For meget fokus på ’læring’

”Vi lærer bedst, når vi har glemt, at vi er i gang med at lære”. Ordene kom fra pædagogik- og psykologiprofessor Lene Tanggaard, der gæstede dette års TR-tema på Konventum i Helsingør med et spændende oplæg om læringsglemsel. Begrebet læringsglemsel blev for alvor introduceret sidste år med Lene Tanggaards bogudgivelse af samme navn, som har vundet gehør hos mange lærere rundt om i landet.

Læring er blevet et stærkt modeord i den danske folkeskole igennem de seneste årtier, hvor det har sneget sig ind i skole- og forvaltningsfolks ordforråd, som noget betydningsbærende i sig selv.

Lene Tanggaard peger på den hollandske uddannelsesforsker Gert Biestas kritik af ’læringficeringen i uddannelse’ som en af inspirationskilderne til hendes bog om læringsglemsel.

LÆS OGSÅ: Ny bog: Ud med læringsmål, ind med læringsglæde 

Læring som begreb har i lang tid fyldt mere i skolernes sprogbrug end ordet undervisning – dermed flyttes fokus fra læreren, didaktikken og undervisningen over til den enkelte elev, og hans eller hendes målbare udbytte af skolegangen.

”Læring er blevet et hovedbegreb, man anvender til at beskrive, hvad outcome er af det at gå i skole. Vi producerer læring i dag. Det er derfor, at vi har talt så meget om læringsmål. Fordi hvis man skal producere læring, så skal man have noget, man måler på.”

Den tænkning har Lene Tanggaard været en tydelig modstander af, både i hendes egenskab af formand for Undervisningsministeriets rådgivningsgruppe for Fælles Mål og i sit faglige virke som professor ved Aalborg Universitet.

I sit oplæg fortalte Lene Tanggaard blandt andet om arbejdet i den ministerielle rådgivningsgruppe, hvor de 3170 færdigheds- og vidensmål blev skrottet i et forsøg på at give den pædagogiske frihed tilbage til lærerne og skolen. 

Læringsmålsstyret undervisning er ikke evidensbaseret

”Læringsmålsstyring er en didaktik, en forestilling om, hvordan læreprocesser sker. Læringsmålsstyring bygger på den idé – at derude har du målet, så skal du deducere dig til, hvordan du kommer frem til målet. Det er en lineær, ret mekanisk tænkning, der ligger i læringsmålsstyrings-tankegangen.” 

Ifølge Lene Tanggaard er det langt fra den måde god undervisning tager sit udspring. I den gode undervisning udvælger læreren sit stof ud fra sit kendskab til begrebsrelationer inden for sit fag – fordi læreren ved noget om, hvad der er væsentligt at lære for eleverne. Læreren kan også give eleverne medansvar for udvælgelse af stoffet. I kraft af sit eget overblik over faget øges muligheder for elevinddragelse. 

Når elevernes opmærksomhed er rettet mod det stof, som læreren præsenterer, opstår undervisning som en iterativ, dynamisk proces. Fokus er på det stof, der præsenteres og ikke på et særligt mål. 

De seneste fem – seks år, hvor læringsmålsstyret undervisning har gennemsyret folkeskolen, har haft den konsekvens, at nogle lærere er blevet afhængige af at tilrettelægge undervisningen ud fra konkrete mål – de er nærmest bange for den didaktiske metodefrihed, der nu er betroet dem, fortalte Lene Tanggaard. Særligt de nyuddannede lærere, der fra seminarierne stadigvæk undervises i læringsmålsstyring. Nogle af dem kender ikke til andet, så selvom de måske gerne vil bruge deres didaktiske lærdom til at lave en god og varieret undervisning med brug af mål som faglig, didaktisk kategori, kan det være svært, hvis de har været badet i lærings- og kompetencemålsstyring på læreruddannelsen. Man kan ikke ændre målstyring i folkeskolen uden også at se på fødekæden og på læreruddannelserne, mener Lene Tanggaard.

Men Lene Tanggaard fastslår, at læringsmålstyret undervisning ikke er evidensbaseret. Man indførte læringsmålsstyring uden at teste det først i den danske skole. Der findes psykologiske læringsteorier, der undersøger relationen mellem målsætning og læreprocesser, men der mangler empirisk belæg for effekten af læringsmålsstyring i den danske skole. Derfor giver det heller ikke mening, at mange kommuner fortsat styrer skolerne ud fra det.

Af den grund er det værd for alle, der underviser, at kaste sig over Lene Tanggaard Pedersens fine og kloge bog Læringsglemsel, fordi den minder os om kernen i undervisningen: At vi bliver så optaget af et stof, at vi næsten glemmer tid og sted – at vi glemmer, at vi lærer. 

