Børne- og Ungdomsudvalget har vedtaget et forslag om lokalaftale med KLF. Udsigten til bedre arbejdsforhold for lærerne kan være en realitet, hvis et flertal i BR endeligt vedtager forslaget i næste uge.

 

Efter en ophedet debat vedtog et flertal i Børne- og Ungdomsudvalget, at BU-forvaltningen skal pålægges at indgå en lokalaftale med Københavns Lærerforening. Forslaget skal dog endeligt behandles på et møde i Borgerrepræsentationen (BR) 17. marts. Her kan Socialdemokraterne og SF blive de afgørende stemmer, af at forslaget vedtages.

Det blev ikke de Radikales oprindelige forslag, der blev vedtaget i BUU, idet Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde et ændringsforslag, der i store træk lignede de Radikales, dog med den væsentlige ændring at hele motivationen i det Radikale forslag blev fjernet. De Radikale valgte dog at stemme for forslaget sammen med Jan Andreasen (S), som endnu engang brød med partilinjen hos Socialdemokraterne. Det betød, at forslaget samlede flertal:

”Børne- og Ungdomsudvalget (BUU) pålægger Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) at indgå en lokalaftale, der både omfatter bydækkende normer og åbner for lokale aftaler i stedet for en aftale om et forståelsespapir til mødet med Københavns Lærerforening (KLF) den 11. marts 2016." (Enhl. og DF's forslag)

Da et lignende forslag i maj 2013 har været oppe i BR, hvor det blev nedstemt, skal det efter procedurerne op til behandling i BR.

Redigeret 11. marts 2015

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.