I et debatindlæg svarer borgmester Jesper Christensen på spørgsmål om feedback til eleverne i folkeskolen. Læs borgmesterens svar her.

For et par uger siden delte jeg et lille opråb til lærerne fra eleven Thea Enevoldsen, der er formand for Danske Skoleelevers lokalafdeling i Vendsyssel. Thea efterlyste lidt mere feedback fra lærerne end blot en karakter og et ”fint”.

Det fik en af Københavns lærere til tasterne med et spørgsmål til mig, som jeg da godt kan blive lidt bekymret over. Spørgsmålet lød: Er det en ordre eller et oplæg til drøftelse? Svaret på lærerens spørgsmål er meget enkelt: Det er en da del af kernopgaven som lærer i folkeskolen. Lærerne har ansvaret for løbende at have en dialog med eleverne om, hvordan de klarer sig i forhold til forventningerne til deres faglige niveau.

LÆS OGSÅ: Åbent brev: "Lyt til eleverne ..."

Det lykkes heldigvis rigtig godt for mange af lærerne i de københavnske folkeskoler. En del af vores skoler har f.eks. sat feedback til eleverne i system, på nogle skoler har eleverne hver sjette uge en fokussamtale med deres lærer, hvor eleven i et fortroligt rum kan tale om, det der rør sig i deres tilværelse lige nu. Det kan være en snak om, hvad eleven vil efter 9. klasse, det kan også være, at eleven har brug for at tale om det, der sker derhjemme. Og både elever og lærere oplever, at det letter presset på eleverne. En af eleverne formulerer det sådan her: ”Man indser, at den karakter man fik, faktisk var god.” 

Skolerne har etableret denne form for feedback inden for de eksisterende rammer, og jeg håber, at mange andre skoler kan bruge disse erfaringer som inspiration til, hvordan man giver eleverne feedback, som fungerer godt for dem.

Og så er det værd, at huske på Thea Enevoldsens fine eksempel på, hvordan hun synes, at en god tilbagemelding i en skriftlig opgave kan se ud: ”godt arbejde, du har styr på genren, men du skal fokusere på kommaer og nutids-r til næste gang.”  Det burde være til at arbejde med for alle.   

Du kan læse artiklen om feedback samtaler:

https://skoleliv.dk/nyheder/art6699182/%C2%BBMan-indser-at-den-karakter-man-fik-faktisk-var-rigtig-god%C2%AB

Debatindlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.

 

For et par uger siden delte jeg et lille opråb til lærerne fra eleven Thea Enevoldsen, der er formand for Danske Skoleelevers lokalafdeling i Vendsyssel. Thea efterlyste lidt mere feedback fra lærerne end blot en karakter og et ”fint”.

Det fik en af Københavns lærere til tasterne med et spørgsmål til mig, som jeg da godt kan blive lidt bekymret over. Spørgsmålet lød: Er det en ordre eller et oplæg til drøftelse? Svaret på lærerens spørgsmål er meget enkelt: Det er en da del af kernopgaven som lærer i folkeskolen. Lærerne har ansvaret for løbende at have en dialog med eleverne om, hvordan de klarer sig i forhold til forventningerne til deres faglige niveau.

Det lykkes heldigvis rigtig godt for mange af lærerne i de københavnske folkeskoler. En del af vores skoler har f.eks. sat feedback til eleverne i system, på nogle skoler har eleverne hver sjette uge en fokussamtale med deres lærer, hvor eleven i et fortroligt rum kan tale om, det der rør sig i deres tilværelse lige nu. Det kan være en snak om, hvad eleven vil efter 9. klasse, det kan også være, at eleven har brug for at tale om det, der sker derhjemme. Og både elever og lærere oplever, at det letter presset på eleverne. En af eleverne formulerer det sådan her: ”Man indser, at den karakter man fik, faktisk var god.” 

Skolerne har etableret denne form for feedback inden for de eksisterende rammer, og jeg håber, at mange andre skoler kan bruge disse erfaringer som inspiration til, hvordan man giver eleverne feedback, som fungerer godt for dem.

Og så er det værd, at huske på Thea Enevoldsens fine eksempel på, hvordan hun synes, at en god tilbagemelding i en skriftlig opgave kan se ud: ”godt arbejde, du har styr på genren, men du skal fokusere på kommaer og nutids-r til næste gang.”  Det burde være til at arbejde med for alle.  

 

Du kan læse artiklen om feedback samtaler:

 

https://skoleliv.dk/nyheder/art6699182/%C2%BBMan-indser-at-den-karakter-man-fik-faktisk-var-rigtig-god%C2%AB

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.