At uddanne en elev til et selvstændigt menneske

Mellemtrinnets elever begynder at indfinde sig i den store sal. Der er små hvide klistermærker på gulvet, så eleverne kan se, hvor de kan stille sig, når de er mange samlet og samtidig skal stå lidt spredt. Flere elever har en voksen ved deres side, andre trækker ud til en væg og holder fast i en ribbe. Vi er på Frejaskolen i Valby, en specialskole i Københavns Kommune for normalt begavede elever med autismelignende vanskeligheder og i nogle tilfælde ADHD.

Det er andendagen i skolens temadage, hvor almindelig undervisning er afløst af emner om tre lande. Udskolingen arbejder med USA, indskolingen med Sverige og mellemtrinnet med Kina. Arbejdet med elever med autisme er som regel lagt i strukturerede rutiner, men i de tre temadage er der flere afvigelser fra dagligdagen.

”Eleverne er rigtig glade for sådan tre anderledes dage, men de giver også udtryk for, at det er nok. En uge ville være for meget”, fortæller lærer Nina Bøjen Larsen, der har været med til at arrangere dagene. En hovedstruktur gennem dagene er aktiviteter inden for bevægelse, kreativitet og kost.

Morgengymnastik med et fagligt glimt i øjet

Efterhånden har alle i gymnastiksalen fundet deres pladser, og noget overraskende træder en kvindelig kinesisk soldat ind foran eleverne. Hun løfter benene højt i en slags strækmarch og sætter i med et omfattende morgengymnastikprogram, som eleverne og deres pædagoger og lærere følger. Det er mere end bare lige, og programmet slutter i planken, hvor deltagerne skal vippe frem og tilbage i lang tid – den er krævende. Hele opvarmningsprogrammet ledsages af videoer på en stor skærm med hære af kvindelige og mandlige kinesiske soldater, der marcherer i store formationer til militærmusik.

Den pudsige blanding af marchmusik, hele hære på videoen og så den levende udklædte kvindelige soldat med solbriller, kasket og den simulerede alvor tilsat et meget humoristisk twist lægger en sjov stemning, uhøjtidelig, men også motiverende for at deltage i de gymnastiske øvelser, der jo også kan udføres i takt.

De elever, der bliver trætte eller synes, at udfoldelserne er for meget for dem, trækker ud til ribberne, og deres voksne følger dem. Den enkelte elev sætter selv sine grænser, og sådan er det også i de almindelige skoletimer. Bliver eleverne inspireret til at nå helt ud til deres grænser, høster de nogle gode erfaringer, og så vover de måske mere lidt efter lidt. Men progressionen følger sjældent en jævnt stigende kurve. Der er fremgang og tilbageskridt, men i det lange løb kan skolens medarbejdere glæde sig over, at deres indsats nytter.

Takt og tone på kinesisk og dansk

På det kropslige plan har mellemtrinnet, der arbejder med Kina, også stiftet bekendtskab med tai-chi og qi gong. I dag gælder det sprog og en kreativ aktivitet. En video viser meget illustrativt de kinesiske tal fra et til ti, og vi forsøger at udtale dem sammen med en kinesisk pige på videoen. Hun viser også, hvordan man skriver tegnene for tallene. Det går endda fra 1 til 3, men derefter bliver det sværere.

Eleverne har også i deres inddelte grupper snakket om takt og tone på kinesisk, et emne der er i familie med de sociale fag, som Frejaskolen også arbejder med til daglig. De kan handle om sociale kompetencer, hvordan man møder andre mennesker, at man ser på den man taler med, hvordan man placerer sin krop i forhold til andre fx rundt om et bord.

Det går ud på at lære eleverne at begå sig, at lære nogle uskrevne regler, som andre mennesker måske finder selvfølgelige og give et indblik i den adfærd, som forventes i forskellige situationer. Hovedmålet er at gøre eleverne så selvstændige og selvkørende som muligt og selvfølgelig undgå uhensigtsmæssige reaktioner fra deres omverden.

Fra eget rum til en plads om et bord med andre

Efter lektionen i kinesiske tal er der pause. Nogle elever finder ind til deres afskærmede arbejdsplads. Andre går ud i skolegården, der tilbyder lidt grønt, lidt asfalt og lidt redskaber til leg. Der er ikke så meget leg, men et par voksne har sat gang i noget sjovt.

For mange af eleverne er det krævende at være flere sammen, det være sig i salen, i skolegården eller i undervisningslokalerne. Derfor er der få elever om hver voksen, og arbejdspladserne er afskærmede, så eleverne så at sige sidder alene. Enkelte elever har ikke bare en lærer, men også et lokale for sig selv. Det er nødvendigt for at finde roen. Målet er så med tiden at kunne være tættere på andre og måske sidde sammen med flere om et stort bord. Og netop det er udfordringen ved formiddagens sidste aktivitet.

Syv elever samles om et stort bord sammen med lærerne Nina og Hilda, for nu skal de finde ud af, hvilket år – altså hvilket kinesisk år – de er født i. Seks elever er født i hanens år en én er født i abens. Lærerne finder de kinesiske tegn for hane og abe frem på smartboardet. Nu skal eleverne først lave en skitse med blyant og derefter male deres tegn med pensel og hvid maling på sort papir. 

Der er helt stille i lokalet, og opgaven er krævende. Nina og Hilda hjælper og støtter. Situationen med mange omkring det samme bord er en udfordring. En elev, der plejer at være alene i sit eget rum har også taget plads ved bordet. For ham men også for de andre er der noget socialt på spil i denne særlige situation. Dertil kommer spændet i de faglige niveauer – én elev har lige brudt læsekoden, en anden læser Harry Potter på engelsk. Lærerne fører løbende en stilfærdig støttende snak, og alle elever gennemfører opgaven.

Mange små succeser bliver til fremskridt 

De fleste laver små malerier inde midt på papiret, og ingen overskrider arkets kanter. Der er også en lille ekstraopgave til dem, der har mod på mere, men de fleste takker nej og trækker sig ind ved siden af til deres personlige afskærmede plads. En enkelt bider sig fast og vil gøre ekstraopgaven færdig.

”Han var tydeligt træt, så jeg blev siddende ved siden af ham for at sikre, at han fik fuldendt opgaven. Det er jo den slags små sejre, vi skal samle på, fordi det betyder så meget og er med til at bygge den enkelte op”, kommenterer Nina og tilføjer: 

”Mange elever mangler overblik og bliver nemt urolige. Derfor er det vigtigt, at de har en voksen ved deres side. De har brug for støtten, og de har brug for at blive set og forstået. Det skal der være tid til. Nogle elever har det svært og forstår ikke altid, hvorfor man gør, som man gør. Og de kan have svært ved at blive forstået af andre. De har brug for en voksen ved deres side måske hele dagen.”

De har brug for det samme som os – det er bare forstærket

Nina oplever, at flere børn i den almene skole plages af angst, og den manglende tid til den enkelte elev er et problem i den forbindelse. Hun møder somme tider nye elever på Frejaskolen, der spørger, hvorfor de ikke har gået her fra starten, fordi de kan bruge den ekstra tid og opmærksomhed, som lærerne her kan give.

Struktur, overblik og støtte er grundpiller i dagligdagen på Frejaskolen, og den pædagogik bevirker, at eleverne kan gøre fremskridt. En solstrålehistorie lyder, at nogle elever når frem til at gennemføre en gymnasieuddannelse, men andres fremskridt er lige få flotte de forhindringer taget i betragtning, som de skal overvinde. Solstråler eller ej, en stor indsats nytter.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.