De almene skolers kompetencecentre skal spares væk

Årsagen til spareforslaget er ifølge Børne- og Ungdomsforvaltningen, at kompetencecentrenes lave anvendelsesgrad tyder på, at de ikke er lykkedes med opgaven. Den forklaring afviser lærerne på flere af kompetencecentrene. De mener, at forvaltningens konklusion tegner et forvrænget billede af indsatserne, man har gennemført.

På Bellahøj Skole, der er kompetencecenter for idræt og bevægelse er lærer og tillidsrepræsentant Anders Müller skuffet over forvaltningens effektiviseringsforslag.

”Det er som om, at man i forvaltningen ikke forstår, at det tager tid at bygge et ordentligt, kvalificeret, fagligt tilbud op. Vi når kun lige at komme i gang, så lukker man det ned. Det så vi med profilskolerne og nu også med kompetencecentrene,” siger Anders Müller.

Han ser Bellahøj Skoles kompetencecenter som et vellykket tilbud til byens skoler, og har svært ved at se, hvorfor skolens indsats med idræt og bevægelse skal sættes i bås med kompetencecentre, der ikke har haft succes med deres indsatser.

”I forvaltningens forslag konkluderer man, at vi ikke har løftet opgaven, men man skelner ikke til at nogle kompetencecentre sidste år havde 0 eller én indsats, mens vi havde 20 indsatser. Man skærer alle over én kam,” siger Anders Müller, der mener, at forvaltningens sammenligning af indsatser ligeledes er mangelfuld.

”Hvad er en indsats? Hvis vi tager ud på én skole og fem gange af tre timer igangsætter en proces med fokus på mere bevægelse i undervisningen, så tæller det som én indsats. Hvis vi kun var i en klasse i én time, ville det også tælle som en indsats. Det giver jo ikke et dækkende billede af, hvor langt vi når ud, men det forholder forvaltningen sig ikke til i deres spareforslag,” siger Anders Müller.

”Vi har faktisk haft travlt …”

Effektiviseringsforslaget peger blandt andet på, ”… at kompetencecentrene oplever, at der er efterspørgsel efter deres viden, uden at det nødvendigvis omsættes til konkrete indsatser eller aktiviteter …”. Men det kan Tanja Agergaard ikke genkende. Hun er lærer på Bellahøj Skole og koordinator i skolens kompetencecenter:

”Det har vi slet ikke oplevet. Vi har faktisk haft rigtig travlt med at hjælpe skoler i gang. De fleste indsatser vi laver, involverer hele skoler eller teams og strækker sig over flere måneder. Hvis nogen har kontaktet os, så har vi også budt ind med vores viden og hjælp,” forklarer Tanja Agergaard. Ifølge hende er der også flere skoler, som kompetencecentret allerede har besøgt, der gerne vil have besøg igen for at fastholde de igangsatte initiativer.

På Nørre Fælled Skole er Tine Jensen, lærer og koordinator i kompetencecentret for sprog, bekymret for sprogindsatsen i Københavns Kommune – både for de dygtigste og de fagligt udfordrede tosprogede elever, hvis politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget ender med at beslutte forvaltningens effektiviseringsforslag. 

”Der er desværre et karaktergab mellem de et- og tosprogede elever i København. Derfor er der behov for, at skolerne kan få adgang til support og viden fra kompetencecentret til at styrke indsatsen lokalt. Vi har gennemført mangeartede forløb på skolerne både i vores område, men også uden for Nørrebro, og tilbagemeldingerne har været meget positive,” fortæller Tine Jensen.

I Nørre Fælled Skoles høringsvar forud for Børne- og Ungdomsudvalgets behandling af effektiviseringsforslaget beskriver MED-udvalget, at kompetencecentret oplever, at der på byens skoler er en ”… foruroligende lille indsigt i både lovgivningen om dansk som andet sprog og den supplerende undervisning.”

”Efter at man droppede sprogcentrene og funktionslærerne, så er der meget lidt fokus på denne børnegruppes krav på og behov for undervisning af kvalificerede lærere. Der er reelt børn i de københavnske skoler, der har et begrænset eller meget mangelfuldt sprog til deres læring. Det er også de børn, man svigter, når man lukker os ned,” siger Tine Jensen.

I Nørre Fælled Skoles kompetencecenter deler man Bellahøj Skoles syn på forvaltningens opgørelse af indsatser.

”Vi har indsatser, hvor vi er på nogle skoler tre til fem gange. Det er så én indsats. Men vi har også skoler, hvor vi kommer hele året. Her er vi med til planlægning, gennemførelse og efterbehandlingen af undervisning på samtlige klassetrin på hele skolen. Det er også bare én indsats. Så antallet af indsatser siger intet om effekten og omfanget,” siger Tine Jensen.

Svært at nå ud til alle

I effektiviseringsforslaget skriver forvaltningen, at  ”…der er en tendens til, at kompetencecentrene udfører flest indsatser i deres eget område, hvilket tyder på, at det er svært for centrene at lykkes med den bydækkende faglige indsats …”

I et skriftligt svar til KLFnet forklarer forvaltningen at oplysningen er baseret på mundtlige tilkendegivelser fra flere af kompetencecentrene.

Men den udlægning er Nørre Fælled Skoles MED-udvalg og koordinator Tine Jensen ikke enig i. I skolens høringssvar, skriver de, at kompetencecentret har haft indsatser spredt ud over de fleste områder i byen. Det samme gør sig gældende for kompetencecentret for idræt og bevægelse på Bellahøj Skole, hvor Tanja Agergaard er koordinator. Hun peger på, at den største udfordring for kompetencecentret ikke er manglende indsatser, men at skolerne i København ikke må kontaktes af kompetencecentrene med deres tilbud og hjælp til indsatser:

”Vi har fået besked på, at vi ikke selv må opsøge skolerne. Men de gange, hvor vi har været inviteret til et områdemøde på lederniveau, så har vi hver gang fået nye indsatser iværksat. Så behovet er der, men vi forsvinder i mængden af informationer, hvis vi kun nævnes en gang om året i en folder eller i ugepakken til skolelederne,” siger Tanja Agergaard.

Hun mener, at Bellahøj Skole godt kunne øge antallet af indsatser på de københavnske skoler, hvis man ikke nedlægger kompetencecentrene og samtidigt understøtter deres mulighed for at komme i dialog med byens skoler.

”Skolerne har brug for konkrete, faglige forløb til at implementere idræt og bevægelse i hverdagen på skolerne,” forklarer Tanja Agergaard. Hun henviser til en ny undersøgelse foretaget af Dansk Skoleidræt og Trygfonden, der blandt andet afdækker, at det halter i hovedstadsregionen med de 45 minutters daglige bevægelse i løbet af skoledagen set i forhold til resten af landet.

Derfor undrer det også Tanja Agergaard og hendes kollega, TR, Anders Müller, at man nu vil nedlægge kompetencecentret for idræt og bevægelse, som de begge betegner som et vellykket projekt. Samme oplevelse har Tine Jensen på Nørre Fælled Skole.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.