Fagbevægelsen er naturligvis også repræsenteret, når Copenhagen Prides optog sætter ekstra kolorit på hovedstaden i dag. Selv i regnvejr tiltrækker begivenheden tusindevis af deltagere og ikke mindst tilskuere langs ruten, der går fra Frederiksberg Rådhus til Københavns Rådhusplads.
Det er efterhånden en tradition, som Københavns Lærerforening har taget til sig i samarbejde med Frederiksberg Lærerforening, der efterhånden har været med i en del år. De to kredse under Danmarks Lærerforening har sammen planlagt aktiviteterne under dette års pride, som også bød på en regnfuld, men sjov cAnal-rundfart i Københavns Havn.
Lærergruppen, der går med i optoget, deler samtidigt postkort ud med teksten: Du får karakteren 12! I skolen er der plads til alle.
Bag på kortet kan modtagerne læse: Du er fremragende! Uanset hvem du bliver forelsket i, om du går i pige- eller drengetøj, eller synes det med piger og drenge er underlig måde at dele mennesker op på. Og når det gælder om at være dig, er der ingen, der er bedre! Derfor skal du selvfølgelig have et 12-tal ...
Afslutningsvis står der: Hjælp med til at alle oplever det. Få hjælp, når det bliver svært for dig. Få hjælp, når det bliver svært for andre.
Se fotoserie fra dagens pride:
Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere