Debat: Forsvar for individuel forberedelse

Debatindlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.

Af Anders Kildahl Juul, TR på Skolen i Charlottegården, Kongresdelegeret i DLF

Det er i den velforberedte undervisning, at eleverne øger deres faglighed, hvor de bliver dygtigere, hvor chanceligheden og deres muligheder for valg af ungdomsuddannelse forstærkes. Det er i den velforberedte undervisning, hvor forældrenes tillid til folkeskolen forstærkes.

Men vigtigst. Det er efter den veltilrettelagte undervisning, at eleverne kan gå hjem med følelsen af at være lykkedes i skolen. Derfor er det også vigtigt, at forberedelsen ikke opsluges af opgaver, der ikke øger kvaliteten af undervisningen.

Tiden til forberedelse

I den Københavnske folkeskole er forberedelsen da også prioriteret. I Lokalaftalen for den københavnske folkeskole 2020 er der afsat 30 minutters forberedelse for hver 60 minutters undervisning.

Lærernes arbejdstid kan deles op i tre dele: undervisning, forberedelse og andre opgaver. En lærers arbejdstid på et skoleår er 1680 timer. Hvis en lærer underviser 26 lektioner om ugen, bruger han eller hun 1170 timer på undervisningen og forberedelse.

De resterende 510 timer, eller 12,75 timer om ugen, bruges f.eks. til teammøder, tilsyn, PR-møder, lærermøder, fagteammøder, netværksmøder, elevplaner og andre skolearrangementer. Du kan selv fortsætte listen.

Det er denne liste af møder, fester og dokumentationsarbejde, der kan blive for lang og dermed æde af forberedelsen til elevernes undervisning.

Individuel og fælles forberedelse

I lokalaftalen, der er indgået imellem Børne- og ungedomsforvaltningen, Københavns Lærerforening og Københavns Skolelederforening, er det beskrevet, at ”Tiden til forberedelse anvendes til fælles og individuel planlægning, forberedelse og efterbehandling af undervisningen.”

I langt de fleste lektioner er læreren alene med eleverne i undervisningen, hvorfor det er særligt vigtigt, at læreren har tid til individuel forberedelse. Undervisning er et håndværk, og selvom håndværkere er dyre, så er det alligevel bedst, at de bruger den tid, der skal til, for at sikre, at huset ikke styrter sammen.

Selvfølgelig kan forberedelse være fælles. Det kan den kan for eksempel være i forbindelse med to-lærerordninger, forberedelse af ture og lejrskoler, eller når en gruppe faglærere sparrer med hinanden. Det må dog altid være den enkelte læreres vurdering, hvad der er bedst for elevernes undervisning.

Prioriter forberedelse

I forberedelserne til dette skoleår skal alle skoler, ifølge Arbejdstidsaftale 20, udarbejde en skoleplan med prioriteringer af lærernes arbejdstid. Her skal den individuelle forberedelse til undervisningen prioriteres og beskrives.

Skolens bedste mulighed for at påvirke elevernes faglige udvikling, deres chance for at klare sig godt efter folkeskolen, og vigtigst af alt deres oplevelse af at lykkes, er i undervisningen. Derfor skal forberedelsen bruges klogt og den individuelle forberedelse prioriteres.