Så er det dig, vi søger.
I Københavns Lærerforening (KLF), som er en del af Danmarks Lærerforening, arbejder vi målrettet for at opnå indflydelse for vores medlemmer og sætte dagsordenen i spørgsmål om folkeskolen i København. Vi søger en digital redaktør, der kan tænke politisk og strategisk og arbejde professionelt med en bred vifte af kommunikationsopgaver med fokus på SoMe og digital kommunikation.
Vi er et mindre sekretariat med høje ambitioner. Kommunikationsopgaverne i KLF er alsidige og til tider komplekse, og du skal kunne samarbejde struktureret og målrettet med forpersonen og i et tæt samarbejde med vores to erfarne deltids-kommunikationskonsulenter. Du bliver dermed en væsentlig deltager i tilrettelæggelsen, planlægningen og produktionen af den politiske og strategiske kommunikation i KLF. Og du bliver tovholder på foreningens kampagner og tilstedeværelse på sociale medier.
Vi har mange opgaver, og vi arbejder langsigtet med fokus på det strategiske arbejde, men du skal også være indstillet på en hverdag, hvor der kan opstå opgaver, som skal håndteres professionelt og med korte tidsfrister. Du skal kunne planlægge udadvendte aktiviteter som for eksempel et skolebesøg med forpersonskabet, og du skal bistå i at formidle væsentlige politiske budskaber, sparre om politiske sager og bistå presse- og mediehåndtering i en ofte travl hverdag.
Du bliver en del af vores sekretariat, hvor vi arbejder for at sikre gode løn- og arbejdsvilkår for foreningens 5800 medlemmer.
Dine primære arbejdsopgaver er:
- Understøtte det politiske og strategiske arbejde i KLF kommunikativt.
- Ansvar for KLF’s visuelle udtryk og digitale kommunikation.
- Drift og videreudvikling af KLF’s hjemmeside (kommende DLF-platform), herunder opdatering/produktion af indhold, fx nyheder, arrangementer, TR-værktøjer m.m.
- Planlægning, drift og udvikling af KLF’s sociale medier, herunder produktion af opslag (tekst, grafik, foto, video), moderation og dialog - samt løbende udvikling af SoMe-strategi.
- Digital understøttelse af politiske indsatser, kampagner, arrangementer og podcasts.
Hvem er du?
- Kommunikationsuddannet (cand.comm., journalist eller tilsvarende).
- Erfaring fra en lignende stilling, gerne i en politisk ledet organisation.
- Bred erfaring med digital kommunikation: SoMe, web, tekst, foto, video, lyd og grafik.
- Stærk i strategisk og politisk kommunikation.
- Selvstændig, analytisk og i stand til hurtigt at sætte dig ind i komplekse sager.
Vi tilbyder
- En attraktiv arbejdsplads på Frederiksberg med gode ansættelsesvilkår.
- Tæt samarbejde med forpersonen, hvor der er kort vej fra beslutning til handling.
- Et fagligt stærkt kommunikationsteam.
- Indflydelse og mulighed for at udvikle KLF’s digitale kommunikation.
- En travl og varieret hverdag, hvor vi er ambitiøse og vægter resultater for vores medlemmer, og hvor vi samtidig har det sjovt sammen.
Vilkår
Stillingen er fuldtid. Løn- og ansættelsesvilkår følger lokal aftale for konsulenter.
Arbejdsgiverbetalt pension på 18 % og 6 ugers ferie.
Ansættelsesproces
Send din ansøgning og CV senest tirsdag 7. april 2026 kl. 9.00 via "Ansøg"-knappen.
Vi holder første samtale tirsdag og onsdag d. 14. og 15. april og anden samtale tirsdag d. 21. april med henblik på ansættelse 1. juni 2026.
Vil du vide mere?
Kontakt sekretariatschef
Jannick Stærmose Mortensen
Tlf.: 27 11 55 45
Mail: jamo@dlf.org
Søg stillingen via Jobindex
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere