Lige nu har vi de største stigninger i forbrugerpriserne i 30 år – vores løn er bundet i 3 år med små lønstigninger.

Debatindlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.

”At have til smør på brødet” bliver til en nødvendig ubekvem opmærksomhed på vores budget og ikke kun en gammel talemåde.

Overenskomstforhandlingerne i 2021 var hurtigt overstået med et ja til det, som arbejdsgiverne ville give i lønstigning – det var ikke lønnen, som var vigtigst, måtte vi forstå, da DLF’s hovedstyrelse bad om et forhandlingsmandat fra kongressen, og da de kom tilbage med resultatet til afstemning hos medlemmerne

Kongressens store flertal gav hovedstyrelsen det forhandlingsmandat, de bad om. Vi var ganske få, som sagde nej. Vi var en fjerdedel medlemmer i KLF, der stemte nej til OK21.

Jeg har den klare holdning, at vi skal have mere i løn. Og jeg er klar til at kæmpe for det, som i 2018, hvor vi sagde nej til lønudspillet fra KL og stat og fik hævet lønrammen. Vi stod skulder ved skulder med de andre fagforeninger. Nok var nok, og vi fik mere i løn.

Hvis I vælger mig til bestyrelsen og til kongressen, vil jeg igangsætte en række af medlemsmøder, hvor vi kan afklare, hvor vi er mest presset på lønnen. Vi skal formulere vores lønkrav i god tid, så vi kan få opbakning i hovedstyrelsen og kongressen til at få hævet vores løn både generelt og der, hvor der er størst behov. Børnehaveklasselederne fik hævet deres løn ved OK21 – hvilket var godt. Vi har flere grupper, som trænger til et særligt lønløft, fx vores kollegaer på SOSU’skolerne og på de private gymnasiers grundskoler.

Ud fra devisen – hvad man ikke beder om, det får man ikke, og værre endnu - det kan man heller ikke forestille sig.

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.