Byggerod og beskidte lokaler: Uholdbare undervisningsmiljøer på flere københavnske skoler

På flere københavnske folkeskoler er lærerne mødt på arbejde efter sommerferien til byggerod eller beskidte lokaler – fysiske arbejdsmiljøer, som på ingen måde er holdbare. En af skolerne er Ålholm Skole, hvor renoveringen trækker ud, fordi håndværkerne har været underbemandet i ferien, og det har gjort, at man langt fra er færdig.

Mandag i forrige uge måtte skoleleder Michael Olesen konstatere, at lærerne ikke kunne arbejde blandt håndværkere, flyttefolk og rengøringsfolk. Derfor fik personalet en mail fra skolens ledelse om, at man ikke kunne mødes på Ålholm Skole til fælles forberedelse i de forskellige teams.

”Lærerne har været gode til at arrangere planlægningen privat, hjemme hos hinanden, hvor man har mødtes i storteams for at planlægge skoleåret. Der var reelt ikke nogen steder på skolen, hvor de kunne arbejde i fred,” fortæller Michael Olesen. 

”Vi tager én dag af gangen”

Renoveringsforsinkelsen har krævet stor fleksibilitet fra skolens side, og den første skoleuge med eleverne har også krævet små og store krumspring fra lærernes og skoleledelsens side.

”I øjeblikket tager vi én dag af gangen. Vi har afkortet nogle af dagene for eleverne, og her sidst på ugen er alle på tur ud af huset, så håndværkerne kan arbejde videre,” forklarede Michael Olesen, da KLFnet.dk talte med ham i sidste uge.

Han mener, at problematikken ligger hos entreprenøren, som ikke har levet op til de aftaler, der er indgået.

”Det er udelukkende dårlig styring fra entreprenørens side. Når der står en malersvend og maler lige ved siden af en tømrer, der har fuld gang i rundsaven, mens rengøringsfolkene forsøger at gøre rent, så render vi hinanden over ende. Det er meget irriterende. Det handler også om håndværkernes arbejdsvilkår,” mener Michael Olesen.

På Ålhom Skole er man tilfreds med Byggeri Københavns’ indsats i byggesagen. Michael Olesen mener, at man har gjort, hvad man kunne for at skabe de bedste rammer for byggeriet på skolen, og han fortæller, at der er talt med store bogstaver over for entreprenøren, der har byggeopgaven på skolen. Netop derfor har man på Ålholm Skole oplevet et massivt ryk ind af håndværkere i de sidste par uger. Michael Olesen havde gerne set, at det var foregået i sommerferien, mens skolen alligevel var tom for elever og personale.

Ikke den eneste skole

Også på Nørrebro Park Skole er der problemer. Skolen blev renoveret for nogle år siden, så der er ikke længere byggerod. Alligevel mødte lærerne ind til beskidte lokaler, som ikke er blevet rengjorte henover sommeren. Lærer Lene Bernard var rystet over, at lokalerne, som eleverne i kommende 1. klasse skulle være i, var så snavsede, at hun ikke mente, man kunne være det bekendt. Hverken over for eleverne eller forældrene.

”Der var virkelig beskidt. Møgbeskidt. Det var vi flere, der var rigtig kede af, så vi har brugt det meste af en forberedelsesdag på selv at gøre rent. Man lægger jo ikke ting ind på beskidte hylder,” fortæller Lene Bernhard.

Værst har det været i de klasser, hvor eleverne skifter lokale. Når en ny klasse overtager, flytter man gerne lidt rundt, fortæller Lene Bernhard – men det betyder, at skidt og møg pludselig dukker op under møblerne, langs panelerne og oppe på skabene.

”Det var mildest talt horribelt,” understreger hun til KLFnet.dk. Hun ved ikke, hvem der har ansvaret for den manglende rengøring, men finder det utilfredsstillende, at hun og hendes kolleger skal bruge deres forberedelsestid på selv at gøre rent. 

Skoleleder Henrik Wilhelmsen er enig med Lene Bernhard i, at der ikke har været gjort ordentlig rent på skolen, inden personalet mødte ind. Skolen overgik sidste år til BUF’s Rengøringssektion, der nu har opgaven med rengøring på skolen. 

