Debatindlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.
”I min klasse er der 26 elever. Der er 5 elever, som har særlige behov. En af dem skal helst have en lærer hos sig, ellers har han svært ved at deltage i undervisningen, svært ved ikke at forstyrre de øvrige elever eller løbe ud af klasseværelset. Der har været en fra BUF-Flex teamet inde i klassen, som observererede og kom med gode råd til organisering af undervisningen og klasserumsledelsen. Det ændrede ikke så meget. Det, der virker bedst, er, når en lærer, som kender eleverne, har to- lærer-timer i klassen. Det giver mulighed for, at den ene underviser den store gruppe af elever, og den anden tager hånd om og underviser de elever, der har særlige udfordringer. Så er der mere ro, og flere af klassens elever får noget ud af undervisningen,” sagde en lærer med 12 års erfaring i den københavnske folkeskole, da jeg var til klubmøde på en skole, hvor vi talte om inklusion og muligheden for at lykkes med undervisningen.
Denne lærers oplevelse er desværre ikke et specielt og enkeltstående tilfælde i de københavnske folkeskoler. På sidste generalforsamling og på de skolebesøg, bestyrelsen har været på, har vi hørt alt for mange af den slags beretninger.
Mange af lærerne og børnehaveklasselederne står alene med en klasse, hvor der er 5-6 elever med særlige faglige og undervisningsmæssige behov samtidig med, at de skal lykkes med undervisning af resten af klassen. Tiden, der skulle bruges til forberedelse af undervisningen, går ofte til andre ting såsom at skrive pædagogiske notater, holde møder vedr. enkeltelever og deltage fx i kurser i, hvad læreren kan lave om i sin undervisning for at inkludere de forskellige elever i klassefællesskabet. Klasserumsledelse er mantraet, men selv om det mestres, er det sjældent nok. Der er behov for grundlæggende ændringer.
Vi har som lærergruppe brug for at lykkes med undervisningen, så alle elever i klassen trives og udvikler sig fagligt. Den rette hjælp og støtte bør være til stede, når der er brug for den, så den enkelte lærer og børnehaveklasseleder ikke står alene i klassen med opgaven. Det er desværre ikke det, lærere og børnehaveklasseledere giver udtryk for, der finder sted. Flere kompetente hænder i form af to-lærer-timer og Co-teaching efterlyses. Og det er rigtigt læst ”to-lærer- timer” og ikke to- voksen-timer. Der er behov for solid viden om faglighed og didaktik.
Det kan lade sig gøre ved at skære i den lange skoledag og konvertere de understøttende timer til to-lærer-timer.
I evalueringen af folkeskolereformen er der intet, der tyder på, at den understøttende undervisning og de lange skoledage har haft nogen gavnlig effekt. Folkeskolereformen har hverken løftet faglighed eller øget trivsel, som var de klare mål med den. Så hvorfor fortsætte med det?
Første politiske åbning til ændring fra Christiansborg kom i 2019, da der på baggrund af evalueringen blev indgået en aftale om justeringer af folkeskoleloven. Formålet var at skabe klarere rammer og give mere frihed til skolerne i deres tilrettelæggelse af skoledagen - både i forhold til skoledagens længde og dens indhold. Der blev i justeringsaftalen givet øget frihed til at konvertere op til to timer af den understøttende undervisning til fx ” to – voksen – undervisning”, og der blev lagt op til yderligere fokus på at tilpasse undervisningen til elevernes forskellige faglige udvikling.
Anden politiske åbning til ændring kom to år senere, nemlig i statsministerens nytårstale i december 2021, hvor der blev åbnet op for øgede frihedsgrader til alle kommuner.
Hvis de københavnske politikere gør brug af frihedsgraderne, og handler på den pressede skolehverdag mange elever, forældre, ledere, lærere og børnehaveklasseledere oplever, kan der ske ændringer i den københavnske folkeskole.
Et lille, men vigtigt skridt på vejen, ville være at tage evalueringen af folkeskolereformen seriøst – når ikke den understøttende undervisning, to-voksen-undervisning eller de lange skoledage har øget hverken faglighed eller trivslen, så kunne ressourcerne bruges på noget, der reelt har en effekt.
Her er mit bedste bud: Brug timerne på to-lærer-timer og Co-teaching. Så vil der bedre kunne holddeles, tages hånd om såvel elever med særlige behov som resten af klassen, undervisningsdifferentieres, planlægges gode undervisningsforløb og ture ud i det omgivende samfund til gavn for alle elever og skabes rum for et inkluderende klassefællesskab.
Det vil give mulighed for øget kvalitet, faglighed og trivsel i den københavnske folkeskole.
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere