Generalforsamling: Det går bedre med noget – men det er alt for lidt

November. Den lange våde og mørke måned blev på førstedagen budt velkommen af en pænt besøgt ordinær generalforsamling med knap 300 deltagere i Korsgadehallen. Det blev en lidt stille én af slagsen, men med en bred vifte af velmotiverede indlæg fra talerstolen, der generelt søgte at sætte lidt fut i en temmelig træg arbejdsgiver. 

Vold og trusler fra elever og forældre

Noget novemberagtig tristesse er der over et par af de pædagogiske emner, der blev diskuteret. Rigtig triste er for eksempel beretningerne om stadigt flere eksempler på vold og trusler fra elever og en tiltagende strøm af ubehagelige og uartikulerede henvendelser fra forældre.

TR Pernille Henriques berettede fra Kirsebærhavens Skole, at man her i stigende grad oplever vold og trusler fra elever, hvad også årets trivselsmåling i Københavns Kommune viser:

”Politikerne stod i kø for at proklamere, at vi har nul-tolerance over for vold på vores arbejdspladser. Ingen skal gå på arbejde og frygte at blive slået eller tilsvinet, hed det sig.

Imidlertid har det vist sig, at politikerne taler med to tunger. Når lærerne oplever vold og trusler, er det lærerne, der får at vide, at de skal ændre adfærd, udvise low arousal, blive robuste og ikke tage det personligt. Det er meget svært at finde støtte til den elev, der har vanskeligheder, og beskeden til læreren er, at ”det er en skal-opgave at rumme eleven i klassen”.

”Vi oplever som lærere at blive mødt med en systemisk mistillid fra de øverste lag i forvaltningen, for når en elev slår, sparker, spytter og skriger, så er det alene læreren, der skal ses på. Det er læreren, der skal på kursus og forandres. Det er læreren, der er problemet”, lød det med tyk sarkasme fra Pernille Henriques, der i sin resolution, der blev vedtaget enstemmigt, fastslår:

”Når lærere bliver slået på, er det ikke læreren, der skal have konsulenthjælp og til psykolog, men systemet, der skal laves om. Elever, der slår og truer, skal have den hjælp, de har krav på. Forvaltningens målsætning om nul-tolerance over for fysisk og psykisk vold skal være troværdig.”

Læs resolutionsforslaget fra lærerne på Kirsebærhavens Skole.

Det følelsesmæssige pres og pligt til at anmelde arbejdsskader

Thomas Roy Larsen, Langelinieskolen og KLFs bestyrelse, kunne nævne navnene på et overraskende stort antal lærere, der havde forladt deres job på skolen på grund af ikke mindst en urimelig grov tone fra forældre. I nogle tilfælde opleves det som ren chikane: ”Vi skal sige fra og måske reagere kollektivt næste gang, vi mister en god kollega af den årsag.”

Jan Frejlev, Langelinieskolen, supplerede med at omtale det store følelsesmæssige pres, man som lærer er udsat for, dels i dagligdagen, dels når man modtager alenlange ubehagelige mails fra forældre. Han fandt, at omstændighederne er forværret efter folkeskolereformen, og han opfordrede bestyrelsen til at fokusere på det. Flere kolleger fra andre skoler var på talerstolen for at bakke det op.

KLF-formand Lars Sørensen svarede, at man arbejder med problemet i HovedMED, og han opfordrede til også at arbejde med det lokalt. AMR Helle Nattestad, Frejaskolen, der er med i HovedMED, og som i øvrigt modtog KLFs hæderspris ’Den Gyldne Pegepind’ sidste år for sit arbejdsmiljøarbejde, understregede, at alle skal anmelde alle arbejdsskader fra spyt til sprogbrug og vold. På medarbejder.kk.dk ligger et anmeldelsesskema, der er nemt og hurtigt at udfylde. ”Det er det, nul-tolerance går ud på”, fastslog hun.

Læringsmålstyring er døende – bare ikke i København

På et andet pædagogisk område taler BU-forvaltningen og -politikerne også med to tunger, eller måske sover de bare i timen, for deres erklærede pejlemærker for skolen er blandt andet, at eleverne oplever glæde i deres skoleliv, og at respekten og tilliden til professionel viden og praksis er stor.

SE FOTOS FRA GENERALFORSAMLINGEN

Ikke desto mindre praktiserer BUFerne det modsatte ved fortsat at lade læringsmålstyring ensidigt sætte retning for forvaltningens arbejde med at øge kvaliteten af undervisningen. I en lind strøm flyder læringsmålstyring ind over de københavnske skoler på trods af, at Undervisningsministeriet har understreget, at skolen kun kan opfylde sit formål, hvis der er en forståelse og respekt for de fagprofessionelles dømmekraft.

