DLF-kongres: Giv skolen økonomisk opbakning

Foreningens formand, Gordon Ørskov Madsen sagde bl.a. i sin mundtlige beret til kongressen: ”Jeg har arbejdet i og med folkeskolen i snart 30 år. Og jeg har aldrig oplevet den økonomiske situation være så alvorlig, som den er nu. Over hele landet sparer kommunerne på skolerne – og næste års budgetter gør mig faktisk vred.”

Og situationen er den samme i langt de fleste af landets kommuner, hvor det er den almene undervisning, der skæres på. ”Alt for ofte peger pilen på den almindelige, daglige undervisning. Der hvor de fleste af vores elever er – der hvor den brede opbakning til folkeskolen skabes. Det kan vi ikke holde til på den lange bane – og den lange bane er efterhånden blevet kort. Jo mere, vi sparer, des fattigere bliver vi. Hver gang vi som samfund trækker penge og indsatser ud af skolen, bliver vi et fattigere samfund. Menneskeligt og samfundsøkonomisk,” sagde Gordon Ørskov Madsen.

Katrine Fylking, formand for Københavns Lærerforening, opfordrede kommunalpolitikerne til at tage ansvar for besparelserne frem for at lade det være op til den enkelte skole at afgørende, hvor der skal spares: ”Det er en svær situation for en kommunalpolitiker – at vide, at de beslutninger, som man tager, er med til at forringe folkeskolen. Men det er det ansvar, der er forbundet med at være politisk valgt.”

”Hvis man så alligevel ikke bryder sig om at tage det ansvar, så kan man vedtage en besparelse, som kaldes for lokale prioriteringer. Altså grønthøsterbesparelser. Det er ret smart. Det er en mekanisme, hvor de ”nødvendige” besparelser lægges ud til skoler og arbejdspladser. Så er den klaret – og budgettet for kommende år er i balance. Hvis det viser sig, at budgettet alligevel ikke er i balance, så kan budgettet bare genåbnes og voila – lokale besparelser – så er det budget i balance igen.”

Debatten mundede ud i en resolution fra kongressen, hvor det under overskriften, ”Folkeskolen har brug for økonomisk opbakning fra Christiansborg,” bl.a. hedder: ”Folkeskolen har brug for øjeblikkelig politisk og økonomisk opbakning og prioritering nationalt, så kommunerne har mulighed for at handle lokalt. Der skal handles, og det haster. Folkeskolens økonomi er efter årtiers løbende besparelser presset helt i bund.”