Debat: At modtage nyankomne, udenlandske elever kræver ressourcer, der matcher virkeligheden

Debatindlægget er udtryk for skribenternes egen holdninger. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.

Når Københavns Kommune regner ud fra en gennemsnitlig årlig klassekvotient for et modtagehold, harmonerer det ikke med virkeligheden og den opgave, der skal løses. Ifølge den nye model for nyankomne Ny i København er loftet pr. modtagehold 14 elever. Eleverne kommer løbende, og der kan derfor være få elever i starten af skoleåret, men i løbet af efteråret når vi i M-Udskoling på Rådmandsgades Skole som regel op omkring eller over 14 elever. Lige nu har vi 21 elever i en modtageklasse med elever, der er kommet inden for det sidste år, dvs. med et elevtal på ca. 33% over loftet angivet i Ny i København. Mange af dem er kommet i løbet af den sidste måned.

Vi ønsker at kunne tage imod alle nyankomne og give dem de bedste rammer for at lære dansk og blive en del af det danske samfund og skolesystem, men der følger ingen ekstra ressourcer med fra kommunen. Det, vi står med som lærere, er derfor et ekstremt presset arbejdsmiljø, hvor der ikke er ressourcer nok til at løfte opgaven.

Da eleverne løbende kommer ind på holdet, og der er mange forskellige faglige og sproglige niveauer og forudsætninger, kræver det en høj grad af differentiering, holddeling og fleksibilitet at nå den enkelte, der hvor de er. DSA-fagligt går man på kompromis med meget, hvis der ikke er tid til den enkelte, og tid til at de selv producerer sprog, hvilket kræver den rette stilladsering og mulighed for deltagelse.

Samtidig er det en sårbar gruppe unge, nogle traumatiserede, der kræver særlig opmærksomhed og støtte for at udvikles og trives. Fælles for elevgruppen er, at de er flyttet fra deres hjemland og til Danmark, hvor de skal finde fodfæste i et nyt sprog, en anden skoleform, en anden kultur og ofte et samfund, der er meget forskelligt fra det, de kommer fra. De er revet op med rode, er flyttet fra venner, familie og netværk, og skal her starte helt forfra i en alder, hvor der i forvejen er meget på spil. Derfor kræver det ekstra fokus på tryghed, trivsel og fællesskab for at skabe grobund for læring.  Det betyder, at der skal være ressourcer til samtaler og støtte af den enkelte elev, jævnlig opfølgning og forældrekontakt.  

Siden kommunen med modellen Ny i København oprettede hold, hvor sent ankomne kan afslutte 9. klasses afgangsprøve, har vi også haft et eksamenshold i M-Udskoling. Dvs. at en stor del af de sent ankomne elever tager prøven efter bare 1,5 - 2,5 år i alt, hvilket vi har god erfaring med. At løse den opgave kræver dog fuldt fokus på den elevgruppe, og at eksamensholdet ikke afbrydes af nytilkomne elever frem mod eksamen. Eleverne fuldfører afgangsprøven på samme vilkår som danskfødte elever, på trods af at de stadig er ved at tilegne sig dansk. På nuværende tidspunkt har vi 10 elever på eksamensholdet, men da loftet er 14, regnes de sidste ”4” pladser med i det samlede regnskab for M-Udskoling. Det stemmer bare ikke overens med virkeligheden i klasserne, hvor vi fordeler de nuværende ressourcer mellem modtagelsen af nye, opfølgning af den enkelte, løbende udsluser til almenklasser med støtte samt eksamensforberedelse af et hold.

For at kunne løse opgaven, så de unge ikke lades i stikken, og vi som lærere ikke ender med stress, vil det kræve, at man fra kommunens side anerkender den virkelighed, der er i klasserne, ved at tilføre flere ressourcer, når elevtallet overstiger loftet. De ressourcer kunne findes ved at se på, om der i andre modtageforløb er overskydende ressourcer eller ved at oprette en taskforce på årsplan, der kan sendes derhen, hvor der er mangel i en pågældende periode. Desuden bør det anerkendes, at et eksamenshold ikke er det samme som et modtagehold, der løbende modtager elever.