De københavnske skolepolitikere har for nyligt besluttet en mentorordning for de nyuddannede lærere, der ansættes på vores skoler. Det er en rigtig god beslutning, som vi i KLF har presset på for at få gennemført.

Vi har alle et stort ansvar for at give vores nyuddannede lærere den bedste start på lærerlivet. Både for deres egen skyld, for kollegaernes, for folkeskolens og for samfundets skyld.

Med aftalen følger midler, der muliggør, at den nyuddannede lærer og mentor-læreren får 45 timer hver til opgaven, hvilket svarer til en undervisningslektion med forberedelse om ugen.

Fra midler til muligheder

Nu er det så op til skolerne at få det bedste ud af muligheden – og mest kvalitet for pengene. Derfor vil jeg opfordre jer til at drøfte, hvordan mentorordningen skal fungere på jeres skole. Her er en række overvejelser, jeg mener er helt afgørende for en succesfuld mentorordning:

For det første bør I på skolerne klart beskrive formål og funktion, så det er tydeligt, hvad mentorordningen skal bruges til, og hvad både den nyuddannede lærer og mentorlæreren forventes at bidrage med. Ledelsen skal prioritere ordningen, som skal være struktureret og organiseret med skemalagte tidspunkter. Og så skal det nøje overvejes, om mentoren skal være en tæt kollega eller en anden. Overvej hvilke  faglige kompetencer, der bedst støtter den nyuddannede (fx linjefag, aldersgruppe, specialpædagogiske kompetencer, erfaring eller kendskab til klassen). Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt, at ledelsen holder fast på intentionen: Mentor-tid skal prioriteres og fredes, så det kan ikke bruges på for eksempel almindelige to-lærerordninger eller andet, som ikke understøtter formålet med mentorordningen.

Det er vigtigt, at mentorordningen bliver en tovejs-relation, som giver spændende perspektiver for begge og er udviklende for både den nyuddannede og den erfarne lærer.

Det er også vigtigt, at den nye lærer og den erfarne lærer sammen finder de emner, der skal arbejdes med; at man sammen definerer de udfordrende situationer, så man også sammen kan finde nye måder at anskue situationerne på og finde handlemuligheder. Oplagte emner er forældresamarbejde, klasseledelse, undervisningsmetoder eller konkrete aktiviteter. Men der skal også være plads til, at den nyuddannede lærer selv får plads til at definere det, som er svært. Mentoren skal også give den nye lærer mulighed for at se, hvordan den erfarne lærer løser opgaver, ved for eksempel at invitere den nyuddannede lærer med til et forældremøde eller en svær samtale.
Mentorrollen er både spændende og vigtig og kræver kompetencer hos mentorlæreren, og derfor er det oplagt at understøtte dette ved at prioritere uddannelse til mentorlæreren.

Mentorordning er en god start

Vi hilser vores nye mentorordning velkommen som et godt skridt i den rigtige retning mod at sikre gode vilkår for vores nyuddannede kollegaer. Det er godt med en mentorordning – men der er fortsat brug for en decideret lærerstartsordning for de nyuddannede lærere.

I Danmark har vi, i modsætning til flere andre lande, ikke en national lærerstartsordning. Her er det en opgave, som er overladt til kommunerne og de lokale parter. Men vi har vores centrale arbejdstidsaftale, som siger følgende om vilkårene for nyuddannede lærere:

”§ 10… Ved opgavefordeling tages særligt hensyn til nyuddannede med henblik på at understøtte nyuddannedes mulighed for at få en god start på lærerlivet”.

Og i bemærkningerne tilføjes det:

”Der skal være opmærksomhed på antallet af undervisningstimer, at undervisningsopgaverne falder inden for nyuddannedes forudsætninger og erfaring med faget, at begrænse antallet af fag og klasser, ligesom der skal skabes rum for at nyuddannede kan reflektere over egen og andres praksis med henblik på udvikling i forhold til undervisningsopgaven, forældresamarbejde, inklusion samt samarbejde med PPR og øvrige kommunale personalegrupper”.

Ifølge vores Arbejdstidsaftale skal skolelederen således tage hensyn til den nyuddannede lærer. Men fra vores medlemmer ved jeg, at det gøres meget forskelligt og med stor variation i kvalitet.

Vi ved fra forskning, at de første år i lærerlivet er helt afgørende for hvilken lærer man bliver. Derfor mener jeg, at er nødvendigt med en egentlig lærerstartsordning, som indeholder mere end mentoring. En lærerstartsordning, som tilgodeser og understøtter den nye lærers praksis og udvikling de to første år. Og som udover mentoring også garanterer et reduceret undervisningstimetal, deltagelse i kollegiale supervisionsgrupper på tværs af skoler i kommunen, kursus for både ny lærer og erfaren lærer samt et internat med Københavns Lærerforening måske i samarbejde med Københavns Kommune.

Godt begyndt er halvt fuldendt – og med en mentorordning for alle nyuddannede lærere i København er vi godt på vej. Men kun en egentlig lærerstartsordning vil gøre den store forskel, som vil kunne mærkes på både fastholdelse og rekruttering.  Andelen af uddannede lærere er faldende i de københavnske skoler. Det er et problem, og prognoserne viser, at det endda er stigende. Alle handlemuligheder skal tages i brug for at komme dette alvorlige problem til livs.

Lad os byde vores nye kollegaer velkommen og give dem en god, tryg start på lærerlivet. I KLF byder vi mentorordningen velkommen – men arbejder videre for en egentlig lærerstartsordning.

 

 

 

 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.