”At der fortsat er så stort et fokus på læringsmålstyring skyldes i høj grad, at de københavnske politikere ikke har taget stilling til udviklingen i skolen siden vedtagelsen af folkeskolereformen tilbage i 2013”, sagde Thomas Poulsen, Grøndalsvængets Skole og KLFs bestyrelse, for i perioden efter 2013 har der været en udvikling på landsplan, der netop peger på øget lokal frihed til skolerne, og at der skabes et professionelt råderum for lærere og børnehaveklasseledere. ’Læringsmålstyring er døende’, som professor Per Fibæk Laursen sidste år konstaterede – uden sorg.

Thomas Poulsen nævner i sin og bestyrelsens udtalelse en række projekter og ikke mindst den kontroversielle skolelederuddannelse i København, der alle tager udgangspunkt i læringsmålstyring som det bærende element. Der er simpelthen brug for, at BUF opper sig og kommer i takt med nutiden. Udtalelsen blev enstemmigt vedtaget.

Læs KLF's bestyrelses udtalelse her.

Katrine Fylking, Randersgades Skole og bestyrelsen, henledte opmærksomheden på fonde, hvis tilskud kan gøre kommunen afhængig af donationer. Nogle, herunder A.P.Møller Fonden, støtter læringsmålstyring, hvor digitale platforme overtager lærernes didaktiske frihed og professionelle råderum og bestemmer en uønsket pædagogik. ”Vi må arbejde for demokratisk kontrol og imod kommercialisering”, fastslog hun. 

Social dumping og anlægsstop

Generalforsamlingen er også stedet, hvor de fagpolitiske emner står til diskussion, og her optrådte en sag, der burde være afsluttet og løst efter sidste års generalforsamling – nemlig specialskoletilbuddet Sputnik, der ikke ønsker at ansætte lærere på læreroverenskomst, men på langt ringere vilkår. I det forløbne år har LC (Lærernes Centralorganisation) iværksat blokade, så organiserede lærere ikke må søge job på Sputnik, men skolen forsøger alligevel at fortsætte med ikke-lærerorganiserede ansatte.

Også i denne sag optræder Københavns Kommune i en lidet rosværdig rolle. Kommunen fortsætter med at købe pladser på Sputnik, fordi det kan betale sig økonomisk. Det er social dumping.

Torben Fleckner, Øresundsskolen: ”Det kolliderer med vores DNA og den danske model. Der er nogle spilleregler, og det er vores rygrad i det danske samfund. Vi kommer efter jer”, lovede han Sputnik og opfordrede Københavns Kommune til at droppe samarbejdet.

Formand Lars Sørensen kommenterede, at bestyrelsen bakker op om det synspunkt. På Sputnik er løn, pension og barsel dårligere, og der er ingen tillidsrepræsentant til at kontrollere. Han sagde, at stillingsblokaden virker, og at der pt. foregår noget, der ligner personaleflugt. Han fandt, at det er et voldsomt problem for Københavns Kommune, at den ikke overholder aftalerne.

Kjell Nilsson, Den Classenske Legatskole og bestyrelsen, tilføjede, at anlægsloftet er en hindring for, at kommunen kan bygge mere, og samtidig vokser Sputnik og suger stadigt flere penge ud af kommunekassen. Som repræsentant for KLF i Østerbro/Indre By fremsatte Torben Fleckner en resolution: ’Københavns Kommune bør opsige samarbejdet med Sputnik’, resolutionen blev enstemmigt vedtaget.

Læs resolutionsforslaget fra KLF-afdelingerne på Østerbro/Indreby.

Og apropos anlægsstop lød der beklagende toner fra Anita Ernst, Tingbjerg Skole, der til daglige har udsigt til forfald og skuffede forhåbninger om en helhedsrenovering: 

”Jeg læser, at det nu er besluttet at bygge en fantastisk ny skole med svømmehal i Ørestad. I 2017 blev der afsat 822 mio. kroner til at renovere ti skoler, men der er ikke kommet så meget som en skurvogn ud til os på Tingbjerg Skole.”

”Meldingen er forstået”, svarede Lars Sørensen, ”desværre er flere skoler blevet skuffede på grund af anlægsloft og udgiften til tusind nye elever hvert år.”

Til gengæld var der stor tilfredshed med, at kommunen i budgetforliget 2020 afsætter 135 mio. kroner varigt for at sikre specialskolerne og 28 mio. kroner til kompensation for det stigende elevtal. 

Et ret omfattende forslag om arbejdstid og et ændringsforslag der blev vedtaget

Et centralt punkt på generalforsamlingen var et oplæg, som Johan Elkjær, TR på Blågård Skole, havde om kvalitetssikring i de københavnske folkeskoler. Han bragte også den debat op sidste år, og han har løbende drøftet emnet med bestyrelsen. Målet er at få lavet en slags gerne landsdækkende minimumsnormeringer a la pædagogernes, der kan sikre kvaliteten i undervisningen. I sit oplæg beskrev han nogle konkrete pejlemærker, der blandt andet omfattede max 25 lektioner, 25 minutters forberedelse til hver lektion og aftalt tidsforbrug for alle andre opgaver.

Johan Elkjær fik anerkendelse for sit forarbejde og for at sætte emnet til debat. Især spørgsmålet om et max timetal afstedkom en del kommentarer, for ikke alle var enige i det.

Thomas Roy, Langelinieskolen og bestyrelsen: ”Jeg er ikke tilhænger af lektionsmax. Nogle kolleger vil hellere undervise lidt mere for at undgå fx tilsyn. 1. august trådte en ny lokalaftale i kraft, så lad os se resultatet, når vi evaluerer den. Og lad os vente til efter, vi har hørt fra kommissionen.”

Snerle Jansen, Gerbrandskolen: ”Jeg er enig med Thomas. Hvis vi sætter et max, vil det blive det, der gælder, og vi vil aldrig komme under. Et max timetal kan nemt gå hen og blive et minimumstal. Lad os snakke mere om det.”

Peter Jensen, Christianshavns Skole og bestyrelsen: ”Jeg stemmer ja til max lektionstal. Jeg er ikke bange for bindingen, det er et pejlemærke og en retning.”

Jane Pilegaard, Nørrebro Park Skole og bestyrelsen: ”Jeg går ind for forslaget. Johan har fat i noget af det rigtige. Mens Katrine Fylking, Randersgades Skole og bestyrelsen, tog afstand fra forslaget, for det kræver ifølge hende et langt større arbejde med medlemsinddragelse: ”Ja, det peger i den rigtige retning, men det skal vi ikke vedtage på en generalforsamling.”

Også Janne Riise, Frejaskolen og bestyrelsen, ønskede mere medlemsdebat. Og når kommissionen om ikke så længe udtaler sig, vil den nok vise nye veje til en arbejdstidsaftale. ”Til den tid skal vi tage stilling til, hvad vi skal og vil. Det kræver en større debat, end vi kan klare her”, sagde hun.

Claus Brandt Jacobsen, Nørrebro Park Skole, takkede for lokalaftalen af 1. august, men mente mest, at den var noget skrot. ”Vi skal slet ikke snakke om lektionsloft, for vi har alt for lidt tid til forberedelse. Det er den, det drejer sig om. Kan I huske 1.17 faktoren i forberedelsestid dengang?”

Bestyrelsen havde udarbejdet et ændringforslag, der tog udgangpunkt i Johan Elkjærs forslag. Inge Thomsen, KLF-næstformand, sagde, at allerede til december kommer kommissionen med et udkast, til februar er der ekstraordinær kongres i DLF om kommissionens meldinger, og til marts er der periodeforhandlinger. Hun ønskede at afvente og stillede på vegne af en del af bestyrelsen et ændringsforslag, der blev vedtaget med 112 ja-stemmer, 74 nej-stemmer og 53, der hverken stemte for eller imod. 

Læs dele ændringsforslaget her.

Et par meningsfulde timer der giver indblik og overblik

En generalforsamling er i nogles ører en lidt støvet affære, men det er navnlig en enestående lejlighed til at få indblik og overblik over, hvad der rører sig i vores skoleverden og dermed i ens arbejdsliv. Det kan meget anbefales at afsætte tid til at være med. Det sætter nemlig alles arbejde i et overordnet pædagogisk og fagpolitisk perspektiv, der giver mening for den enkelte. Også selv om man er dødtræt af alt det i hverdagen, der bliver diskuteret på generalforsamlingen.

En givende eftermiddag med rigtig levende debatter blev afrundet med tildelingen af KLFs hæderspris ’Den Gyldne Pegepind’ til UU-vejleder Sussie Johansen. Et festligt middagsarrangement for mere end 300 deltagere – hvor tit oplever man det? Senere på aftenen var der stemning, liveorkester og dans. Derefter cyklede vi hjem i novemberregn. 

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.