Et nyt skoleår er begyndt, og rundt omkring i de københavnske klasseværelserne vil der med al sandsynlighed være tomme sæder at finde, inden året er omme. For når stoffer og alkohol bliver en del af et ungt menneskes hverdag, bliver det stadigt sværere at passe skolegangen.
Det ved de alt om hos U-turn i Studiestræde. Her er det personalets håb, at de elever, som folkeskolen har svært ved at gribe, finder vej til deres lokaler i stedet for.
”Målgruppen er de 14- til 18-årige, og de vil altid have mange forskelligartede problemstillinger, men det, der samler dem hos os, er, at der også er rusmidler inde over. Rusmiddelsforbrug, der er blevet problematisk, og som den unge gerne vil gøre noget ved,” fortæller Hossein Habibian, behandler i daggruppen hos U-turn.
Han har inviteret KLFnet på besøg til en snak om, hvad man som lærer i folkeskolen kan og bør stille op, hvis man mistænker, at rusmidler spiller en rolle i en elevs mistrivsel.
U-turn er et tilbud om anonym rådgivning, gruppebehandling og individuelle behandlingsforløb under Socialforvaltningen til unge mellem 14 og 24 år, der bor i Københavns Kommune, hvor brugen af rusmidler har taget overhånd.
Men for de helt unge, som stadig er tilknyttet folkeskolen, er der oprettet en daggruppe med i alt 12 pladser. Her kombineres rådgivning, behandling og skolegang i et gratis forløb på seks til otte måneders varighed, efterfulgt af to måneders opfølgning uden for gruppen.
”Det er en pakke, der forsøger at lappe og hele mange sår hos de unge,” forklarer Hossein Habibian om det skoleskema for daggruppen, som han og de øvrige behandlere har udviklet og løbende tilpasser, så det matcher de unges individuelle behov.
Æstetisk dokumentation
Derfor er der også tale om et skoleskema, der ikke ligner mange andre. For udover dansk og matematik skal eleverne først og fremmest lære at tro på sig selv og indgå i positive fællesskaber.
”Vi laver lige så meget mistrivselsbehandling, som vi laver misbrugsbehandling, vil jeg påstå. Ud fra en devise om, at hvis man fjerner grunden til mistrivsel, så forsvinder behovet for at ryge,” siger Hossein Habibian med henvisning til, at hash som oftest er den hyppigste fællesnævner blandt eleverne i daggruppen.
”Så man kan sige, at det vi også arbejder meget med, det er fortællingen, som den unge har om sig selv. Mange af dem har oplevet skolen som et sted, hvor de har slået sig, hvor de har følt sig udstillet, og det har forstærket den onde cirkel,” fortsætter Hossein Habibian og tilføjer:
”Derfor går det også ud på at genlære at være i et positivt fællesskab, at have det sjovt og lære at skole, voksne og undervisere ikke er farlige.”
Han får opbakning fra kollegaen Bo Engelgaar, som ligeledes er ansat som behandler i daggruppen;
”Det gælder om at genetablere en helt grundlæggende tillid til, at vi vil dem noget godt. Relationen er egentlig det vigtigste for os, den gør vi meget ud af at få opbygget, fordi det er den, vi trækker på senere, når vi skal til at arbejde med nogle af de sværere ting,” forklarer Bo Engelgaar.
Af samme grund tilrettelægges hvert forløb, så den enkelte elev får mulighed for at stifte bekendtskab med nogle nye sider af sig selv, oplyser begge.
Det betyder også, at der med jævne mellemrum er alt fra rideture i skoven til springgymnastik og gokart på programmet. Alt sammen i forsøget på at ændre de unges fortællinger om sig selv, fortsætter Bo Engelgaar:
”De får lov at shine lidt. Fortællingen om drengen, der ikke kan finde ud af noget, og som kommer i problemer med politi og hash, bliver udfordret. Du er ikke en bølle, når du står og krammer en hest,” siger han og peger på en af mange collager af fotos, breve og digte, der tapetserer væggene på alle husets etager, og som personalet kærligt omtaler som ’æstetisk dokumentation.’
Ekko fra klasseværelset
Som forhenværende lærere i folkeskolen har både Bo Engelgaar og Hossein Habibian ofte oplevet at stå med elever, som de ikke har vidst, hvordan de skulle hjælpe.
”De elever, som jeg stadig kan huske navnene og skæbnerne på, var dem, som alle var trætte af på skolen,” siger Hossein Habibian med et smil, der ikke når helt op til ørerne. For det er samme fornemmelse af træthed, han genkender i de historier, som hans nuværende elever bærer med sig, når de starter i daggruppen.
”Alle vores elever har på et tidspunkt siddet i en klasse, hvor der har været nogle lærere, som har tænkt ’hvad fanden stiller jeg op med den her elev?’ Langt de fleste unge, som havner hos os, har haft forfærdelige skoleforløb,” siger han og understreger, at han ikke bebrejder lærerne - tværtimod.
I stedet håber han med denne artikel at udbrede kendskabet til U-turn blandt KLF’s medlemmer. For selvom det ofte er den unge selv, forældrene eller en sagsbehandler fra kommunen, der henvender sig først, ser Hossein Habibian gerne, at budskabet når ud til dem, der har den daglige kontakt med de unge, og som har mulighed for at gribe ind overfor et eventuelt misbrug af rusmidler, før det eskalerer.
”Der er en lang fortælling før filmen knækker, og derfor er lærerne på mange måder vores vigtigste samarbejdspartnere,” slutter han.
Sådan kontakter du U-turn
U-turn er et tilbud til unge københavnere i alderen 14-18 år, som har problemgivende rusmiddelsforbrug og oplever problemer med skolen eller decideret ikke er i stand til at blive fastholdt i skolen. U-turn er et tilbud under Socialforvaltningen, som er gratis for københavnske unge i vores målgruppen.
Hvis man som lærer eller skole vurderer, at man har en ung, som har et rusmiddelsforbrug, der er bekymrende, kan man ringe til U-turns rådgivning eller besøge stedet i åbningstiderne. Mere info: https://uturn.kk.dk/til-unge
Kilde: U-turn
Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere