Arrangørerne af torsdagens markering, heriblandt Københavns Lærerforening, mener, at regeringens service- og anlægsloft presser den offentlig sektor og kræver som minimum seks milliarder kroner ekstra til velfærd ved de nuværende økonomiforhandlinger.

Ifølge de 14 københavnske fagforeninger, der står bag ‘Skrot Budgetloven’, tvinger budgetloven kommunerne til at være for forsigtige med deres budgetter, for at undgå økonomiske sanktioner fra staten. Fra 2011 til 2017 brugte kommunerne 31,5 milliarder kroner mindre end aftalt. Og det mener de københavnske fagforeninger svarer til omkring 9.000 offentligt ansatte om året.

Derfor var der torsdag kaldt til kombineret demonstration og coronavenlig markering i indre by. Omkring 70 personer deltog på Bertel Thorvaldsens Plads, hvor en lastbil med åbent lad husede talere fra de forskellige fagforeninger og Forældrenes Landsorganisation.

En af talerne var Danmarks Lærerforenings formand Gordon Ørskov Madsen:

”Budgetloven er et monster fra fortiden, som har spredt sine fangarme ud over den offentlige sektor og dermed ud over det velfærdssamfund, vi eller er så stolte af”.

Gordon Ørskov Madsen forklarede fra scenen, at budgetloven blev skabt i en tid, hvor krisen kradsede, og den eneste vej frem var at holde de offentlige udgifter inden for budgetterne.

”Det har ændret den måde, vores offentlige sektor fungerer på,” lød det fra lærernes formand. ”Det har vendt op og ned på vores velfærdssamfund på en måde, som vi ikke kan være tjent med.

”I stedet for at fokusere på god service og kvalitet, er blikket på rådhusene nu rettet stift mod at overholde budgetterne.”

Ellers falder Finansministeriets ’tunge hammer’ ret hårdt, betonede Gordon Ørskov Madsen. ”Selv en lille budgetoverskridelse udløser en hård straf”.

Coronaperioden har vist gode takter i kommunerne

Mens en mild majbrise luftede fagbevægelsens faner omkring pladsen, hvor lastbilen med scenen dannede rammen om budget-markeringen, gav formand for Forældrenes Landsorganisation, Signe Nielsen, flere bud på, hvad de manglende penge til velfærd kunne være gået til:

”2,9 milliarder kroner kunne have været brugt til mere nærvær til vores børn i hele landets dagtilbud,” indledte hun. ”Det nytter ikke noget, at kommunerne skal spare hver gang der fødes et nyt barn, fordi den samme tusindekroneseddel skal bruges på alle børn”.

Signe Nielsen fremhævede perioden under coronapandemien, hvor små børnegrupper og flere voksne omkring børnene havde en positiv effekt.

”I en kort periode fandt kommunerne og staten penge til at give børn det liv i deres dagtilbud, som burde være indlysende, gør en forskel. Børnene voksede, udviklede sig og vigtigst af alt, vi hørte om glade børn, der løb afsted hver dag. Pludselig var der ture ud af huset, der var tid til at smide bleen, der var ro og nærvær.”

”Uanstændige, ringe rammer”

Også Københavns Lærerforenings formand Lars Sørensen var med som taler ved arrangementet. Han afsluttede markeringen fra ladet af lastbilen med at takke for de mange fremmødte trods corona.

”Vi er presset af uanstændige, ringe rammer for den kommunale service. Det betyder, at der hvert år skal spares i kernevelfærd i kommunen og i hele den offentlige sektor. Vi har brug for at politikere, forvaltninger, kommuner og dem på Christiansborg bliver enige om, at vi ikke længere taler om effektiviseringer inden for en solid økonomisk ramme. Men at vi endnu engang er stillet over for nogle besparelser, der gør, at det er umuligt at leve op til de forventninger, som er i forhold til den kommunale velfærd.”

Hele arrangementet blev livestreamet på Skrot Budgetlovens facebookside og kan ses her.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.