En skoleledelsesuddannelse med ambitioner

Debatindlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.

Af Tobias Børner Stax, Administrerende direktør, Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavns Kommune

Tak for en skarp kritik af vores uddannelse af skoleledelserne i København. Vi kan i hvert fald blive enige om, at dialog og debat er frugtbare værktøjer i udviklingen af vores skoler.

Der er to centrale emner her i debatten om skoleledelsesuddannelsen: Den mere overordnede diskussion af min opfordring til fokus på dialog og viden som vigtige redskaber og den konkrete diskussion af uddannelsens temaer, moduler og mål.

Dialog og viden først: Jeg mener, at dialog og viden om de faktiske forhold er vigtige i vores daglige arbejde både på landets skoler og i landets skoleforvaltninger.

Vi er en række aktører, der i fællesskab driver landets kommunale skoler. Vi har forskellige baggrunde og forskellige opgaver, og jeg mener med al respekt, at styrken ligger i dialogen mellem de forskellige fagligheder. Læreren, skolelederen og embedsmanden har alle en aktie i at give eleverne mulighed for at udleve deres drømme.

I den faglige ledelse på den enkelte skole er dialogen mellem lærere, skoleledelse og andre fagprofessionelle også en hjørnesten. Med dialog kan vi udfordre hinanden, dele erfaringer og i fællesskab udvikle undervisningen.

Så langt er vi vist til en vis grad enige. Det centrale i debatten er hvilken viden, vi baserer vores dialog og udviklingen af vores skoler på.

Uden at det skal blive en teoretisk diskussion, er der flere former for viden, og der skal være plads til dem alle. Det forsmåede regnearks viden er hverken bedre eller dårligere end lærerens observationer i klassen. Som del af et nationalt skolesystem kan vi næppe undgå regneark og statistikker, men jeg tvivler på, at den faglige dialog og udvikling i de enkelte klasser egner sig til regneark.

Dét, jeg slår til lyd for, er, at vores viden er baseret på indsigter, observationer, elevsamtaler mm., som kan samles og deles i en form, så vi i fællesskab kan drøfte indholdet. På den måde kan vi dele viden med kolleger, diskutere og justere vores faglige indsatser, og vi har mulighed for at dele viden med andre skoler og lære af hinandens opsamlede erfaringer. Det er langt fra ”totalitær styringslogik”, men lyder i mine ører mere som erfaringsopsamling, udvikling af pædagogisk didaktisk praksis og videndeling.

Skoleledelsesuddannelsen
Dernæst til selve efteruddannelsen af skolelederne i Københavns Kommune: Debatten bærer præg af meget overordnede betragtninger og meget lidt om det konkrete indhold i uddannelsen.

Vores vigtigste mål med uddannelsen er at styrke den faglige ledelse på skolerne, give redskaber til den lokale dialog mellem skolens ledelse og medarbejdere og inddrage den tilgængelige viden og data i udviklingen af skolen.

Uddannelsen er målrettet ledere, der har ansvar for mange medarbejdere, for skolens samlede faglige udvikling og for driften af den store organisme, som en skole er. Uddannelsen dækker derfor emner som ledelse af professionelle læringsfællesskaber, elevernes læringsmiljø og skolens undervisningskvalitet.

Omdrejningspunktet i uddannelsen er at tage udgangspunkt i sin egen skole og prioritere få, centrale områder, som skal udvikles i samarbejde med skolens medarbejdere. Vi tilpasser derfor også løbende uddannelsen ud fra de konkrete behov, som ledelserne finder relevante på deres skoler.

Jeg medgiver, at vi ikke har informeret åbent og bredt om uddannelsens indhold. Det vil vi råde bod på og sikre, at lærere på de involverede skoler i første omgang får et større indblik i uddannelsen. Og så åbner vi gerne dørene og informerer om uddannelsens indhold og mål til alle interesserede parter i håb om en nuanceret dialog om vores konkrete skoleledelsesuddannelse i København.