Næste års budget for Københavns Kommune er faldet på plads, og det byder på store investeringer i folkeskolen. Over de næste fire år er der afsat 220 millioner kroner til at løfte de ældste klasser og derudover skal flere skoler udbygges eller renoveres.

 

Natten til fredag underskrev Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti aftalen om næste års budget for Københavns Kommune. Budgettet indeholder blandt andet et stort løft af de københavnske folkeskoler.

Helt konkret er der afsat 40 millioner kroner næste år og 60 millioner kroner om året i perioden 2019-2021 til at gøre den københavnske folkeskole endnu mere attraktiv for de ældste elever, og sikre at alle elever bliver klar til at tage en ungdomsuddannelse.

Mange initiativer til udskolingen

Blandt initiativerne til at styrke dette løft, skal der oprettes læringsforløb og talentcamps. Her bliver der mulighed for at hanke op i skoletrætte børn, give dem gode studievaner og forbedre deres faglige niveau, så de kan blive klar til en ungdomsuddannelse.

Derudover skal der etableres flere overbygningsskoler for 7.-9. klasse. Det skal sikre volumen til at kunne indføre spændende aktiviteter, og samtidig skal der tilbydes valgfag og særlige faglige linjer, som matcher elevernes interesser i de ældste klasser.

Samarbejdet i Åben Skole skal udvikles yderligere, så eleverne får afvekslende undervisning og mulighed for at arbejde både praktisk og teoretisk med samfundsmæssige problemstillinger. Der skal også indføres obligatorisk erhvervspraktik.

Sidst men ikke mindst skal de mange millioner bruges til styrke brobygningen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne – blandt andet med flere undervisningsforløb på erhvervsskolerne. Kommunen vil samtidig arbejde for, at projektopgaven i 9. klasse også kan være en praktisk opgave, der kan skabes med hænderne, som for eksempel et tømrerprojekt. Udmøntningen af alle disse indsatser skal varetages af Børne- og Ungdomsudvalget og i dialog med skoler og skolebestyrelser.

Renovering og nybygning

Udvidelser af skoler har stået højt på prioriteringslisten blandt politikerne, fordi København vokser med 10.000 indbyggere om året. Om 15 år vil der være ca. 25.000 flere børn under 15 år i København.

”Jeg er glad for, at det igen i år lykkedes at samle partier fra Enhedslisten hen over midten til Dansk Folkeparti om en solid aftale, der sikrer velfærd for alle københavnere. Vi kan være stolte af vores by, som vi i fællesskab udvikler til en enestående grøn storby, hvor fremgangen kommer alle til gode. Det her er en rød-grøn aftale – med gode skoler og idrætsfaciliteter til byens mange børn,” siger overborgmester Frank Jensen (S) i en pressemeddelelse.

I budgettet er der afsat 58,6 millioner kroner til at renovere Heibergskolen, som er den sidste skole, der mangler at blive gennemrenoveret. Siden 2007 har kommunen i alt afsat 4,7 milliarder kroner til at helhedsrenovere 60 københavnske folkeskoler.

Udover renovering skal flere skoler udvides med flere spor. Skolen ved Sundet og Skolen i Sydhavnen udvides begge med ét skolespor. Derudover er der afsat penge til at begynde planlægningen af nye skoler på Nørrebro, i Sydhavnen og Ørestad Syd. På specialskoleområdet skal der etableres 40 nye pladser på Lundehusskolen, og det skal undersøges, om Fensmarksskolen også kan udvide sin kapacitet.

Der er også afsat 3,5 millioner kroner over de næste tre år til en skolelederuddannelse i samarbejde med Handelshøyskolen BI i Oslo og A.P. Møller Fonden – dog forudsat at A.P. Møller Fonden accepterer medfinansiering.

KLF: Positivt med penge til de ældste elever

I Københavns Lærerforening glæder næstformand Lars Sørensen sig over den helt klare prioritering af skoleområdet i budgetforliget.

”Det er rigtig positivt, at der sat penge af til et fagligt løft over de næste fire år til de ældste elever, for det er et område, der klart har brug for opmærksomhed. Der er nogle af initiativerne, som vi synes er rigtig gode, og der er andre vi godt kunne tænke os at få noget indflydelse på. For eksempel hvordan de konkret kan tænkes ind i den viden, vi allerede har, om hvad der skal til for de ældste elever,” siger Lars Sørensen.

Han peger også på, at det er rigtig godt og nødvendigt, at der både bliver tænkt kapacitetsudvidelser af nuværende skoler og rettidig indkøb af byggegrunde til nye skoler, fordi København vokser, og der vil alt andet lige komme flere børn i skolerne. Dog savner Lars Sørensen en post i budgettet.

”Vi var rigtig glade for, at Børne- og Ungdomsudvalget i deres budgetprioritering var inde og tale for en øget sprogindsats for de tosprogede elever og mere forældresamarbejde. Det er et område, der trænger til et løft, men som desværre ikke er prioriteret i budgetaftalen”.

Derudover mener Lars Sørensen også, at der bliver brugt for få penge på undervisningspersonale på folkeskoleområdet. Han har hæftet sig ved, at der indledningsvis i budgetaftalen står, at det loft over servicemidler, som kommunen må bruge, presser Københavns kommunes økonomi.

”Det har vi oplevet i mange år. I en lang årrække har der været investeret alt for lidt i folkeskolen. Når vi sammenligner med andre storbyer så kan vi se at der på undervisningspersonale på en skole med 500 elever, der vil en københavnsk skole have en million kroner mindre at drive skole for, end gennemsnittet af de seks største byer. En million kroner vil betyde at en skole kan ansætte to lærere,” siger han.

Læs faktaark om budgetaftalen her.

Læs budgetaftalen i sin helhed her.

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.