En fagforening er medlemmerne

Debatindlægget er udtryk for afsenderens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.

Af Katrine Krebs, lærer og TR på Sortedamskolen. Stiller op til KLF's bestyrelse og som kongresdelegeret. 

Hvor det glæder mit hjemsendte lære- og fagforeningshjerte at høre 2, der vil gøre lagene i KLF tættere, inviterer medlemmer ind i bestyrelsesarbejdet, gøre en lokalforening tydeligere og udvise nysgerrighed på skoler, der er trængte. Jeg kan kun bakke op omkring alle punkter samt forslag til tiltag. Jeg vil her forsøge at motivere og udvide deres oplæg i håbet om, at forandringer er på vej.

Inddragelse skaber resultater:

Noget af det Peter Bugge og Thomas Roy efterlyser, er blandt grundene til, at jeg stiller op til KLFs bestyrelse. De taler i debatoplægget om medlemsinddragelse, noget som jeg ofte har savnet og ønsket. Ikke mindst, når jeg som TR bliver spurgt af mine kollegaer om, hvordan det går med forhandlinger omkring den lokale arbejdstidsaftale, fortsat fokus på målstyring, brugen af meebook og andre ting, som fylder i deres hverdag. Jeg kan som svar referere bestyrelsesreferater, jeg har fundet på KLFnet.

Jeg har dog en at positiv erfaring med inddragelse, for det har jeg har oplevet på nært hold: Under forhandlingerne af den lokale arbejdstidsaftale, blev jeg på et kursus for nye TR på Frydendalsvej fortalt, at en de sidste knaster for at lande en aftale, var teamsamarbejde ift. individuel forberedelsestid. En medkursist og jeg foreslog, at vi beskrev vores teamsamarbejde; hvilke opgaver vi løste i hvilke team og hvor og med hvem, vi kunne forberede den enkelte klasses og enkelte elevs undervisning. Mit indtryk var, at de tog kærkomment imod den idé, og kunne bruge beskrivelsen af virkeligheden i forhandlingerne. Den oplevelse viser for mig med al tydelighed, at medlemmerne skal inddrages. Det er dem, der kan dokumentere og beskrive vores hverdag. Derfor skal bestyrelsen skabe fora, hvor hverdagen kan få en stemme og medlemmerne give sit besyv med.

Hverdagen skal kunne genkendes

Tanken om, at medlemmerne byder ind med holdninger og erfaringer fra hverdagen til punkter på dagsordenen til bestyrelsesmøder eller med punkter til selve dagsordenen skal virkeliggøres. Til generalforsamlingen i Korshallen d. 1. november 2019 fremlagde Kirsebærhavens Skole et resolutionsforslag omkring vold, trusler og mistillid. Det blev enstemmigt vedtaget og mange nikkede genkendende til de problematikker og det paradoks, at kommunen havde en nultolerancepolitik, som blev beskrevet.

I bussen hjem fra stormøde om kommissionsrapporten d. 17. dec. 2019 deltog jeg som TR i en spørgeskemaundersøgelse omkring vold og trusler samt forebyggende tiltag og handleplan på min skole. 20. feb. var der fælles TR-møde inden opstillingsgeneralforsamlingen. Her kunne bestyrelsen fortælle, at de havde sat fokus på den vold og de trusler vi oplevede rundt på skolerne. Baggrunden var det ovenfornævnte og et nyligt indsendt brev fra område Amager til HovedMed.

Kunne man forstille sig en større og bredere nysgerrighed fra en bestyrelse efter en modig TR har været på talerstolen til en generalforsamling? Et hurtigere og tydeligere tagen handling på det, som rør sig? Det håber jeg, vi kan! Og jeg håber på, at de, som repræsenterer medlemmerne, har en forståelse af problematikkerne, der er hentet bredt hos medlemmerne. Vi skal kunne genkende vores hverdag i det, de fremlægger fra bestyrelsen.

Forståelse af vores opgave

Fra talerstolen blev det til fællesmøde for TR d. 20. feb. ligeledes fortalt, at lokalpolitikerne ikke kender til vores hverdag og arbejdsopgaver. De er jo almindelige mennesker med et politisk engagement. Jeg mener, at det er bestyrelsens pligt at gøre hverdagen ude på skolerne begribelig og synlig for politikere, forvaltningsfolk og brugere. Vi skal have skabt en kommunikationsstrategi, hvor vi med udgangspunkt i vores elevers positive faglige og personlige udvikling, definerer det vi leverer for at understøtte lige netop det. Så skal politikere og forvaltningsfolk skabe rammerne for, at det kan lykkes. Her kunne en vision fra vores side gøre en forskel. Hvad vil vi som lokalforening med Københavns folkeskoler? Når vi i fællesskab har fundet ud af det, er der uddannet meningsdannere, der kunne være med til at kommunikere vores visioner ud. Det er et bud på en del af en kommende kommunikationsstrategi. 

Så når to personer sætter så tydeligt ord på det, de savner og ønsker af vores lokale fagforening, så bakker jeg op. Det er realiserbart og konkret, det de foreslår. Med mine oplevelser og erfaringer kan jeg tilslutte mig de forslag, de kommer med. Jeg håber at kunne tage handsken op i et kommende bestyrelsesarbejde.