Regeringens omprioriteringsbidrag betyder, at Københavns Kommune skal spare – også på børne- og ungdomsområdet. Men hvor meget? Onsdag inviterede KLF og Skole og Forældre til debatmøde.

 

”Lærerne løber så hurtigt, som det overhovedet er muligt. Vores budget er allerede skåret helt ind til benet, så hvordan skal vi kunne spare mere?”

Sådan lød et af spørgsmålene fra salen, da Københavns Lærerforening med Skole og Forældre havde indkaldt til debatmøde på biblioteket på Rentemestervej. Inviteret til paneldebatten var medlemmer af Børne- og Ungdomsudvalget fra borgerrepræsentationen, ligesom alle med forbindelse til skolen var indbudt til at stille kritiske spørgsmål og komme med forslag. Både forældre, bestyrelsesmedlemmer, foreningsformænd og andre interesserede var mødt talstærkt op.

Dagens hovedemne var regeringens omprioriteringsbidragsbidrag: den ene procent, som Københavns Kommune skal spare hvert år de næste fire år. Og hvor meget den kommer til at betyde for børne- og ungdomsområdet.

BUF skal finde 130 millioner

Som tilpasset de kolde metalvægge i salen på biblioteket startede aftenen med kolde facts. Steen Kildesgaard, der er ressourcedirektør i Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF), åbnede mødet. For han er, som det blev beskrevet til mødet, manden, der skal føre regeringens besparelse ud i livet.

Steen Kildesgaard fortalte, at Københavns Kommune skal spare. Til omprioriteringsbidraget skal kommunen i givet fald finde 247 millioner kroner, hvoraf BUF skal bidrage med 102 mio. kroner. I forvejen skal BUF finde interne kommunale effektiviseringer på 130 mio. kroner.

Og aftenen blev beriget med flere tal. Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), Lars Andersen, kom nemlig med AE’s beregninger af, hvor meget omprioriteringsbidraget vil koste kommunerne. Deres skøn er, at det vil koste 7.600 mennesker jobbet frem til 2019. Han kom desuden med en række argumenter for, hvem besparelserne vil komme til gode – blandt andet den rigeste del af befolkningen, fordi besparelserne ved omprioriteringsbidraget af kritikere menes at gå til at lette topskatten. 

”Socialdemokraterne og Venstre glimrer ved deres fravær”

Dermed var der altså lagt op til debat. Panelet bestod af Gorm Gunnarsen fra Enhedslisten, Henrik Svendsen fra Dansk Folkeparti og Klaus Mygind fra SF. Med i panelet var også formand for Skole og Forældre København Jens Schjødt Thorsen og Jan Trojaborg, formand for Københavns Lærerforening.

Radikale Venstres Henrik Nord og Socialdemokraternes Jonas Bjørn Jensen meldte afbud på dagen – og især sidstnævnte fik kritik for afbuddet. Mange havde gerne set borgerepræsentationens største parti repræsenteret ved mødet. ”Socialdemokraterne og Venstre glimrer ofte ved deres fravær til debatter som denne,” lød kritikken blandt andet fra en forældrerepræsentant i salen.

Ingen i panelet underkendte lærernes pressede situation. Men samtidig blev det nævnt, at Danmark står overfor en demografisk udfordring, og, især i København, er der stigende børnetal. Der er udfordringer, som skal løses, og derfor håbede panelet også på, at der ville komme forslag fra salen. 

Ændringer skal finansieres

Emnets kompleksitet ledte dog til mange andre ytringer fra salen end konkrete forslag. Mange udtalte bekymring om flere besparelser. 

”Mange lærere er forsvundet. Mange er delvist sygemeldt, især med stress. Vi bruger rigtig mange penge på vikarer. Hvis man vil skære over 100 millioner kroner yderligere, får vi bare mere af den slags – mere stress,” lød det blandt andet fra salen.

Og SF’s Klaus Mygind var ikke uenig:

”Omprioriteringsbidraget skal fjernes. Det mener vores repræsentanter i KL’s bestyrelse også. Når vi skal omstille os og tilpasse os for eksempel den demografiske udfordring, skal der være penge til det. Det her skal ikke være ligesom folkeskolereformen, hvor man bare troede, at alt ville være finansieret fra dag ét. Jeg håber på en stærk bevægelse mod regeringens omprioriteringsbudget. Og det er blandt andet op til DF at sikre,” sagde han og gav dermed ordet videre til Henrik Svendsen.

DF-politiker også modstander

”Lærerne har så mange projekter kørende, som der ikke er tid til. Hvordan skal man finde på nyt undervisningsindhold og prioritere 45 minutters daglig bevægelse, når man ikke har tid til at forberede det?” spurgte DF-politikeren og uddybede:

”Jeg er generelt også modstander af omprioriteringsbidraget. Jeg prøver at overbevise vores repræsentanter i KL’s bestyrelse, men det er lidt op ad bakke. Det er svært at finde de 130 millioner. Hvis man skulle komme med et bud, kunne det være at skære ned på antallet af undervisningstimer.” 

Gorm Gunnarsen fra Enhedslisten mente, at man skyldte lærerne nogle klare udmeldinger.

”Vi skal give nogle helt konkrete retningslinjer på forberedelsestiden. Hvis man har 12 minutters forberedelse, jamen så skal man bruge 12 minutter og ikke have dårlig samvittighed,” sagde han. 

Afskaf tyveriet!

Hen mod debattens afslutning mindede Jens Schjødt Thorsen om, at kernevelfærden i folkeskolen ikke kun er undervisning, men også at skabe hele mennesker. Og den sidste del kan man nemt forfalde til at spare på, når man står overfor effektiviseringer. Jan Trojaborg afrundede:

”Vores drøm er at afskaffe omprioriterings-tyveriet, som det burde hedde. Der er brug for en helt anden politik. Der er demonstration foran KLF’s hus den 9. marts, og det er vigtigt, at så mange som muligt råber op. Jeg glæder mig til at se jer alle på de sociale medier. Der er brug for, at vi råber op. Ellers bliver det efterhånden så som så med chancelighed

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.