Der bliver kampvalg til februar, når KLF afholder valg til formandskab, bestyrelse og valg af yderligere kongresdelegerede. Indtil videre har fire nuværende bestyrelsesmedlemmer tilkendegivet, at de stiller op til henholdsvis formands- og næstformandsposten i foreningen.

I begyndelsen af december meddelte KLF’s formand gennem 23 år, Jan Trojaborg, at han ikke genopstiller til formandshvervet i det nye år. Dermed er posten for alvor ledig, og det har indtil videre givet fire bestyrelsesmedlemmer chancen for at melde deres kandidatur.

Foreningens nuværende næstformand Lars Sørensen stiller op til formandsposten. Det samme gør Kjell Nilsson og Thomas Roy Larsen, mens Inge Thomsen har valgt at stille op som næstformand. Altså fire kandidater til formandsposterne i KLF. Helt ukompliceret er opstillingerne dog ikke.

Som kandidat kan man både opstille som formand, næstformand og menigt bestyrelsesmedlem. Dog kan man kun vælges til én af posterne.

Lars Sørensen har meddelt, at han i forbindelse med sit formandskandidatur peger på Inge Thomsen som næstformand. Og opbakningen er gensidig, fordi Inge Thomsen peger på Lars Sørensen som formand.

De øvrige kandidater har meddelt KLFnet.dk, at de ikke agter at udpege kandidater til andre poster end dem, de selv stiller op til. Imens Lars Sørensen kun stiller op som formand, har Kjell Nilsson og Thomas Roy Larsen valgt både at stille op som formand og næstformand.

Lars Sørensen: ”KLF skal have en stærk kontakt til medlemmerne”

Efter to perioder i næstformandsstolen og som medlem af DLF’s Hovedstyrelse føler Lars Sørensen, at det nu er naturligt at gå efter at stå i spidsen for Københavns Lærerforening i den kommende periode og gerne længere.

Han mener, at hans store viden inden for det fagpolitiske område og indgående kendskab til Københavns Lærerforenings politiske arbejde er en styrke, der kan være med til at skabe en positiv udvikling for foreningen og medlemmerne i fremtiden.

”Der er fortsat en masse ting at arbejde med i København. Vi har en stærk organisation, med et velfungerende sekretariat, der hjælper medlemmerne. Vores bestyrelse er velfungerende, og samarbejdet med tillidsrepræsentanterne er rigtig godt,” forklarer Lars Sørensen.

Der er dog også områder, hvor KLF kan blive bedre ifølge Lars Sørensen:

”Der er ikke nogen stærk kontakt til medlemmerne ude på skolerne, og derfor er man ikke nødvendigvis klar over, hvad vi arbejder for centralt i foreningen. Vores arbejde skal jo være en afspejling af, hvad man ser som problemer og muligheder ude lokalt. Det er en af de ting, jeg vil arbejde for at styrke”.

For Lars Sørensen er hovedfokus i den kommende periode, at KLF kan være med til at lave en god skole for eleverne i København, samtidig med at lærerarbejdet får en fornuftig balance mellem de opgaver, lærerne har og den tid, der er til at løse dem.

”Det skal være sådan, at man som lærer har et arbejde, man kan lykkes med, så vi kan få fagligt dygtige og samfundsmæssigt kompetente elever, der er i stand til at tage en ungdomsuddannelse efter folkeskolens afgangsprøve”.

Kjell Nilsson: ”Vi har et enormt potentiale af energi”

I to valgperioder har Kjell Nilsson siddet som bestyrelsesmedlem i KLF. Siden 2016 har han været medlem af DLF’s hovedstyrelse. Nu stiller han op til formandsposten i KLF, fordi han gerne vil være med til at skabe rammerne for, at alle medlemmer har lyst til at bidrage til foreningens fællesskab.

Hvis Kjell Nilsson bliver formand for KLF, vil han arbejde for, at foreningen bruger FN’s verdensmål som kompas, der sætter retningen for lærerforeningens arbejde: 

”Vi skal sætte en kurs, hvor social, økonomisk og miljømæssig udvikling, fred og sikkerhed og internationalt samarbejde er tæt forbundet med skolearbejdet,” fortæller Kjell Nilsson.

Det er dog ikke kun med den brede pensel, at Kjell Nilsson ønsker at forandre Københavns Lærerforening. Han mener, at foreningens mange medlemmer og den høje organisationsprocent på langt over 90, er et stort potentiale af energi. En energi som skal frisættes og bruges, fortæller han, for som han ser det, er der for mange, der føler sig fremmede og utilpasse ved at deltage i KLF’s aktiviteter.

”Målet med mit formandskab vil være at skabe rammer, hvor alle medlemmer har lyst til at give KLF flere måder at udtrykke sig på og skabe en fagforening, hvor man ser grund til at handle i fællesskab, siger Kjell Nilsson. Han nævner lærerne på Ørestad Skole som et konkret eksempel på fællesskabets styrke.

