Ekstraordinært TR-møde med fællesskab på dagsordenen

Note: Artiklen er skrevet før vinterferien og udgives først 24. februar af redaktionelle grunde. Siden artiklen er skrevet, meddeler Jan Trojaborg, KLF, at foreningen er i dialog med SF og Klaus Mygind, og at sidstnævnte i debatten på mødet i BR 11.februar sagde, at der også skulle være tid til individuel forberedelse. /Jan Klint Poulsen, webredaktør

Artiklen:

Der var både oplæg og gruppearbejde på programmet, da de københavnske skolers tillidsvalgte var samlet til ekstraordinært TR-møde på Peder Lykke Skolen torsdag. Formand Jan Trojaborg åbnede mødet med en update om de forhandlinger om et nyt forståelsespapir, han sammen med næstformand Lars Sørensen og sekretariatschef Iven Jespersen sidder i med BUF’s administrerende direktør Tobias Stax.

”Vi er såmænd enige om opgaven – at der skal skabes motivation, arbejdsglæde og begejstring. Men Tobias Stax mener, det eksisterende forståelsespapir er udmærket,” sagde han og tilføjede:

”Vores syn er, at der er alt for mange, som ikke retter sig efter papiret. Vi kan fortsætte med at lade som ingenting, eller vi kan sige papiret op – med fare for, hvornår vi så kan få en ny aftale. Derfor skal vi have et forståelsespapir, som rent faktisk regulerer området.”

Lærerflugten fra København fortsætter

Formanden henviste til, at opgaveoversigterne på ingen måde er fyldestgørende på skolerne, og at skolelederne i langt højere grad skal prioritere lærernes opgaver. Der kæmpes også for bedre arbejdsmiljø og efter- og videreuddannelse, sagde Jan Trojaborg og understregede, at der naturligvis handles loyalt ud fra generalforsamlingen resolution om, at KLF skal arbejde for fem ugentlige forberedelsestimer, som lærerne må placere, hvor de vil. 

LÆS OGSÅ: KLF skal kæmpe for fem timers forberedelse i hjemmet

”Vi argumenterer også for, at der skal gøres noget drastisk ved det høje sygefravær og den store lærerflugt fra København, som især skyldes, at der ikke er den samme fleksibilitet i København som i nabokommunerne. Og det er også svært at få kvalificerede lærere til de stillinger, skolerne slår op.” 

På mødet blev der indsamlet skemaer fra tillidsrepræsentanterne, som havde talt op, hvor mange kolleger der har forladt skolen siden juni 2015 – og hvor der er gået hen. 

En optælling af besvarelserne, som 45 ud af 75 havde afleveret, viste, at 224 lærere er stoppet på de 45 københavnske skoler fra 1. juni 2015 til februar 2016. 43 af dem er flyttet til andre folkeskoler i København, 60 har fået arbejde på folkeskoler i andre kommuner, mens 17 er smuttet til privatskoler. 44 er helt stoppet som lærere, 41 er gået på pension eller efterløn, mens resten er uvisse.

Tallene viser, at lærerflugten i København er på nogenlunde samme niveau som sidst, foreningen opgjorde det fra august 2014 til september 2015 – dengang var 416 lærere stoppet på lidt mere end et år.

”SF i koalitionskurs med lærerne”

Jan Trojaborg understregede, at de vil arbejde for at forbedre dette i forhandlingerne om det nye forståelsespapir, men fortalte, at disse forhandlinger lige nu er sat på standby, fordi Enhedslisten i København havde stillet et forlag om 12 minutters forberedelse pr. 45 minutters undervisning, som først skulle behandles, før forhandlingerne kunne fortsætte. Forslaget var samme aften på dagsordenen i borgerrepræsentationen, hvor det dog blev nedstemt.

Formanden tordnede dog mod et andet forslag, som også samme aften blev fremlagt i borgerrepræsentationens sal af Klaus Mygind fra Socialistisk Folkeparti sammen med Radikale Venstre. Dette forslag er imod individuel forberedelse, forklarede Jan Trojaborg, som sammen med resten af bestyrelsen samme dag havde sendt et brev til Klaus Mygind:

”Vi har blandt andet skrevet til ham, at vi gerne vil samarbejde med ham, men at der er et stort behov for tid til en nødvendig, individuel forberedelse og efterbehandling. Det er det rigide krav om tilstedeværelse, som medfører en lærerflugt fra de Københavnske skoler, og hvis forslaget bliver vedtaget, vil han og hans parti være i fortsat koalitionskurs med de københavnske lærere!”

Hvordan styrkes det kollektive frem for det individuelle?