Læs 'Læringsglemsel', Forlaget Klim 2018.

”Hvis man ikke har en TR, kan man bare stå og råbe ud i fabrikshallen” 

Nana Wesley Hansen, lektor og ph.d. fra FAOS – Forskningscenter for Arbejdsmarkedsforskning og Organisationsstudier – gæstede TR-Tema for at tale om ’Fagbevægelsen på arbejdspladsen’.

Tillidsrepræsentanterne udfylder en central rolle på arbejdspladserne. Ingen tvivl om det. Opgaven som TR er kompleks, og forventningerne er mindst lige så mange, som der er kolleger på arbejdspladsen.

Nana Wesley Hansen gav et eksempel lånt fra en leder i en mellemstor dansk industrivirksomhed, der betegnede TR’s rolle som uundværlig:

”Hvis man ikke har en TR, kan man bare stå og råbe ud i fabrikshallen”. 

Traditionelt har TR været garanten for håndhævelsen af overenskomsten lokalt på arbejdspladsen. Kollegernes bindeled til ledelsen og en stærk samarbejdspartner med ledelsen på arbejdspladsen. Praksis på de fleste skoler var, før 2013, at TR og skolelederen ugentligt mødtes for at drøfte formelle og uformelle forhold på skolen. Skolelederen opfattede, ifølge Nana Wesley Hansen TR som en vigtig dialogpartner. 

LÆS OGSÅ: Fuld forplejning til hjernecellerne

Men med lovindgrebet i 2013 blev noget væsentligt ændret – rammerne for lærerarbejdet blev drastisk forandret, og pludselig var arbejdstiden ikke til forhandling lokalt. Ledelsen kunne selv træffe alle væsentlige beslutninger, uden at rådføre sig med TR eller andre ansatte. Studier på udvalgte skoler fra både før og efter 2013 viser dog, at skolelederne stadig har stor interesse i at inddrage TR i dialog, i nogle tilfælde forhandler man stadig på skolerne, men det er og bliver en forandret samarbejdspraksis.

I takt med at næsten alle kommuner efterhånden har indgået forskellige former for lokalaftaler, fælles forståelsespapirer eller har lavet administrative forskrifter, er det også blevet tydeligt, at måden man taler om forhandling på og indhold har ændret sig meget.  

Forandringen kan i nogle tilfælde have gjort diskussionerne i et andet centralt samarbejdsorgan, der indtil da levede et mere stille liv - MED-udvalget mere livligt. MED-udvalgene er en anden del af TR’s daglige arbejde og skal levere på mange dagsordener. I

LokalMED løser man konkrete problemstillinger på arbejdspladsen, og der er relativ stor kreativitet lokalt i forhold til at inddrage TR.

Fra studier af formelt og uformelt samarbejde omkring arbejdstid og MED-udvalg står det klart, at TR’s indflydelse bygger på meget mere end den formelle aftaleret. Økonomisk pres og forandring aktualiserer nemlig TR’s betydning på arbejdspladsen. 

TR er en vigtig aktør, når svære økonomiske prioriteringer og forandringer på arbejdspladsen skal drøftes og besluttes. Her er de formelle og uformelle samtaler mellem leder og TR en væsentlig del af at skabe ro på arbejdspladsen. TR er et stærkt bindeled til kollegerne og kredsen og kan hente værdifuld viden med ind i rummet, hvor ledelsen inddrager TR. 

Nana Wesley Hansen viste et powerpoint-slide, med en såkaldt TR’s Bermudatrekant – udviklet af forsker Sten E. Navrbjerg – der fik flere i salen til at nikke genkendende til modellen. 

”En gang i mellem skal TR være fagforeningens mand ude på arbejdspladsen og skrue kollegerne lidt på plads og sige: Det kan godt være, I synes, det er skide smart, men det er det altså ikke i en bredere sammenhæng, hvis vi kigger på tværs af skolerne. En gang i mellem skal man være skolelederens allierede i forhold til at give nogle meddelelser, og andre gange skal man repræsentere kollegerne og hamre lidt igennem fagforeningen og sige: Prøv at høre her, det er altså det her, vi er interesseret i. I er skævt på den, I er på vej det forkerte sted hen.” 

Det er virkeligt et område af forskellige interesser, men bevæger sig rundt i som TR, hvor man nemt kan blive suget ned.

Som et led i den løbende organisationsuddannelse, inviteres de københavnske tillidsrepræsentanter i Københavns Lærerforening til et årligt tema-seminar med forskellige samfundsfaglige oplæg. I år foregik det på Konventum i Helsingør. KLFnet.dk var med og bringer her andet uddrag fra TR-tema 2019. Første uddrag kan læses her.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.