Forhandlingerne om Budget 2020 er begyndt

Der er ingen, der rigtig ved hvorfor, men både i København og på landsplan er der sket en overraskende og voldsom stigning i antallet af børn, der visiteres til specialundervisningstilbud. I København er visiterede børn til specialtilbud i de seneste to år steget fra 1.517 elever til 2.022, og det har kostet 135,5 mio. kr., der nu mangler i kassen i år og i de følgende år. Det springende punkt er nu, om børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen kan få dækket så stort et underskud ved budgetforhandlingerne.

Dertil kommer, at han yderligere ønsker 34,3 mio. kr. til en faglig indsatsplan, så det bliver muligt at tilgodese nogle af specialeleverne i mere flexible ordninger primært i almenskolerne.

Jesper Christensen fortæller, at der sker ganske betydelige udvidelser af specialskolerne i disse år, og at der også skal ske udvidelser af de flexible tilbud på almenskolerne:

”Vi har brug for at udvikle nogle mellemformer til elever uden de helt tunge diagnoser. Det skal blandt andet ske ved at give et løft til skolernes ressourcecentre og opgradere samarbejdet med kompetencecentrene. Men specialskolerne har stadig en stor og stigende rolle at spille for elever med diagnoser som fx autisme.” 

Betydelig udbygning af specialtilbud

Jesper Christensen nævner, at der heldigvis gennem KL-aftalen er kommet flere penge, og han fornemmer, at der politisk er en udbredt forståelse for skolernes behov.

”Vi får brug for ekstra penge til den vækst i specialbørn, der har været. Den skyldes dels en stigning i befolkningstallet ud over, hvad man kunne forvente, dels en 30 procents stigning på to år. Børnene er der altså, og de har brug for den hjælp, de naturligvis skal have. Spørgsmålet er så, om vi kan lave nogle mere nuancerede mellemformer, så ikke alle specialelever skal ud i de tungest segregerede tilbud, som specialskolerne er. For nogle børn med særlige behov kan de flexible tilbud være en løsning.” 

LÆS OGSÅ: Besparelserne er den største trussel lige nu

”Hvad angår specialskolerne sker der betydelige udbygninger flere steder. Vi kommer fx til nærmest at fordoble Frejaskolen, Skolen på Charlottegården er blevet udvidet, og flere af de andre bliver også udvidet. Vi bygger et specialspor mere på Østerbro. Så vores situation nu handler ikke om et opgør med specialområdet, vil jeg gerne understrege, tværtimod.”

”Vi har nogle af de bedste specialtilbud i landet, Frejaskolen fx der også VISO center og eksperter på nationalt plan. Derfor drejer det sig om, at vi får sat den ekspertise i spil ude i almenområdet. Vi oplever, at mange forældre gerne vil have, at deres barn bliver i sin klasse på distriktsskolen, men selvfølgelig med den støtte, der skal til.” 

”Vores indsats skal også have fokus på, hvordan vi forebygger, at så mange elever ender i de mest specialiserede tilbud. Der vil altid være nogle med svære diagnoser, det er jeg ikke i tvivl om. Byen har en størrelse, der gør, at det er hensigtsmæssigt at samle de mest udsatte elever i mere specialiserede tilbud.”

”Det må bare ikke være sådan, at en støt stigende del af eleverne ikke kan trives i almenskolen. Vi har ikke mere en talmålsætning som fx tidligere, at 96 procent elever skulle være i almenskolen. Men det er klart, at med en 30 procents stigning i specialelever på to år, så er vi nødt til at spørge os selv, hvad der gør, at så mange ikke kan trives i almensystemet.”

Kompetenceløft til almenskolerne

Hvordan kan lærerne på almenskolerne blive klædt på til at tage sig af de mange forskellige elever med særlige behov? 

”Vi har brugt meget tid til at snakke med både specialskolerne og nogle af de almenskoler, der faktisk har fundet nogle veje, fx hvordan bruger de bruger deres ressourcecenter. Har de det beredskab både ledelsesmæssigt og i indretningen, der gør, at når der er brug for en særlig indsats, så kan de gøre det nogenlunde hurtigt og effektivt? Har de overblik over, hvilke eksperter, de selv har på skolen, eller hvordan kan de trække på hjælp udefra?”

”Jeg tror, at nogle af de kompetencer, de har på specialskolerne om fx social træning og relationsarbejde, kan blive afgørende vigtigt på almenskolerne. Vi kommer til at investere i at opbygge kompetencer og specialviden på almenområdet. Den gamle fortælling om, at noget af det der er godt for specialbørn, sådan set også er godt for de øvrige elever.”

Så er vi ovre i nest- klasser, er der planer om dem i København?

"Ja, Aarhus har lige haft deres, og vi kommer til at kigge på, hvad der er af muligheder både i forhold til indhold og organisation. Giver det mening at lave den blanding af almenelever og elever med autisme? Der er københavnske skoler, der inden for de rammer, BUF flex giver, gør noget, der minder om det. Jeg tror, det er rigtig set, at nogle gange kan en elev godt være en del af klassen, mens eleven andre gange har brug for noget andet. Den flexibilitet tror jeg, vi skal være bedre til at udnytte."

Vi hører somme tider, at på almenskolerne kan det ske, at en tilfældig vikar bliver sat til at tage sig af elever med særlige behov?

”Det er noget, lærerne er optaget af, og det kan jeg godt forstå. Der følger et forholdsvis stort beløb med en elev i BUF flex, og så skal lærerne naturligvis mærke, at den ressource udnyttes kompetent."

Kompetencecentrene skal inddrages mere

Er vi henne i, at der er brug for regulær målrettet efteruddannelse?

”Det kan der være for nogen, men det er vigtigt, at efteruddannelse er praksisnær, og at den foregår i den hverdag, hvor opgaven skal løses. Det er en opgave for kompetencecentrene som fx Frejaskolen, og de er enormt efterspurgte.”

Er der nok folk i kompetencecentrene til at løse opgaven?

”Det er jeg ikke sikker på, at der er. Hele diskussionen om skolevægring og angstproblematikker stiller nogle krav til lærerne, som de ikke altid er parate til. Vores opgave på specialområdet er bredere end, at vi lige nu har en stor vækst i børn med de svære autismediagnoser.”

”Vi er nødt til at se på medarbejdernes relationelle kompetencer. Flere fagfolk italesætter, at ud over den fagfaglige dansk og matematik, er det ekstremt vigtigt, at vi er gode til at spotte eleverne og opbygge gode relationer. Vores indsats handler altså både om kompetenceopbygning hos lærerne og om ressourcer til de løsninger, man vælger, hvad enten det er nest-klasser eller andre flexible ordninger.” 

Når pengene går til noget andet svigtes eleverne 

Vi hører somme tider fra tillidsrepræsentanter, at de penge, der skulle gå til specialelever, desværre går til noget andet. Kan man øremærke pengene, så man er sikker på, at de når deres rette mål? 

”Ja, det tror jeg, vi skal se på. Det er klart, at hvis man ikke kan mærke den ressource, der burde følge med, så kan jeg godt forstå, at man føler sig magtesløs. Selvfølgelig skal pengene omsættes på fornuftig vis. Traditionelt er det jo sådan med skolerne, at de helst vil have ressourcerne ud og så selv finde ud af, hvad de skal udrette.”

”Jeg tror, vi kan blive bedre til på tværs af skolerne at udveksle gode ideer fx hvad angår driften af ressourcecenteret og indretningen af nogle mellemformer for eleverne med særlige behov. Det gælder også den enkelte elev, der får støtte via BUF flex. At udveksle viden og ideer, så støtten virkelig er relevant.”

Der er mange lærere, der kalder på to-lærerordninger og co-teaching, og vi erindrer måske deletimerne i 1.-4. klasse for et par årtier siden, er det ikke en brugbar retning?

”Det tror jeg bestemt er en mulighed, og der følger jo penge med en BUF flex elev på 75 procent af det, det koster for at være i et specialiseret tilbud. Det er faktisk mange penge, og jeg tror udmærket, at vi kan omsætte dem i fx en reel tolærerordning. Det vil være forskelligt fra skole til skole alt efter den enkelte skoles forhold. Vi skal nok følge det tættere, men jeg vil nødig have, at det er Rådhuset, der skal sidde og styre, hvordan det skal løses ude på den enkelte skole.” 

Nu starter kampen for millionerne

”Vi har i 2019 i flere omgange desværre måttet ud og spare på det generelle område. Vi har bestemt brug for stabilitet omkring økonomien, så vi ikke skal lave ’stop and go’. Der er brug for et samlet løft, fordi der er kommet flere elever og dermed flere elever med særlige behov end befolkningsudviklingen tilsiger. Det er vi nødt til at tage alvorligt.”

Hvis du nu ikke får skrabet de 135 mio. kroner sammen i aften eller inden et budgetforlig, hvad sker der så?

”Altså, der er kommet en bedre kommuneaftale med den milliard, der fulgte med, og der er forståelse for, at når børnetallet stiger, så skal der følge penge med. Det er også sket, men ikke så mange, at alt bare kan dækkes.”

”Ønsket om 135 mio. kr. plus 35 mio. er et stort beløb, og er der noget, vi ikke får, så skal vi tilbage og kigge på, hvad vi så gør. Men det er et must, at vi finder penge til at skabe bedre ressourcecentre på skolerne og mere styr på, at når der kommer penge ud til skolerne til støtte til elever, så skal de omsættes rigtigt. Det er to enormt vigtige punkter."

”Men hvis ikke det lykkes, og stigningen fortsætter, så skal vi spare på almenområdet. Så det, der måske ser gratis ud, nemlig at man kan sende elever videre til specialområdet til et meget, meget dyrere tilbud, risikerer at ramme almenområdet ganske voldsomt."

Borgmesteren går nu til budgetforhandlinger for at få så mange penge som muligt, og han vil nødigt tage sorgerne på forskud:

”Jeg tror, der er forståelse for vores behov. Nogle af skrækscenarierne har jo været listet op. Er det lærere, der skal undervise mere? Skal vi aflyse initiativer, som vi er rigtig glade for? Hvor meget skal specialområdet bære og hvor meget almenområdet? Vi går efter at lande en god løsning.”

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.