I 2015 blev folkepensionsalderen hævet til 68 år med virkning fra 2030. Med regeringens nyligt fremsatte lovforslag hæves pensionsalderen til 69 år fra 2035. Men det stopper ikke nødvendigvis her. Som en del af Velfærdsaftalen skal danskernes pensionsalder evalueres hver femte år, og ambitionen er, at pensionsalderen skal stige i takt med, at vi lever længere.
Flere københavnske fagforeninger, herunder Københavns Lærerforening, markerer deres modstand mod politikernes varme ønske om, at lønmodtagerne skal være længere og længere på arbejdsmarkedet. I december vil der alle hverdage være fanebog i Rigsdagsgården på Christiansborg fra kl. 16 til 17.
Fredag eftermiddag var det Københavns Lærerforening, der stod for faneborgen. Her var tidligere lærer og nu medlem af pensionisternes bestyrelse i KLF, Helge Maarup, inviteret til at holde den første tale for de forsamlede fanebærere og fagforeningsfolk.
”Vi er på vej mod Vesteuropas højeste pensionsalder på trods af, at vi har en relativ lav levetid og dermed også et kortere otium end andre europæiske lande,” lød det fra Helge Maarup, der måtte bruge den gamle overlærerstemme for at råbe forsamlingen op, da højtaleranlægget også strejkede – dog af andre grunde.
I sin tale påpegede Helge Maarup, at Velfærdsforliget fra 2006 ikke har skabt et arbejdsmarked, som kan rumme, at vi alle skal arbejde langt op i årene. Det var ellers hensigten, at der skulle ske forbedringer på efter-videreuddannelse, arbejdsmiljø og en bevarelse af efterlønnen, som en sikkerhedsventil, så flere kunne holde til et længere arbejdsliv.
"Man behøver ikke være matematiklærer for at regne ud, hvor håbløst det ser ud, hvis du som lærer skal arbejde, til du fylder 70. Håbløst for børnene, for forældrene, for kollegerne og naturligvis håbløst for én selv. Og at arbejde til du bliver 70 er jo konsekvensen, hvis ikke vi får gjort op med den automatiske fremskrivning af tidspunktet for pensionering hvert femte år," konkluderede Helge Maarup.
"Så længe jeg lever"
På pladsen foran Christiansborg lod fanebærerne sig ikke intimidere af den kølige december vind, der løber gennem portene i Rigsdagsgården. Til at hjælpe med at holde på varmen og humøret spillede musikanten 'Jesus' på sin harmonika og rundede meget passende den gamle John Mogens sang "Så længe jeg lever".
Herefter var det KLF-formand, Lars Sørensen, der indtog faneborgen med sin tale:
”Der er intet fornuftigt belæg for at hæve pensionsalderen. Vi lever gennemsnitligt længere, men den længere levetid betyder altså ikke automatisk en længere arbejdsevne,” indledte Lars Sørensen.
Som lærerformand kender Lars Sørensen mange kolleger i byen, der presses af alt for mange opgaver og for lidt tid til at løse dem. Det presser ikke nødvendigvis den enkelte fysisk, men den psykiske belastning er mindst lige så invaliderende:
”Hvis vi skal fungere længe på arbejdsmarkedet, er der brug for, at politikere forfølger kravet om et sundt og sikkert arbejdsmiljø – arbejdsmiljøet kan ikke være den enkeltes ansvar – det er i høj grad situationen i dag, hvor jeg ser alt for mange det sygemeldes og invalideres på grund af mængden af opgave og opgavernes kompleksitet.”
Lars Sørensen fremhævede også fagbevægelsens sammenhold som en afgørende faktor, hvis kampen mod velfærdsforringelser og stigende pensionsalder skal bekæmpes:
”Jeg tror desværre, at kampen mod den stigende pensionsalder bliver en lang og sej kamp. Men vi giver ikke op, og vi har helt klart befolkningen på vores side – helt almindelige mennesker kan godt se, at tankerne bag velfærdsforliget er decideret syge.”
Præcis kl. 17 rullede de fremmødte fanerne sammen omhyggeligt og efter et par hurtige hilsner med albuerne, fortrak forsamlingen sig i den mørke december-eftermiddag. På mandag er faneborgen tilbage.
Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere