Du bliver en del af et lille team bestående af en leder og en anden deltidskonsulent, der sammen skaber meningsfulde og sjove ferieoplevelser for de børn, som ikke har så mange andre tilbud i sommerferien.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Udvikle nye endagsaktiviteter for skolebørn i alderen 7–16 år i Københavns Kommune – herunder en outdoor-koloni i Nordsjælland.
- Planlægge og koordinere sommerens øvrige aktiviteter i samarbejde med den anden konsulent.
- Være telefonvagt under afviklingen af aktiviteterne, så forældre altid kan få fat i ferieudflugterne.
- Søge fonde og legater til ferieudflugternes fortsatte udvikling.
- Markedsføre ferieudflugterne over for børn og forældre – herunder via sociale medier.
Vi leder efter en konsulent, der:
- Har erfaring med aktiviteter for børn og unge i alderen 7–16 år.
- Er fortrolig med sociale medier og kan bruge dem aktivt til at rekruttere børn og unge.
- Kan planlægge, bevare overblikket og trives i en travl højsæson.
- Er idérig og kan omsætte idéer til konkrete aktiviteter – og få andre med på dem.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 12–15 timer om ugen efter aftale. Det meste af tiden vil du være alene som konsulent, da den anden ansatte primært arbejder i sommersæsonen.
Lønnen er er efter aftale. Der er en pensionsordning på 18% og der udbetales 3,5% i feriegodtgørelse.
Arbejdsstedet er Frydendalsvej 20 på Frederiksberg, hvor du forventes at være til stede én dag om ugen.
Du er velkommen til at kontakte leder af ferieudflugterne Thomas Kirkeskov på 22 22 94 20, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Ansøgning og CV sendes til tk@kolonierne.dk senest mandag den 8. december kl. 9.00.
Der afholdes samtaler torsdag den 11. december, og ansættelsen forventes at begynde 1. februar 2026.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere