Et land forsvares ikke alene med våben. I en tid præget af global uro, magtpolitik og pres på demokratiske værdier er folkeskolen vores vigtigste værn. Det må partierne huske i de igangværende regeringsforhandlinger.

 

Vi taler meget om oprustning i disse år. Men et demokrati kan ikke kun forsvares med fregatter og granater. Det forsvares gennem de mennesker, der skal bære det videre. Og de formes i folkeskolen.

Folkeskolen er en samfundsbærende institution. Her formes vores fælles fremtid – ikke kun gennem kundskaber, men gennem kritisk dømmekraft, demokratisk forståelse og oplevelsen af at høre til i et forpligtende fællesskab og samfund. I klasselokalet lærer eleverne at argumentere, lytte, tage stilling og leve med forskellighed.

Samtidig står folkeskolen med en generation af børn og unge, som i stigende grad kæmper med mistrivsel og ufrivilligt skolefravær. Opgaven er vokset markant, og forventningerne til skolen er større end nogensinde. Alligevel er ressourcerne ikke fulgt med den velstand, resten af samfundet har oplevet. Økonomiprofessor Nina Smith har dokumenteret, at folkeskolen halter fire milliarder efter den generelle velstandsudvikling. Socialdemokratiet har foreslået at tilføre fem milliarder i varige midler til folkeskolen, så håber jeg, at det sker i en erkendelse af, at folkeskolens som samfundsbærende institution ikke kan bære stadig større ansvar på et stadig smallere grundlag.

Når vi svækker folkeskolen, svækker vi jo ikke blot en offentlig institution – vi svækker vores demokratiske modstandskraft. Historien viser, at autoritære bevægelser altid retter blikket mod skolen og lærerne først. Fordi åbne, kritiske fællesskaber er fascismens og diktaturers direkte modsætning. Svækkes lærernes faglighed og råderum, svækkes folkeskolens demokratiske ambition – og dermed selve demokratiet.

Her er læreren helt central. Læreren indfører hver dag den opvoksende generation i samfundslivets grundstrukturer og i folkestyret – ikke kun gennem viden og færdigheder, men gennem et tydeligt engagement i demokratiets grundværdier. I undervisningen levendegøres ligeværd, respekt for det enkelte menneske, åndsfrihed, ansvar for hinanden og evnen til at løse konflikter fredeligt. Læreren skaber det forpligtende fællesskab og det fælles værdigrundlag, som gør den demokratiske samtale og den selvstændige, kritiske stillingtagen mulig.

Den vigtigste modreaktion på en verden i opbrud er ikke kun militær styrke. Det er at sikre en stærk folkeskole, der danner demokratiske borgere med mod til at tænke kritisk og stå fast i et frit samfund.

Vi er bagud. Og det haster!

Debatindlægget er oprindeligt bragt i Skolemonitor.

 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.