Der blev ikke lagt fingre imellem

Et halvt hundrede lærere var mødt op, og med et 8./9. klasse valghold fra Skolen på Islands Brygge så auditoriet på Peder Lykke Skolen da lidt mere befolket ud. Desværre giver manglende deltagelse fra lærere ekstra friløb for politikerne til at handle efter for godt befindende, og det kan vi ikke være tjent med.

Tre minutter til hver

Mødet startede med tre minutters taletid til hver politiker fra de otte partier i Borgerrepræsentationen. Sabeena Sareen (Liberal Alliance) var stærk modstander af folkeskolereformen og bekymret for den kommende tid. Politikerne, der stod bag den, havde helt ignoreret forskeres og læreres indvendinger, og hun roste de kvaliteter og den udvikling, der netop er i gang.

Børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen sagde, at kommunens trivselsdagsorden er klangbyund for, hvordan velfærdsydelserne skal udvikles. Skolekapaciteten skal udbygges til de mange nye elever, men også skolens indhold og kompetenceløft til lærere skal videreudvikles.

Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF )var stolt af den københavnske folkeskole, men fremførte også, at den ikke er nok forældres førstevalg, og at både top og bund blandt eleverne skal løftes. Hun fandt skolereformen spændende med muligheder for bevægelse, tværfaglighed og teamsamarbejde og et nyt samarbejde med andre faggrupper.

Rikke Lauritzen (Enhedslisten) sagde, at der er mange sår, der skal læges efter lockouten og reformen, som lærerne oven i købet selv skal betale for, selv om den blev presset ned over hovedet på folk. Hun beklagede kommunens jublende tekst om budget 14, der er så beskedent, at det kun kratter i overfladen. Hun tog skarp afstand fra overborgmester Frank Jensens trusler om fyringer af ledere og lærere og beklagede, at han dermed fralægger sig ansvaret for reformen, hvis den ikke lykkes.

Kasper Johansen (Radikale) var optaget af at lande reformen og ønskede, at kommunen sikrer gode rammer for den og for efteruddannelse. Han var bekymret for, om stemningen lægger op til magtkampe i stedet for samarbejde og fastslog, at man ikke kan fyre folk for at opnå bedre kvalitet – det kræver derimod mere samarbejde, og at man taler ordentligt.

Susanne Møller (Konservative) lagde vægt på faglighed, så de unge bliver dygtige, så de kan konkurrere med andre og dermed skabe velfærd. Hun var imod heldagsskolen, for børn og forældre skal frit kunne vælge, hvad fritiden skal bruges til. Hun gik ind for lektiecafeer, men de skal være frivillige. Heller ikke lærere skal være på skolen hele eftermiddagen, og hun gik ind for at belønne med resultatløn i stedet for at true lærere og ledere.

Cecilia Lonning-Skovgaard (Venstre) ønskede at gøre op med manglen på målkultur. Hun ønskede at klæde ledelserne på til deres nye kompetencer og også  løfte lærerkompetencerne. Skolernes resultater skal synliggøres, der skal fortsat være frit skolevalg, og inklusion skal foregå med omtanke. Væksten i tilgang til specialskoler havde hun hørt var bremset, men hun kunne ikke få at vide, hvor mange specialbørn, der er inkluderet i almenskolen.

Henrik Svendsen (Dansk Folkeparti) sagde, at hans parti havde støttet lærerne under den skandaløse lockout, og han var fortørnet over, at forberedelsestiden nu bliver trykket i bund. Det bliver til skade for kvaliteten, og der er risiko for, at flere lærere går ned med stress. Han og partiet går ind for ro i klasserne, høj faglighed, flere profilskoler - gerne en med håndværksmæssig profil, og han tog afstand fra overborgmesterens trusler om fyringer.

Livlig debat

Der var mange spørgsmål og tilkendegivelser fra salen, og som den første fremførte Marianne fra Lergravsparkens Skole, at der mangler ressourcer, nok flere hænder for at klare inklusionsopgaven. Der skal sættes en række foranstaltninger i gang, før man kan indstille en elev til PPR, og det hele kan trække ud i et års tid til skade for eleven.

Flere efterlyste, ja kritiserede i skarpe vendinger politikerne for ikke at have indgået en lokalaftale om arbejdstid med lærerne, og det var tydeligt en øm tå for flere politikere.

Kjell Nilsson, bestyrelsen, spurgte hvorfor, da det kneb med svarene og skosede politikerne for, at de tilmed har sparet 130 mio. kr. for derefter at sende ansvaret for skaderne ud på skolerne med trusler om fyringer.

Stinne Lorenz, Skolen på Islands Brygge, ville vide, hvilke opgaver lærerne ikke mere skal løse for at opretholde kvaliteten, når de står og mangler tid.

Jesper Christensen (A) replicerede, at I skal undervise mere, sådan er det, og Cecilia Lonning-Skovgaard (V) var enig og pegede på, at man kan differentiere forberedelse efter fx fag og anciennitet.

Thomas Roy Larsen spurgte, at når 1. kl. skal have engelsk og 5. kl. tysk eller fransk, hvornår skal lærerne så kompetenceløftes i at undervise i de fag på et lavere klassetrin.

Og Eva Stemann, bestyrelsen, kunne ikke forstå, at når kommunen havde 500 mio. kr. i uforbrugte midler fra sidste år, hvorfor skulle lærerne så undervise mere for 130 mio. kr.? Og hvordan kunne tidligere borgmester Anne Vang næsten uimodsagt få lov til at sige, at det er skadeligt for folkeskolen at indgå en arbejdstidsaftale?

Jesper Christensen rundede af med pæne ord om den seneste kvalitetsreform, der viser pæne fremgange på flere parametre, og næstformand Lars Sørensen glædede sig over, at politikerne ikke havde oversolgt folkekskolereformen ved denne lejlighed – ”husk det nu, når I taler i andre fora”, opfordrede han og pegede på, at fremgang bliver til tilbagegang, hvis medarbejderne på skolerne slides ned.

pg