I disse dage vælger vi ny næstformand til Københavns Lærerforening. Da vi for nylig fik ny formand, foregik valget meget udramatisk, idet kun Katrine Fylking stillede op.
Valget til næstformandsposten er anderledes spændende, for her er nemlig to kandidater i spil. Den ene er Inge Thomsen, som har været næstformand i et stærkt formandskab med Lars Sørensen, og som er en rutineret skikkelse i fagbevægelsen. Den anden kandidat er Janne Riise Hansen, der har et noget kortere CV, selvom hun har været bestyrelsesmedlem i KLF siden 2015.
For os tillidsvalgte er det naturligt at have et lidt bedre kendskab til kandidaterne end mange af vores kolleger. Derfor er det også helt naturligt, at vores kolleger under en valgkamp spørger, hvem de skal stemme på. Det vil vi selvfølgelig ikke blande os i, men vi kan godt fortælle, hvem vi stemmer på, og hvorfor. Den overvejelse vil vi dele med jer her:
Det har i lang tid været svært for os, som fagforening at skabe konkrete, mærkbare forandringer i medlemmernes hverdag. Det er kamp fra hus til hus! Det har kostet alle kræfter bare at få hul igennem til magthaverne. Desværre kommer forbedringerne langsomt, de er små og kommer for sent for mange af de lærere, der er stoppet siden konflikten i 2013.
Vi bilder os ikke ind, at en enkelt næstformand i en enkelt kreds kan udrette mirakler, men den rette næstformand kan betyde meget. Vi tror, at de store forandringer starter i det små.
Ingen kan vel være i tvivl om, at Inge Thomsen har gjort sit absolut bedste for at skabe forandringer. Hendes uopslidelige engagement og store fagforeningshjerte kan ses på lang afstand, og det fortjener hun stor anerkendelse for – det har vi brug for
Som vi ser det, har Inges måde at tænke fagpolitik på rod i den måde, man har tænkt fagpolitik på i mange år, og det er vores klare opfattelse, at den måde har skabt resultater på igennem de sidste 100 år.
Sammen med vores nye formand, Katrine Fylking, kan Inge tegne fremtiden! Det er vigtigt med kontinuitet og erfaring i formandskabet, og veletablerede kontakter til andre fagforeninger.
Det korte af det lange er: Vi stemmer på Inge Thomsen, og vi synes, du skal gøre det samme.
Du kan stemme lige her: https://nemid.assembly-voting.com/KLF-2022
Til de der ønsker at støtte Inge, men ikke nåede at komme med på denne liste undskylder vi. Det er gået meget stærkt og denne valgkamp har taget nogle drejninger vi ikke havde set komme.
Godt valg fra
Claus Brandt Jakobsen TRS på Nørrebro Park Skole
Johan Elkjær TR på Blågård Skole
Nanna Rosendahl TRS på Blågård Skole
Christina Rinaldo TR på Randersgade Skole
Niels Daniel Nielsen TRS på Randersgade Skole
Mathilde Andersson TR på Christianshavns Skole
Peter Jensen Bestyrelsesmedlem og lærer på Christianshavns Skole
Tina Else Aabo TR på Amager Fælled Skole
Simon Rehfeld AMR på Amager Fælled Skole
Mette Oksbjerg TRS på Skolen i Nordøstamager
Christina Møller TR på Gerbrandskolen
Troels Thomsen TR på Lergravsparkens skole
Per Norman Hansen TR på Vesterbro Ny Skole
Connie Christensen TR på Bavnehøj Skole
Susanne Severine Fisker TRS på Bavnehøj Skole
Mette Frandsen AMR på Bavnehøj Skole
Monica Edelmann DLF Meningsdanner og lærer på Bavnehøj Skole
Lars Bechager TR på Skolen på Islands Brygge
Line Behrens TRS på Skolen på Islands Brygge
Johanne Sjöström TRS på Skolen på Islands Brygge
Kathrine Kristensen TR på Skolen i Sydhavnen
Marianne Maltoft Wange TRS på Damhusengens Skole
Miki Kalfner TRS Sølvgade Skole
Nina Thilo Funder TR på Skolen på Strandboulevarden
Pernille Bendix Bestyrelsesmedlem og lærer på Skolen på Strandboulevarden
Birgitte Pedersen TR på Brønshøj Skole
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere