Debatindlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.
Begår KLF en fejl ved implicit at støtte lukning af læseklasserækkerne og bakke op om 100 procent inklusion af ordblinde elever?
Ja, det mener jeg. Det er hverken bedst for lærere eller alle de pågældende elever.
Hvad handler dette indlæg om? Det handler om, at Børne- og Ungdomsudvalget skal tage stilling til et forslag til en omlægning af indsatsen for elever med læse-skrivevanskeligheder, herunder indsatsen for ordblinde elever i folkeskolen.
Forslaget går, kort og ind til kernen, ud på to ting:
Læseklasserækkerne nedlægges og erstattes af fem læsekonsulenter, en i hvert område.
Formålet er at inkludere alle med læse-skrivevanskeligheder, herunder ordblinde, og det mål skal nås ved at styrke indsatsen i områderne og på skolerne.
Forslaget er selvfølgelig mere omfattende end de tre linjer – du kan læse det her:
Hvor kommer KLF ind i billedet?
KLF har afgivet et høringssvar:
KLF er enige i, at der er brug for en generel indsats på skolerne for at løfte ambitionen om at inkludere alle. Samtidig er KLF meget skeptisk i forhold til, om der er afsat nok midler til at leve op til de ambitioner, der er i forslaget. Den del af høringssvaret tror jeg, alle medlemmer af KLF vil kunne nikke til.
Kort fortalt vil Københavns Kommune bruge 5,7 millioner om året på indsatsen. Er det meget eller lidt? Til sammenligning bruger Aarhus det dobbelte. Og de har godt en tredjedel færre elever.
Størsteparten af de 5,7 millioner går til ansættelser i områderne. Tilbage er der omkring 30.000 kr. til hver skole. Om året. Til en styrket indsats!
Men… Den første del af forslaget, at lukke læseklasserne, forholder høringssvaret fra KLF sig ikke til. Ikke med en stavelse.
Du kan læse KLF’s og andres høringssvar her.
Hvis jeg var politiker i Børne- og Ungdomsudvalget, så ville jeg tænke, at det betyder, at KLF er enige i at overgå til 100 procent inklusion.
Og det er lige der, jeg synes kæden ryger af, for mener vi faktisk det?
Jeg oplever, at vi lærere er blevet bedre. Der er mere sikkerhed om læseundervisningen end for 10+ år siden. Vi ved mere om vanskeligheder med læseindlæring. Der er ny og bedre teknologi. Folkeskolen er på vej i en inkluderende retning. Men er vi fremme?
Jeg oplever også, at vi engang imellem har elever, der slås så meget med læsningen, at det bliver svært for dem at deltage. At klasserne er meget store, ikke mindst i indskolingen. At der kan være meget langt til den forjættede teknologi. At der ikke er så mange lektioner med to lærere, som man kunne ønske sig. At der kan være flere lærerskift, end godt er. At det, især i anden halvdel af elevernes skolegang, hvor tekst bliver altafgørende, kan blive svært som lærer at nå rundt om det hele. Især nå rundt om de elever, hvor motivationen ryger fordi læsningen står stille. Forberedelsestiden lægger heller ikke ligefrem op til detaljeret fintænkning
De elever, der bakser mest med skolen, er dem, der har sammensatte vanskeligheder.
Ordblinde der samtidig har en smule ADHD/ADD, har hukommelsesvanskeligheder, noget med de eksekutive funktioner, tosprogsvanskeligheder eller noget med det kognitive. Listen ”ordblindhed og noget andet” er desværre lang og desværre også meget overset, men helt afgørende i denne sammenhæng. Det kan du læse om her.
Børn med sammensatte vanskeligheder har, som jeg oplever det, mindst lige så meget brug for et særligt tilbud, som børn der går i forskellige ’Gruppe 3’-skoler. ADHD og så videre.
Jeg arbejder i læseklasserækken på Blågård Skole, men mit ærinde her er ikke at kæmpe for lige præcis det. Hvis du er interesseret i brugernes synspunkter på læseklasserne, ligger der en stribe høringssvar om det i ovenstående link.
Mit ærinde er at prøve at rejse en debat om, hvorvidt KLF har indtaget det rigtige standpunkt.
Jeg går ind for inklusion, ikke mindst af ordblinde, det bør være det overordnede generelle mål. Men er vi så langt? Er vi sikre på, at det er det bedste for alle? Eller kan vi allerede nu forudse, at der er elever, og dermed lærere, som får svært ved at komme i mål?
Det vil jeg opfordre foreningen til at tage en ekstra overvejelse på.
