En genopretningsplan for folkeskolen

Et enigt Børne- og Ungdomsudvalg i Københavns Kommune står bag et indlæg i Altinget, hvor de ønsker, ”at styrke byens folkeskoler, så de fleste børn kan blive i de fællesskaber, som dannes der”. Det kan vi som lærere og børnehaveklasseledere i København selvfølgelig kun bakke op om. Vi ønsker alle, at så mange elever som muligt skal være i almenfolkeskolen og have undervisning, der imødekommer den enkelte elevs behov, som det er beskrevet i folkeskoleloven. Med den præcisering, at når politikerne henviser til byens folkeskoler, så er der forhåbentlig tale om både byens almenskoler og specialskoler. De vigtige specialskoler med specialundervisning for elever med særlige specialpædagogiske behov, er i den grad også en væsentlig del af den københavnske folkeskole.

Folkeskolen i København har gennem en årrække oplevet løbende og markante besparelser fra det ene budgetår til det næste, som reelt har betydet, at mulighederne for at sikre kvalitet i undervisningen også til elever, som har særlige vanskeligheder på den ene eller anden måde, hele tiden er blevet udhulet. Fordi folkeskolens økonomi er blevet betragtet som et samlet, lukket budget, er stigende udgifter til specialområdet hvert år blevet hentet i den almene folkeskole med 75% og i specialskolerne med 25%. Dermed er skolernes økonomi blevet forringet, og almenskolerne er blevet dårligere rustet til at inkludere elever med særlige behov. En ond spiral, som har haft alvorlige konsekvenser for alle folkeskolens elever. Vi kan ikke fortsætte den vej.

Det siger sig selv, at den værst tænkelige måde at forsøge at bryde denne negative udvikling ville være sætte en stopper for mulighederne for at visitere de elever, der har behov for det, til specialiserede skoler, og overlade dem til deres egen skæbne i et underfinansieret almentilbud, hvor de ikke trives. Det har negative konsekvenser for alle i det fællesskab, for den enkelte elev og for klassefællesskabet – og for lærerne som står uden mulighed for at løse opgaven.

Alle elever har brug for god undervisning i fagene med fokus på god pædagogik og didaktik. Nogle elever har brug for specialpædagogik og særligt tilrettelagt undervisning.

Lige så lidt som problemet løses af hurra-ord om, at ”forskellighed er en styrke, og læring, engagement, motivation og deltagelse er noget, som næres i det fællesskab, barnet er en del af” eller noget med det rigtige ”børnesyn”. Vi ved fra inklusionsforskning, at ”den fælles fortælling med det rigtige narrativ” ikke gør en forskel, det gør derimod ordentlige rammer og ressourcer med mulighed for at skabe kvalitet i kerneopgaven.

Så! - der er behov for en genopretningsplan for den københavnske folkeskole med massive investeringer i almenområdet. Hvis man sammenligner Københavns Kommune med de fem andre største kommuner i Danmark, var København i skoleåret 2015/16 den kommune, der brugte næst flest penge på folkeskolen målt pr elev. I skoleåret 2022/23 var vi den kommune, der brugte færrest. Mens udgifterne til folkeskolen i alle de andre store kommuner er steget, er udgifterne i samme periode faldet i København. Det kan vi ikke leve med, som landets største kommune. Vi har brug for en folkeskole, som afspejler det samfund, som vi ønsker.

En investering på 100 mio. årligt vil udelukkende tjene det formål at rette op på det, som blev sparet alene fra sidste budgetår til i år. Det betyder, at der er brug for en meget større investering, hvis det skal gøre en forskel i den københavnske folkeskole, hvor der i høj grad er behov for en genopretning, men også en forberedelse af den forandring, som politikerne ønsker. Med den politiske målsætning om at have flere elever i almenskolerne, så kræver det tid og massive investeringer i almenområdet. Derfor glæder jeg mig over den klare melding i politikernes indlæg om, at de har et ”ønske om en betragtelig investering med nye penge i byens skoler over flere år”. Det er netop, hvad der er behov for.

Det er afgørende, at vi som lærere og børnehaveklasseledere reelt inddrages i den videre proces. Når vi i KLF spørger vores medlemmer, hvad der er behov for, er svaret flere timer med to lærere, mere tid til relationer til den enkelte elev, Co-teaching med en lærer med specialkompetencer og bedre muligheder for at forberede undervisningen.

Vi vil i KLF meget gerne bidrage med vores viden fra praksis og kvalificere politikernes beslutninger. Vi deltager også meget gerne i udviklingen af en ny bæredygtig model for de fleksible tilbud, der sikrer særlige tilbud til elever i almenområdet, men også til udviklingen af en god visitationsmodel. Det vigtige er, at det altid er en faglig vurdering af den enkelte elevs muligheder og behov, der afgør hvilket af folkeskolens undervisningstilbud, den enkelte elev skal have.

Det er helt afgørende, at vi investerer rigtigt, så vi kan skabe en folkeskole, hvor alle elever trives og udvikler sig bedst muligt. Samt at den københavnske folkeskole bliver et sted, hvor lærerne kan være stolte af deres arbejde, udfolde deres faglighed og gerne vil arbejde i mange år. Det kræver, at vi bruger pengene klogt, at vi træffer beslutninger på baggrund af forskning, viden og ikke mindst inddragelse af praksis samt en opmærksomhed på, at det er de fagprofessionelle i skolerne, som skal løfte opgaven - og der er ikke noget, vi hellere vil.