Senere blev de fremmødte sendt ud i grupper, hvor de skulle tale med hinanden om, hvordan man genskaber fællesskabet på skolerne, så det ikke i ligeså høj grad fremover skal være den enkelte lærer selv, som skal kæmpe for tid til forberedelse, men i stedet en kollektiv indsats på skolen.

”Nogle accepterer at levere det, der er muligt under de givne betingelser, mens andre arbejder over for at leve op til kravene. Og det er svært for forældrene at forstå, hvorfor deres ene barn får fine elevplaner, mens den anden får en skrabet udgave. Det skader sammenholdskraften på skolerne og kollegerne imellem,” lød det fra Jan Trojaborg.

”Jeg ved godt, det ikke er en let opgave at gå til ledelsen for at kræve tid til at mødes med kolleger eller en prioritering af opgaverne. Og at det er vanskeligt at skabe enighed blandt lærere, som har forskellige syn på løsningen af opgaverne. Men det giver stress og lærerflugt, hvis det ikke ændres,” understrege han, inden lærerne blev fordelt i grupper med en opfordring til at dele eksempler og ideer til, hvordan man på skolerne selv kan arbejde for fælles rammer, alle på skolen retter sig efter.

I grupperne blev der dog udtrykt en del frustration over, at det er svært at skabe fælles fodslag mellem kolleger, som arbejder meget forskelligt. Dem, der sidder og arbejder over derhjemme, gør det jo ikke, fordi de synes, det er fedt - de gør det for at overleve, som det lød i en af grupperne. 

”Vi arbejder forskelligt, så det er vildt svært at nå til enighed om, hvordan vi skal gøre det, også fordi det betyder så meget for den enkeltes arbejdsglæde, at de har en egenindflydelse på, hvordan det skal gøres,” pointerede en anden.

”Det er svært at vende kulturen, for mange er vant til at klare sig selv,” lød det også. Der blev dog delt gode råd og eksempler fra en række skoler – både i grupperne og fælles i salen. 

Nogle har fået ledelsen til at fordele og prioritere opgaverne ved at skrive ned, præcis hvad de bruger tiden på, mens andre er undervejs i samme proces. Kira Kofoed fra Gasværkvejens Skole fortalte, hvordan de har lavet et tidsregistreringsskema for januar, så de kan få et overblik over, hvad tiden går til, og kan gå samlet til ledelsen med det. 

”Men det er svært, for tidsregistreringen er også en ekstra opgave, som tager tid,” påpegede hun.

Opfordring: Bak op om VelfærdsallianceDK

Næstformand Lars Sørensen gennemgik Københavns Kommunes budget for 2017, der også var til debat på et møde onsdag, som KLF sammen med Skole og Forældre havde inviteret til. Et budget, som han bestemt ikke mente ser godt ud. De næste fire år skal København spare 2,2 milliarder kroner, og en hel del af det – 0,9 milliarder – rammer BUF, fortalte han.

LÆS OGSÅ: Debatmøde:"Omprioriteringsbidraget er tyveri"

”Det betyder i praksis otte færre lærere i gennemsnit på de københavnske skoler om fire år,” lød det fra næstformanden, som mente, det på ingen måde hang sammen med den demografiske udvikling, som betyder flere børn og familier i København de kommende år.

Derfor opfordrede KLF’s bestyrelse til, at alle bakker op om VelfærdsallianceDKs demonstration foran KL-bygningen d. 9. marts fra 17-18.15. Bestyrelsesmedlem Kjell Nilsson, som sidste efterår blev valgt ind i hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening, henviste til, at overborgmester Frank Jensen selv har meldt ud, at han ikke vil være med til regeringens omprioriteringsbidrag.

”Vi vil gerne hjælpe Frank Jensen med at få igennem, at en besparelse på to milliarder på fire år er for meget. Der skal sættes maksimalt pres på kommunerne, så det kan komme på dagsordenen til deres topmøde i Aalborg til marts og KL i sidste ende kan sige fra over for det!”

Derfor lød opfordringen til de tillidsvalgte, at de skulle sprede informationer om demonstrationen til både kolleger, elever og forældre, så der kan mødes talstærkt op d. 9. marts. 

Torben Fleckner fra Øresund Skole bakkede op og høstede klapsalver fra salen:

”Det er uhyre vigtigt, at Velfærdsalliancen bliver en succes, for det er også den mobiliseringskraft, der skal give vores forhandlere styrke til OK18, så vi igen kan få en mulighed for at regulere løn- og arbejdsvilkår med arbejdsgiverne. Så det er rigtig vigtigt, at du kaster dig ind i det her, Kjell – og vi skal nok være der!”