”Der er ikke sparet på rengøringen, for med den nye ordning er bevillingen flyttet med. Der bliver gjort rent 200 skoledage om året, ligesom det var tilfældet, da skolens rengøringspersonale havde opgaven med rengøring,” fortæller Henrik Wilhelmsen.

Han vil gerne se på, om man i det kommende skoleår kan rykke rundt på nogle dage, så rengøringsfolkene kan gøre rent, før elever og personale møder på skolen.

”Alternativt må vi se, om vi kan finde flere penge i vores eget budget, så vi kan få gjort rent inden skolestart næste år,” siger han. 

Renovering snøvler sig frem

Efter mere end ti år med renoveringer er lærerne på Langelinieskolen ved at være godt trætte af at arbejde på en byggeplads, fortæller lærer Thomas Roy Larsen, som er medlem af KLF’s bestyrelse. Sammen med sine kolleger mødte han i forrige uge til endnu et skoleår, hvor sommerperioden uden elever og personale ikke er brugt til at komme i dybden med renoveringsarbejdet.

”Jeg mødte en håndværker, som havde gået alene hele sommeren og hængt opslagstavler op. Han havde kun mødt en enkelt maler, der var der én dag,” fortæller Thomas Roy Larsen.

Udover den indvendige renovering er det i øjeblikket skolegården, der skal etableres, men her er der heller ikke sket noget hen over sommeren. De fleste udearealer er hegnet ind og har små interimistiske åbninger, så elever og personale kan passere. Det betyder ifølge Thomas Roy Larsen, at der ikke er nogen reelle udendørsfaciliteter for eleverne på skolen.

”Vi har levet med støv og snavs i mange år på skolen. Vi er så trætte af byggerod og ikke mindst byggesjusk. Nu har vi lige fået besked om, at man har glemt at lave udluftning til EAT, så nu skal der etableres udsugning gennem fem etager. Sådan har det været i de sidste ti år, hvor den ene fadæse overtages af den næste,” påpeger Thomas Roy Larsen.  

Heller ikke på Langelinieskolen har der været rengøring henover sommeren, hvilket – oven i alle de andre problemer – ikke gør det nemmere at være barn eller voksen på skolen, fortæller Thomas Roy Larsen.

”Det tærer på kræfterne”

Selvom Københavns Kommune i de seneste år har brugt milliarder af kroner på at helhedsrenovere og nybygge folkeskolerne i København, er der fortsat skoler som Ålholm Skole og Langelinieskolen, der oplever at byggeprocessen trækker langt ud over, hvad der er rimeligt. På Brønshøj Skole skulle renoveringen af skolen have været færdig sidste år, men i et brev fra Københavns Ejendomme har personalet efter sommerferien fået besked om, at byggeriet først forventes færdig til skolestart næste år.

”Det tærer på kræfterne, når midlertidige løsninger bliver permanente,” fortæller arbejdsmiljørepræsentant og TR-suppleant Niels Korsgaard-Pedersen fra Brønshøj Skole. Han mener, at rammerne for forberedelse på skolen er groteske. Alligevel har kollegerne fundet løsninger, men de er uholdbare på længere sigt, vurderer han.

Mens skolens hovedbygning renoveres, er der opsat pavilloner, som bruges til klasselokaler og kontor for nogle af skolens elever og lærere. Den nye multisal fungerer på nuværende tidspunkt som lærernes forberedelsesrum og pædagogisk center, hvor der med et stort glasparti ud til et fælles gangareal er opstillet 12-15 arbejdsstationer og nogle kopimaskiner.

Selvom der er højt til loftet, er lokalet ikke egnet til at være et multifunktionsrum for 70 lærere og pædagoger, mener Niels Korsgaard-Pedersen, der fortæller, at lærerne må bruge klasseværelserne og elevernes møbler til forberedelse og teammøder. Men det kan kun foregå, når eleverne ikke samtidig har undervisning, og det skaber et pres på forberedelsen.

