som i Esbjerg hvor 90% af lærerne stemte, så vil KLF opnå tre pladser i hovedstyrelsen.

BUFs budget

KLF kræver sammen med andre fagforeninger i København, at budgetloven skrottes, da den forhindrer kommunen i at bruge de penge på byggeri og drift, der er brug for. BUF skal fx spare 168 mio. kroner, og det betyder for skolernes vedkommende færre lærere og ringere undervisning for eleverne. Også Ungdommens Uddannelsesvejledning risikerer alvorlig forringelse. Den reducerede pris- og lønfremskrivning vil betyde, at der i 2019/20 vil være 1-2 færre lærere på en almindelig skole, og konsekvensen af det er naturligvis, at nogle aktiviteter må droppes.

Overførselssagen drejer sig om ubrugte penge fra 2018, der kan overføres og bruges i år. Knap 40 mio. kr. overføres til specialtilbud og til at forbedre inklusionen. Desuden eftergives den gæld, som to skoler har oparbejdet.

Andre også vigtige punkter

– var, at Sputnik og andre private skoletilbud nærmer sig at gå med til forhandlinger om faglig organisering. Inge Thomsen fortalte om samarbejdet med andre københavnske fagforeninger herunder om eventuelle kommende aktioner. Trivselsundersøgelsen, TU 19, viser, at lærerne som helhed er tilfredse med deres job, men at der er særlige problemer med vold og chikane. Det er heller ikke godt nok i forhold til følelsesmæssige belastninger og faglig sparring med en leder.

Endelig efterlyste KLF’s digitale redaktør Jan Klint Poulsen medlemmer, der kunne have interesse i at stille op som interviewpersoner, når diverse medier kontakter KLF for at få kontakt med en lærer, der har forstand på den ene eller anden funktion – se TR-skrivelse nr. 33.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.