Fagpolitiske dagsordener, som KLF skal arbejde med

Debatindlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.

Af Inge Thomsen, næstformand i Københavns Lærerforening

I begyndelsen af det nye år er der bestyrelsesvalg til KLF. Det skal være formandsskifte, da vores formand går på velfortjent pension. Indtil videre har Katrine Fylking meddelt, at hun stiller op som kandidat til formandsposten. Jeg synes, at det er vigtigt med kontinuitet i forenings formandskab, og jeg genopstiller derfor som næstformand, og vil her give mine bud på, hvilke arbejdsområder og dagsordener, jeg gennem mit arbejde som næstformand har bidraget til og gerne vil arbejde for i den kommende bestyrelsesperiode.

Corona- pandemien har i den grad sat dagsordenen i samfundet de sidste to år. Ligesom den på skolerne har betydet ændrede og omskiftelige arbejdsvilkår, så har pandemien præget arbejdet i foreningen.

Organisering og medlemsinvolvering

For at være en stærk og indflydelsesrig forening, har organisationsgraden og involvering af medlemmer stor betydning. Selv om vi i KLF fortsat har en høj organisationsgrad, er det et område, vi i foreningen har prioriteret at arbejde med, og som fortsat skal være på dagsordenen.

Spørgsmål og svar på: ”Hvorfor være medlem, hvad betyder det at være en del af fællesskabet, og hvilke tiltag gør vi fra foreningen?” er der i denne periode arbejdet med på mange fronter. Der er holdt møder med tillidsfolk om, hvordan vi sammen kan gøre foreningen mere uundværlig at være en del af og mere synlig. Generalforsamlingsformen er ændret, så den er mere involverende. En tillidsrepræsentant-uddannelse med involvering som omdrejningspunkt er sat i gang, skolebesøg af bestyrelsesmedlemmer er i gang, for at høre, hvad der rører sig i skolehverdagen. Det er vigtigt arbejde, som har til formål at styrke medlemmernes indflydelse dels på den fagpolitiske retning, dels på udviklingen på arbejdspladsen.

Foreningen er intet uden medlemmerne, og kontakten mellem medlemmer og foreningen er altafgørende. Medlemsaktiviteter som sociale arrangementer, møder, kurser, deltagelse af bestyrelse i KLF-møder på skolerne og inddragende generalforsamlinger er for mig helt centralt. Det er aktiviteter, jeg håber, at vi får mulighed for at udfolde i den kommende periode, for at få fællesskabet, -lærernes stemme og skolehverdagen sat endnu mere på dagsordenen.

Lærernes arbejdsforhold skal forbedres

Lærernes arbejdsforhold og vores professionelle dømmekraft’ skal inddrages, både for at vi kan få en skole med prioritering af god undervisning, og for at vi som lærergruppe kan holde til et helt arbejdsliv. Der er flere ting, der har betydning for det:

Den landspolitiske scene

-Dels betyder den landspolitiske vedtagende skole politik og de ressourcer, der tildeles kommunerne til at drive skole for meget. Det er Danmarks Lærerforening, som arbejder på den landspolitiske bane. Vi i KLF er med til at kvalificere det arbejde på DLF’s kongres. Det at få problemstillinger fra lærerarbejdslivet set fra den københavnske hverdag, har vi i denne periode styrket gennem intensiveret kongresforberedelse med de kongresdelegerede fra København, og det arbejde skal fortsætte.

I KLF samarbejder vi med de københavnske fagforeninger om et opgør med mange års minusvækst i kommunernes økonomiforhandlinger med staten. Det kræver et langt sejt træk, men er nødvendigt at prioritere, når vi skal sikre en stærk og konkurrencedygtig offentlig sektor.

Det kommunale budgets indflydelse på skolernes hverdag

-Dels har det stor betydning, hvor mange ressourcer skoleområdet tildeles i det kommunale budget. Kontakten til politikerne, både fra formandskabet i KLF, i Hoved-MED og i den budgetindsats, vi har sammen med Skole og Forældre. Alle steder giver vi vores bud på, hvilke indsatser og investeringer, der vil gavne folkeskoleområdet, og hvad de årligt tilbagevendende nedskæringer betyder. I år var vores indsats medvirkende til, at store besparelser som 60 mio. årligt til udskolingsområdet og en besparelse på garantibevillingen blev rullet tilbage. Det er et tidskrævende arbejde, som kræver kontinuitet og en god politikerkontakt.

A20 skal skabe sammenhæng mellem lærernes tid og ressourcer

-Dels at implementeringen af A20 lykkes. Vi har fået forhandlet en lokalaftale, der sikrer forberedelsestid og fleksibilitet, men vi er slet ikke i mål. Arbejdet med skoleplanen og den kommunale redegørelse er i gang, men skal vi kunne mærke ændringer på vores arbejdsforhold og på prioriteringen af vores mange opgaver, som i opgaveoversigten skal fremstå med en sådan tydelighed, at det er muligt at vurdere sammenhængen mellem tid og opgaver, er der en del at arbejde videre med.

Arbejdsmiljøet på skolerne skal prioriteres

Arbejdsmiljøet er på mange af skolerne presset, og Corona pandemien har bestemt ikke hjulpet på det. Som næstformand i Hoved-MED har jeg sammen med de andre faglige repræsentanter bragt problemstillinger fra de områder, vi repræsenter op i Hoved-MED. Vi har arbejdet med, hvilke arbejdsmiljøindsatser, der skal prioriteres i Lokal-MED på arbejdspladserne. Her har det for mig været vigtigt at få fokus på områder, der belaster lærere og børnehaveklasselederes arbejdsmiljø. Vi har medvirket til, at støtte Lokal-MED og TRIO i dette arbejde, dels gennem halvårsmøder og forskellige støttemuligheder til arbejdspladserne. Jeg har siddet i en lang række følgegrupper, eksempelvis Plads til forskellighed, der arbejder med at forbedre rammerne for inklusion. Her fremfører jeg de oplevelser, vi hører fra lærerne, som deltager i indsatsen. I arbejdet i Hoved-MED kan vi ikke bestemme, vores stemme kan blive hørt, og vi kan gennem arbejde og dialog få indflydelse. Et arbejde, der er helt centralt for at fremme et bedre arbejdsmiljø

Det er nogle af de dagsordener og arbejdsområder, jeg som næstformand har arbejdet med, som jeg finder vigtige, også at arbejde med i de næste år. Det arbejde vil jeg gerne bidrage til.