Kommentar fra Katrine Fylking og Janne Riise Hansen, formand og næstformand i KLF:
Det politiske arbejde med at finde de bedste løsninger for læse- skrive- og ordblindeindsatsen i København er stadig i proces, og Københavns Lærerforening arbejder ikke for en lukning af læseklasserækkerne. Københavns Lærerforening arbejder for det bedste skoletilbud til alle elever – også dem med læse- skrive- og ordblindeudfordringer.
Arbejdet for de bedste vilkår for elever med læse- skrive- og ordblindeudfordringer blev igangsat i 2021 på grund af et stærkt faldende elevtal til læseklasserækkerne. Der indledtes et arbejde i forhold til at udarbejde en samlet plan for læse- skrive- og ordblindeindsatsen forud for en eventuel ændring i læseklasserækkerne. Mange interessenter har igennem de sidste år været involveret i dette arbejde, blandt andet alle de involverede skoler og faglige organisationer, herunder Københavns Lærerforening. Københavns Lærerforening har også igennem hele forløbet været i dialog med Johan Elkjær, og senest er han også blevet inviteret til møder med formandskabet i forbindelse høringssvaret og indsatsen. Det håber vi, at han vil takke ja til.
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Kommentarer :
Tak fordi at I skaber klarhed om at Københavns Lærerforening ikke støtter lukning af læseklasserne. Jeg håber at I og læserne forstår, at mit spørgsmål, ”begår KLF en fejl?”, netop skyldes, at det standpunkt, ”Københavns Lærerforening arbejder ikke for en lukning af læseklasserne”, ikke fremgik af det høringssvar KLF har indsendt.
Det er rigtigt, at foreningen har sparet med mig om ordblinde indsatsen, og det forslag der er i høring. Tak for det. Netop derfor var det også så overraskende for mig, at foreningens høringssvar faktisk ikke svarer på ovenstående spørgsmål.
Hvad læserne ikke kan vide er, at jeg på mail har spurgt 3 gange om præcis det, uden at kunne få et svar. Og jeg sidder med en følelse af, at det både er lidt ærgerligt og unødvendigt, at jeg er nødt til at skrive et debatindlæg for at få et svar. Og at jeg for længst har takket ja til et møde mere, som I refererer til, men at jeg gerne lige ville have svar på ovenstående, eller på almindeligt dansk: Hvad mødet skulle handle om.
Sagens kerne – de ordblinde
Sagens kerne er imidlertid ikke at battle. Sagens kerne er, at op mod 4000 ordblinde i den Københavnske folkeskole ikke altid får det tilbud de har brug for. Det er ikke mine ord, det står der faktisk i det forslag der er til høring. Sagens kerne er også, at det forslag der er stillet – en ordblindekonsulent i hvert område – ikke er tilstrækkeligt. Det er også hvad KLF svarer og det virker som et udbredt synspunkt – det håber jeg der vil blive lyttet til.
Den anden side af debatten handler, som jeg ser det, om vi er klar til 100% inklusion af ordblinde i den Københavnske folkeskole? Des bedre det generelle setup er, des tættere er vi selvfølgelig på. I Århus, hvor man dels har 17 konsulenter (og altså ikke 5 som tanken er i København), samt et stærkt kursustilbud for ordblinde og endelig et meget omfattende opfølgende tilbud. Dér er de måske tættere på at kunne sige, at setupet kan bære inklusion. Vi er desværre noget længere fra.
Den anden vinkel i forhold til inklusion er, at det er en gruelig fejl at skære alle ordblinde over en kam. For at gøre det kort og firkantet: Der findes, blandt de der kaldes ordblinde, børn det har mindst lige så svært ved at klare sig i et almindeligt skoletilbud, som blandt de elever der har ADHD. Bare som eksempel.
Det er rigtigt, at antallet af børn der er blevet visiteret til læseklasser, er faldet de seneste måske 5 år. Men hvad er forklaringen på det? Det er meget svært at dokumentere, men min oplevelse er, at ”doktrinen” bag det forslag der nu er til debat: ”Folkeskolen bør kunne rumme alle ordblinde” er blevet knæsat gennem en længere periode, uden reelt at være vedtaget nogen steder. Når jeg tror det, er det fordi kolleger rundt om på skolerne siger det. Eller rettere, de siger, at de får at vide, at det er næsten umuligt at få visiteret børn til læseklasserne, så det kan de lige så godt lade være at arbejde på. Så ja, jeg tror systemet har skiftet holdning før BUU.
Det er i øvrigt heller ikke helt rigtigt, at denne debat er startet på baggrund af den faldende visitering.
Debatten er startet fordi Henrik Svendsen, som før sad i BUU for Dansk Folkeparti, stillede forslag om at Læseklasserækkerne ikke skulle ligge på Blågård Skole.
VH
Johan Elkjær
Lærer i læseklasse i læseklasserne på Blågård Skole og i Kompetencecenter for elever med læse- skrivevanskeligheder.