”Jeg er bekymret for, at forholdene på skolen, som skyldes byggerod og store forsinkelser, kan være med til at få sygefraværet til at stige. Det har vi oplevet før,” forklarer han.

Han ærgrer sig over, at renoveringsarbejdet på skolen har stået fuldstændig stille i juli, og han kan sagtens forstå, at kollegerne reagerede på det, da de mødte på skolen til beskeden om, at byggeprocessen kommer til at vare endnu et år.

”Jeg er imponeret over mine kolleger, for selvom de naturligvis var målløse, så er de også seje. Vi har kunnet hanke op i hinanden og sige: ’Så må vi finde en løsning’. Men grundlæggende er det helt urimelige arbejdsvilkår, som skyldes, at Byggeri København og entreprenøren ikke kommer overens. Det er også hårdt for eleverne, som må leve med at gå i skole i udtjente pavilloner endnu et år”. 

Københavns Kommune skal blive bedre til at støtte skolerne

I Københavns Lærerforening er næstformand Lars Sørensen utilfreds med den måde, skolebyggerierne forvaltes på.

”Det er skandaløst, at skolebyggerierne udskydes i det omfang, som vi oplever. Det går både ud over eleverne og personalet, som skal leve med byggerod i årevis. Jeg mener, at Københavns Kommune skal være meget bedre til at støtte skolerne, når aftaler ikke bliver overholdt,” siger Lars Sørensen.

Problemerne med mangelfuld rengøring inden skolestart er et velkendt problem, som ifølge Lars Sørensen skyldes, at opgaven nedprioriteres på skolerne. 

”Generelt bliver der skåret på rengøringen. Der er ikke mange skoler, der vil betale rengøringsassistenterne det tillæg, som de har krav på, hvis de skal møde på skolen tidligere end klokken 6. Derfor får de fleste skoler kun gjort rent i klasselokalerne mellem klokken 6 og 8, og så hober skidtet sig op”.

Lars Sørensen påpeger, at eleverne og personalet på skolerne har krav på at kunne færdes i miljøer, der er rene.

Byggeri København beklager processen

Hos Byggeri København erkender man, at der er problemer med byggeprocessen på nogle af de københavnske skoler. Ifølge byggerichef Rasmus Brandt Lassen bliver der arbejdet intenst for at skabe fremdrift i byggearbejdet på de berørte skoler.

”Vi er klar over, at der på nogle af de københavnske skoler er massive problemer med renoveringsarbejdet. Desværre er der tale om omfattende konflikter og tvister mellem bygherre, rådgivere og entreprenørerne på de berørte skoler, og det er det, der trækker ud,” forklarer Rasmus Brandt Lassen.

Han beklager, at elever og personale på skolerne skal udsættes for gener som følge af byggearbejdet, men understreger, at der bliver gjort alt, hvad der er muligt for at få løst problemerne. Men der er ingen hurtige løsninger på vej, lyder det fra Rasmus Brandt Lassen.

”I så store byggesager skifter man ikke bare entreprenørerne ud og efterlader en halvfærdig byggeplads – det er klart, at det kan blive nødvendigt, men vi skal hele tiden arbejde for at gøre processen mindst smertefuld for skolerne”.

Han fortæller til KLFnet.dk, at det netop er udfordringer med byggeprocesserne, der har ført til, at man har ændret hele den måde, man bygger og renoverer ejendomme i Københavns Kommune på. Med oprettelsen af Byggeri København, som Rasmus Brandt Lassen står i spidsen for, har kommunen ensrettet byggeprocesserne, så færre samarbejdspartnere skal stå for byggearbejdet på de københavnske folkeskoler i en foreløbig fireårig periode.

Det ændrer dog ikke på forholdene for de skoler, som oplever problemerne nu, og det erkender Rasmus Brandt Lassen, at han langt fra er tilfreds med.

”Der er tale om komplicerede sager, hvor tvisterne med entreprenørerne er af meget teknisk karakter, og det trækker byggeprocessen i langdrag. Men vi har de bedste folk på og dygtige advokater, som gør alt for at løse konflikterne, så skolerne kan bygges færdige,” afslutter Rasmus Brandt Lassen.