Specialskolelærer i København – Er specialskoler ikke “rigtige” folkeskoler?

Men de tog folkeskolens afgangsprøve. Nogle fik noget af den, andre et topresultat. Fælles for de fleste er, at de er stolte over, hvor langt de er kommet, og hvad de er lykkedes med. Det er deres lærere også. 

Når Jacob Næsager, børne- og ungdomsborgmesteren i Københavns Kommune, i et debatindlæg i Politiken den 23. oktober, taler om specialskoler versus folkeskolen, giver det en forestilling om, at specialskoler ikke er folkeskoler, og at eleverne på specialskolerne ikke går i den “rigtige” folkeskole.

Men elever, der går på specialskole, har de samme fag og bliver udsat for de samme prøver og test, som alle andre elever i folkeskolen. Der er nemlig kun én formålsparagraf for folkeskolen og én folkeskolelov. Der er kun én folkeskole.

Mine tidligere elever lægger ikke skjul på, at en af grundene til, at de lykkes med at gå op til folkeskolens afgangsprøve, og at flere af dem nu er i gang med en ungdomsuddannelse eller har et job, er, at de fik det rigtige skoletilbud på det rigtige tidspunkt. 

Det er ikke en bæredygtig løsning af spare på specialskolerne
Det er en kæmpe udfordring for alle kommuner, at flere børn har behov for specialundervisning. Grunden hertil er ikke, at de har en ADHD- eller autismediagnose. Grunden er, at de mistrives i samfundet og i skolen. Jeg kan sagtens forstå en ansvarlig borgmesterens trang til at tage fat om problemets rod.  

Men det er ikke en bæredygtig løsning at finansiere den stigende andel af elever, der har behov for specialundervisning, ved at skære i budgetterne til de almene folkeskoler. Ligesom det heller ikke er holdbart at skære i specialområdet for at finansiere de almene folkeskoler, som børne- og ungeborgmesteren lægger op til.

For mistrivsel mærkes ikke kun på de almene folkeskoler, den kan vi også mærke på specialskolerne. Her oplever vi en stigning i antallet af de elever, der visiteres fra almene folkeskoler, som er hårdt ramt af at have været i rammer, der ikke har kunnet tilgodese de udfordringer, deres diagnose giver dem. 

Dette kommer til udtryk på flere forskellige måder, blandt andet ved udadreagerende adfærd på klassekammerater, lærere og andet personale. På min egen skole registreres der årligt omkring et-tusinde arbejdsskader, hvor langt størstedelen er forårsaget af elever, der mistrives. 

Dette er et problem, blandt mange, der presser specialskolerne, men som flyttes til de almene folkeskoler, hvis flere elever med særlige behov skal gå på almen folkeskole. Er de almene folkeskoler forberedt på det?

Jeg ved ikke, hvordan mine tidligere elever havde klaret sig, hvis de havde gået i den “rigtige” folkeskole. Men jeg ved, at mange af dem klarer sige godt, selvom at de gik på specialskole. Så Jacob, tænk dig godt om, før du investerer i den almene folkeskole på bekostning af specialskolerne.