Flere penge til skolebyggeri

Renoveringen af skoler har taget fart gennem de seneste ti år. Før den tid blev istandsættelser udført pletvis i form af fx et indgangsparti eller et faglokale ad gangen. Heldigvis er Københavns Kommune gået over til at helhedsrenovere forfaldne skoler eller renovere større områder, der trænger til et løft. Principielt betyder det, at håndværkerne først forlader en skole, når den er up to date over det hele.

Samtlige partier i Borgerrepræsentationen er 21. marts blevet enige om, at investere såkaldt uforbrugte midler fra 2016 i en omfattende helhedsrenovering af fem skoler: Blågård, Korsager, Nørre Fælled Heldagsskole, Sankt Annæ Gymnasiums folkeskole og specialskolen i Peder Vedelsgade for til sammen 468,3 millioner kroner.

Desuden afsættes der 66,1 mio. kroner til mindre renoveringer af de tre specialskoler, Frejaskolen, Øresundsskolen og Fensmarkskolen.

Også udearealer indgår i en renovering

Med denne slutspurt i renoveringsbølgen vil alle folke- og specialskoler i Københavns Kommune have været gennem en renovering, når byggerierne er afsluttet. Den sidste skole, der kommer på renoveringslisten, er Heibergskolen, og der bliver afsat penge til den i forbindelse med budgetforhandlingerne til efteråret. Heibergskolen er sådan set kun 15 år gammel, men den består af tre bygninger fra meget forskellige tidsperioder, så den er i hele sit udtryk temmelig uhomogen.

Til gengæld har Heibergskolen i forbindelse med sin oprettelse i begyndelsen af nullerne fået ganske fine udearealer, og netop elevernes muligheder for at udfolde sig bliver prioriteret i de kommende renoveringer. Bevægelse, leg og faglige aktiviteter udendørs har fået en væsentlig større betydning i skolebyggerier efter årtusindskiftet. I den netop vedtagne pakke er der ganske karakteristisk afsat 2,2 mio. kroner til at plante træer i de københavnske skolegårde. 

Når der overhovedet er brug for omfattende skolerenoveringer, skyldes det, at vedligeholdelsen af skolerne blev forsømt i katastrofal grad både udvendigt og indvendigt gennem 1980erne og 90erne. Det bliver der rettet op på i disse år, og det har kostet milliarder. Dertil kommer, at København gennem en årrække har oplevet en stærk stigning i befolkningstallet, så der er brug for at øge kapaciteten, både hvad angår børneinstitutioner og skoler.

Udvidelser og helt nye skoler

Københavns Kommune har i en årrække oplevet en befolkningstilvækst på cirka 1.000 borgere hver måned. Stigningen har ganske vist været vigende de seneste år, men mange nye indbyggere er under alle omstændigheder børn.

Som følge af de mange nye skoleelever indeholder tirsdagens ’Skole og renoveringspakke 2017’ også planer om helt nye skoler. Der er afsat penge til grundkøb til en ny skole med idræts- og svømmehal i Ørestad. Og i Holmbladsgade placeres en ny tresporet skole med fritidsordning og idrætshal. 

Det stigende elevtal medfører også, at et par skoler skal udvides. Den fredede Skolen ved Sundet, der netop skal i gang med en helhedsrenovering i 200 mio’s-klassen, skal desuden udvides med ét spor, en fritidsordning til 112 elever og en bygning til madskolefaciliteter. Og Guldberg Skole på Indre Nørrebro skal udvides med tre basislokaler og tilhørende grupperum.

Et løft for arbejdsmiljøet og pædagogikken

Nævnes skal det også, at de senere års renoveringer og nybyggerier ikke bare har været et løft for arbejdsmiljøet og de fysiske faciliteter. Der er også eksempler på, at hittepåsomme arkitekter har kunnet bidrage positivt til de pædagogiske muligheder, der kan inspirere i det daglige arbejde.

Fra partierne på Rådhuset lyder der meget tilfredse og positive kommentarer til ’Skole og renoveringspakken’, der også vil glæde skolefolket. Beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (De Radikale) tilføjer desuden et af de synspunkter, som man netop hører oftest ude blandt skolefolkene: ”Der er ingen tvivl om, at vi stadig går benhårdt efter at få flere lærere og pædagoger. I sidste ende er det undervisningen bag de nye mursten, der er vigtigst ...”