”De stod sammen i deres KLF-afdeling og fik politikerne på Københavns Rådhus til at lytte til deres råd om skolens fremtid. Det havde en afgørende betydning, at de gjorde deres stemme gældende”.

Thomas Roy Larsen: Københavns Kommune skal slippe grebet om deres medarbejdere

“Som lærer i den københavnske folkeskole er jeg træt af, at vi hver dag skal gå på kompromis med vores arbejde. At vi hver dag skal presses på tid. Det er på tide, vi stopper op og spørger os selv – hvad er vigtigst? En elevs trivsel eller et forløb i MeeBook? Det svar kender jeg godt,” siger Thomas Roy Larsen, der stiller op til formand efter to perioder som medlem af KLF’s bestyrelse. 

Thomas Roy Larsen er til daglig lærer på Langelinieskolen på Østerbro og er frikøbt to dage om ugen til bestyrelsesarbejdet i Københavns Lærerforening. Han mener, at foreningens nuværende formand, Jan Trojaborg, har gjort en stor indsats for foreningen. Det arbejde vil Thomas Roy Larsen gerne videreudvikle på.

”Jeg vil have særligt fokus på at udvikle foreningen i retning af medlemmerne. Vi skal være meget tættere på medlemmerne. Det duer ikke, at vi sidder rundt om et mødebord det meste af tiden. Vi skal være der, hvor medlemmerne er – ude på skolerne og arbejdspladserne, hvor vores engagerede medlemmer er. Kun på den måde får vi konkrete input fra hverdagen,” forklarer Thomas Roy Larsen.

”Vi skal have reelt medarbejderdemokrati tilbage på skolerne. MED-aftalen skal fungere alle steder, tillidsdagsordenen skal tages seriøst, og de tillidsvalgte skal arbejde under ordnede forhold med ordentlig tid og kompetencer til at kunne være TR for deres kolleger – det oplever vi alt for ofte ikke er tilfældet”.

Et af stederne, hvor der ifølge Thomas Roy Larsen er nok at tage fat på, er Københavns Kommunes syn på medarbejderne:

”Københavns Kommune skal slippe grebet om deres medarbejdere – vi skal diskutere folkeskolens formålsparagraf med udgangspunkt i metodefrihed, læringsmålstyring og MeeBook. Lærerne er professionelle fagpersoner, der fortjener at blive behandlet som professionelle ansatte”.

Inge Thomsen: ”Der skal være samklang mellem medlemmer og ledelse i fagforeningen”

Som den eneste blandt de fire kandidater, stiller Inge Thomsen kun op til posten som næstformand. Det gør hun samtidigt med, at hun peger på Lars Sørensen som formand. 

Inge Thomsen er lærer på Skolen på Islands Brygge og har siddet i KLF's bestyrelse i flere valgperioder. Hendes ambition er at gøre KLF til en stærkere og mere synlig fagforening for medlemmerne:

”Udover at opnå gode resultater på løn og arbejdsvilkår er noget af det vigtigste for mig ved en stærk fagforening, at der er samklang mellem medlemmer og ledelse i fagforeningen. Det har vi allerede, men dialogen kan styrkes yderligere ved mere involvering,” fortæller Inge Thomsen og nævner besøg på skolerne af formandskab og bestyrelse, inddragelse af interesserede medlemmer i arbejdsgrupper i fagforeningen og flere medlemsarrangementer som eksempler.

For Inge Thomsen er det vigtigt, at KLF kommer bredere ud med foreningens skolepolitiske synspunkter.

”Vi skal blive bedre til at fortælle, hvad kvalitet i undervisning betyder, og at kvalitet i undervisningen hænger nøje sammen med de rammer og arbejdsvilkår, vi som lærere har,” siger hun. Konkret kunne det være ligesom de aktiviteter, foreningen har på Folkemødet med politikere og menigmand: 

”Den dialog vi har med vores quiz på Folkemødet på Bornholm er vigtig. Her tager vi en diskussion med udgangspunkt i facts, viden og fortællinger fra skolehverdagen med politikere, embedsfolk, forældre og andre borgere. De har ofte en forudbestemt holdning til, hvad vi som lærere i folkeskolen bare skal gøre. Så her får vi vendt diskussionen med fakta.”

”Vores folkeskole er top-down styret. Der er mange projekter og direktiver oppefra om, hvad vi skal arbejde med i skolen, og hvordan vi skal undervise.  Det er en helt forkert retning. Jeg vil arbejde for, at udviklingen sker nedefra, og at lærerne ikke bare inddrages i dette arbejde, men bliver en drivende kraft”.

Denne artikel udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.