Det første tegn på en stærk folkeskole er unge lærere, der bliver i den

Debatindlægget er udtryk for afsenderens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.

Af Rasmus Danker Danielsen, lærer, TR og kandidat som kongresdelegeret

Halvdelen af de lærere, der forlod den københavnske folkeskole i 2016 og 2017, var mellem 20 og 39 år. Med andre ord tilhørte halvdelen af dem, der sagde ”farvel og tak”, den yngste gruppe af lærerværelset. Dem der skulle bære folkeskolen fremad de næste 20-30 år.

Tallene viser folkeskolens vigtigste udfordring lige nu. Hvis eleverne skal opleve høj faglighed og udvikle sig i fællesskaber, de trives i, kræver det, at deres lærere ikke skiftes ud år efter år. Og at de unge lærere bliver i folkeskolen for at udvikle den. ”Hvordan laver vi en folkeskole, der holder på sine lærere?”, bør være et kernespørgsmål lokalt på alle skoler og ikke mindst i forhandlingerne om den nye arbejdstidsaftale. Det bør være det første, der bliver evalueret, når folkeskolens succes skal måles de kommende år.

De nyuddannedes udfordringer er et signal om skolens generelle tilstand

Der er meget at forbedre på skolerne, allerede når de yngste lærere ankommer fra læreruddannelsen: I 2016 viste en landsdækkende rapport, at hvert sjette nyuddannede lærer forlader folkeskolen inden for det første år. Folkeskolen.dk kunne sidste år dokumentere, at kun hver tredje kommune har indgået aftaler, der sikrer ekstra hjælp til nye lærere, og et forskningsprojekt i 2016 viste, ”at 83 procent af de nye lærere i 2016 oplevede mangel på struktur og plan for deres start som lærere”.

Med andre ord: Vi er langt fra målet om at gøre folkeskolen til en arbejdsplads, der matcher det engagement, som både de unge og de erfarne lærere kommer med. Det skal være øverst på dagsordenen for alle ledelseslag i folkeskolen at ændre det faktum.

De gode nyheder er, at lærere og skoleledere på en række skoler trods udfordringerne samarbejder tæt for at skabe et godt arbejdsmiljø. Lærerkommissionens rapport viser, at både ledere og lærere er enige i mange af udfordringerne. Citatet i min indledning viser, at de unge lærere gerne vil folkeskolen og er klar til at tage kampen op.

Lærernes arbejdsglæde skal evalueres lige så ihærdigt som de national tests

Hvad skal der til for, at skolens dominerende fokus bliver, hvordan den holder på og udvikle lærerne?

Der er én slags evaluering, der de seneste år har domineret skolens ledelseslag: Elevernes årlige resultater målt gennem national test og afgangsprøver.

Hvert år sættes den samme mølle i gang: Forvaltningen beder skolelederen om et møde om skolens nationale test, hvor lederen må forklare, hvad der ligger forud, og hvad der nu skal ske for at forbedre resultaterne. Skolelederen skal tage resultaterne med til skolebestyrelsen, der kan stille spørgsmål og kræve handling. Skolelederne indkalder lærerne til læringsprofilsamtaler. 

Der er alt mulig grund til at følge med i, hvordan eleverne tager undervisningens faglighed til sig. Men når vi nu i mange år har vidst, at kvaliteten af undervisningen for den enkelte elev først og fremmest afhænger af lærerens evner til at undervise og elevens relation til læreren, bør både skolebestyrelser, skoleledelser og forvaltninger først og fremmest have fokus på, hvad der skal til, for at elevernes lærer bliver hos dem i folkeskolen. 

Er det for meget forlangt, at forvaltningen banker lige så tit på skoleledelsens dør for at drøfte, hvor god skolen er til at holde på sine lærere, som den har været til at tale om national test? Er det for meget forlangt, at skolebestyrelserne hvert år får fremlagt data på, hvor mange lærere, der forlader deres skole og som modsvar laver retningslinjer, der fokuserer på at udvikle og opkvalificere lærerne? 

Selvfølgelig er det ikke for meget forlangt. Men det er tydeligt, at vi alligevel skal være ret insisterende - både lærere og skoleledere - for at sikre, at spørgsmålet ”Hvordan laver vi en folkeskole, der holder på sine lærere?” gennemsyrer arbejdet på den lokale skole og i forvaltningen.

En stærk folkeskole opnår vi kun ved at lærerne - unge som erfarne - bliver i den.