BUDGET 2020: Specialskolerne reddet fra økonomisk krise

Den københavnske folkeskole oplever en stigning i antallet af elever. Men flere elever koster flere penge, og dem har der ikke været nok af i de seneste år. Samtidigt er andelen af elever, der visiteres til specialskoleområdet, i en eksplosiv vækst, der de sidste to år er øget med 30%. Det har presset økonomien i Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) i en sådan grad, at politikerne i BU-Udvalget i august bad specialskolerne om straks at holde igen på udgifterne. 

Da borgmestrene på Københavns Rådhus torsdag gav hinanden hånden på det indgåede budgetforlig, var det med en særlig håndsrækning til specialskolerne og de almindelige folkeskoler. Ifølge beregninger fra BUF ville der i de kommende år mangle 135 millioner kroner på specialskoleområdet – penge, der alvorligt truede specialskolernes mulighed for at modtage det store antal af elever, der har særlige behov og som ikke kan inkluderes i en almindelig folkeskoleklasse.

LÆS OGSÅ: Besparelser er den største trussel lige nu

Det er derfor også en lettet borgmester for børne- og ungeområdet, der kan præsentere budgettet for sit område:

”Det er et af de vigtigste budgetter, jeg har været med til at indgå på børne- og ungeområdet. Vi stod jo nærmest over for en krise. Det har vi stået sammen om at afværge”, siger børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen med henvisning til de øvrige budgetpartier, der har bidraget til, at skolerne i København kompenseres for de mange flere elever.

”Et rugbrødsbudget”

Selv kalder Jesper Christensen det indgående budget for et ”rugbrødsbudget”, og peger på, at det er kerneopgaven, der er ønsket penge til, og ikke en masse andet man godt kunne have tænkt sig. Det har været afgørende for, at pengene kunne finde vej til skolerne, vurderer han:

”Jeg synes, at vi har været fair i forhold til at få fokuseret vores ønsker – der er da masser af ting, man kunne ønske sig, men det er der ikke her, der er tale om rene penge, der rammer ned de steder, hvor der kommer flere elever på vores skoler.”

Ifølge Jesper Christensen havde det været et tilbageskridt for folkeskolen i København, hvis det ikke var lykkedes at finde flere penge til de elever, der er.

”Så havde det været svært at finde optimismen i at fortsætte den rigtige gunstige udvikling, som vi er i.”

Udover penge til det øgede elevantal på specialskolerne er der også afsat 26 millioner kroner årligt til en faglig indsatsplan, ’der skal bremse væksten i andelen, der visiteres til specialtilbud’, som det lyder i budgetteksten. Det betyder dog ikke, at der fremover skal være færre elever på specialskolerne, men stigningen i antallet af elever skal holdes i ro, forklarer Jesper Christensen:

”Vi accepterer, at der er en højere andel, som faktisk har brug for et specialiseret tilbud, men vi siger også, at vi skal prøve at undgå, at det vokser sig endnu større. Vi har rigtigt gode specialiserede tilbud i København. Noget af det der skal til, er, at dét specialskolerne er dygtige til, også skal trænge ud i folkeskolen".

LÆS OGSÅ: At uddanne en elev til et selvstændigt menneske

Han nævner BUF Flex som en indsats, der skal videreudvikles på med hjælp fra indsatspuljen. 

”Jeg tror, vi skal udvikle nogle af de mellemformer, vi har, fx BUF Flex, hvor der faktisk følger rigtig mange penge med ud til den enkelte skole, når der er brug for støtte. Får vi dem omsat godt nok? Bruger vi dem på den rigtige måde? Har vi dér de rette kompetencer? Her ved jeg, at samarbejdet mellem specialområdet og almenområdet er enormt efterspurgt ude på skolerne. Det skal vi have styrket.”

Til spørgsmålet om der kommer flere lærere ud på skolerne, når elevantallet stiger stødt, svarer borgmesteren således:

”Nogle af de penge, der er i indsatsplanen, handler også om flere hænder, og det gør de 135 millioner kroner også. Det er flere hænder både ude på specialskolerne og ude på almenskolerne”.  

Almenskolerne kompenseres for stigende elevtal

Det er ikke kun på specialskolerne, at man igen kan trække vejret frit oven på budgetudmeldingen. Også almenskolerne kan se frem til at få flere penge. Dog er der ifølge Jesper Christensen ikke tale om penge, der kan mærkes helt ud i det enkelte klasselokale. I budgettet for 2020 og årene frem er der afsat 28 millioner kroner til at kompensere for den stigende andel af elever, der vælger folkeskolen til.

”Det er jo ikke sådan, at der kommer flere penge ud i den enkelte klasse. Det er penge til de elever, der er,” siger Jesper Christensen og tilføjer:

”Tilliden til folkeskolen og kvaliteten er stigende. Den tillid skal vi jo holde fast i – det faglige løft skal vi holde fast i. Når der kommer flere børn, skal vi også levere på den opgave. Det har vi jo gjort dels ved den almindelige demografi, men nu også med den supplerende model, så man ikke skal straffes for, at vi faktisk lykkes med at tiltrække nogle flere elever til folkeskolen.”

”Vigtig politisk landing”

I Københavns Lærerforening har politikere og tillidsrepræsentanter også kæmpet for at skabe opmærksomhed omkring den skærpede økonomiske situation på specialskoleområdet.

Formand Lars Sørensen er derfor også godt tilfreds med resultatet af de politiske partiers budgetarbejde. Han mener, det er fornuftigt set af politikerne på Københavns Rådhus, at børne- og ungeområdet ikke skal stå alene med den store udgift, det stigende antal af specialskoleelever giver nu og fremover.

”Det er en vigtig politisk landing, der kom. Pengene blev fundet i kommunens store pengekasse og er dermed ikke noget, der skal ind og presse børne- og ungdomsområdet og folkeskolerne.  Jeg havde frygtet, at man kun havde fundet nogle af pengene, men man har fundet det hele. Det var også nødvendigt.” 

Han håber på, at politikerne og forvaltningen vil lytte til eksperterne ude på skolerne, når der skal findes løsninger, der kan imødekomme behovet for færre visitationer til specialskolerne i fremtiden. Lars Sørensen tror på, at det godt kan lade sig gøre at inkludere flere elever i folkeskolen, hvis pengene følger eleven, og der samtidigt kommer flere lærere med specialpædagogiske kompetencer ud på skolerne, og hvis specialskolernes kompetencecentre inddrages i folkeskolernes arbejde.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.