Debat: En dialog om A20, skoleplan og opgaveoversigter – Et værktøj til at sætte grænser for det grænseløse arbejde?

Debatindlægget er udtryk for skribenternes egen holdninger. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.

Vi, Claus og Jessica, har været venner i over 20 år, kolleger i 19 år, teammakker og AMR og TR sammen. Vi har haft mange samtaler om løst og fast, stort og småt, og som fagpolitisk engageret, har vi vendt A20, skoleplan og opgaveoversigter en del gange. Sådan en samtale har vi prøvet at skrive ned. 

Jessica: Hej Claus, vi har lige været på kursus med KLF, hvor psykologen Marlene Friis Andersen holdt et tankevækkende foredrag om balancer i arbejdslivet og det grænseløse arbejde. Jeg synes at skoleplanen er et værktøj vi kan bruge på vejen til at skabe balance og i kampen mod det grænseløse arbejde. 

Claus: Ja, til dels skoleplanen, men i høj grad også opgaveoversigterne, hvis de ellers er lavet ordentligt. Skoleplanen fortæller hvad vi skal arbejde med det kommende skoleår. Hvilke opgaver er prioriterede og hvor meget tid vi skal bruge på opgaverne. De prioriteringer skal kunne genfindes i den enkelte lærers opgaveoversigt. 

J: Og så kan man bruge det samlede sidste års tidsforbrug fra opgaveoversigterne og sammenligne med det kommende års forventede forbrug.  

C: Ja. Er der kommet noget nyt? Er der noget der skal ud? Stemmer det overens? Det er ikke et værn mod det grænseløse arbejde, men både skoleplanen og opgaveoversigterne, kan hjælpe med at sætte nogle grænser. 

J: Det lyder jo rigtig fint, men jeg har også hørt den indvending, at skoleplanen og opgaveoversigterne bare ligger i en skuffe og er spild af tid.  

C: I den ideelle verden ligger de fint i skuffen. Hvis man har haft en ordentlig proces og gode drøftelser blandt lærere og ledelse, hvor alle er blevet hørt og prioriteringer og tidsforbrug er blevet drøftet grundigt, burde der ikke være et behov for at finde den frem.  

J: Og hvis den enkelte medarbejder kan se, hvor meget de enkelte opgaver fylder hos dem og opgavemængden passer til arbejdstiden, så tager man dem først frem igen, når man skal planlægge det nye skoleår. 

C: Men der sker altid noget i løbet af et skoleår, der ændrer ved det forventede. En masse ”bare-lige-opgaver” kan komme ind fra højre og venstre. 

J: Derfor skal de ikke ligge i en skuffe. Det er dynamiske dokumenter. Når man får en ny opgave, skal der tages noget fra et andet sted, fordi den tid man har til rådighed, er jo den samme. 

C: Skoleplanen og opgaveoversigten skal skabe transparens og en bevidsthed om, hvad der skal prioriteres. 

J: Også på det kommunale plan. Her kan de samlede opgaveroversigterne vise, hvilke indsatser og opgaver der bliver prioriteret på skolerne i København. Den viden kan bestyrelsen bruge, når den kommunale redegørelse skal diskuteres med forvaltningen. Hvilken af forvaltningens projekter giver egentlig mening i den virkelige verden?  

C: Vi skal også huske at skabe et rum til sparring for tillidsrepræsentanterne. Det er en ny måde at arbejde på, og der skal være mulighed for at der kan tages udgangspunkt i kulturen og de ting der er velfungerende på den enkelte skole og for at lade sig inspirere af de steder, hvor man når længst. 

J: Men, desværre løser hverken skoleplanen eller opgaveoversigten alt. De hjælper ikke mod underfinansieringen af folkeskolen og er derfor kun et skridt på vejen til at få balance mellem tid og opgaver. Som du altid siger: “ for ikke længe siden var forberedelsesfaktoren 1,17, i dag er den 0,5”. 

C: Præcis, A20 bringer os ikke i mål, men vi skal bruge den optimalt, til vi opnår noget bedre!